6 Lufthavnen - Bavnodde

Lufthavnen
Bavnodde

Bavnodde grønsand

Vættelys

Havgus

Rønne lufthavn blev sidst i 1930'erne anlagt på den del af den Søndre udmark, der ligger mellem Bavneodde og Horsemyr Odde.

Området var på det tidspunkt blevet plantet til med skov efter at det, det meste af middelalderen havde været en større Hedelyng-flade.

Skoven tilhørte Nylars sogn, men Rønne kommune købte i 1936 denne 80 tønder land store nåleskov, der blev fældet i 1937.

I november 1939 blev den første ruteflyvning mellem Rønne og København afviklet - på en landingsbane af græs!

Først i 1956 blev landingsbanen asfalteret!

Navnet på området skyldes stedets funktion som plads for Bavnen, der i tidligere tider skulle tændes i ufredstider. I tidens løb har det heddet Baune Odden, Bauns-Odde, Baun Odde, Bauneodde og Bavnodde.

Læs mere om øens bavner ved at trykke her.

Området er en del af den smeltevandsflade, der blev dannet under isens afsmeltning og som kan følges til bakkerne ved Dalby.

Man kan fortsat fornemme flodens nordlige bred på det højdedrag, der følger Sdr. Landevej fra Stampen til Store Dalbygård, og hvor St. Myregård, Strandbygårdene og Bakkegård er opført.

Bavnodde grønsand

Lufthavnen er i øvrigt anlagt ovenpå de yngste geologiske aflejringer på Bornholm, når man ser bort fra istidens forskellige aflejringer.

Bavn Odde-grønsandet er aflejret i et forholdsvis dybt hav for ca. 70 millioner år siden ovenpå Kriddtidens Arnager grønsand og Arnagerkalk.

Bavn Odde-grønsand består af finkornet, ofte leret og siltholdigt kvartssand. Derudover er der et betydeligt indhold af kalk og af mineralet glaukonit, der giver sandet sin grønne farve.

Sandet er dårligt sorteret og for det meste særdeles løst og svagt hærdnet.

I den øvre del af grønsandet forekommer med mellemrum hærdnede sandlag med tykkelser på 10-20 cm, hvor kvartskornene er kittet sammen af kalkcement.

Disse hærdnede og grovkornede lag er tolket som aflejret under storme, mens grønsandet iøvrigt blev aflejret i et havmiljø, der var præget af rolige forhold med svag bølge- og strømpåvirkning på dybder ned til 100 meter.

Går man en tur på stranden, skal man i det tidlige forår især være opmærksom på den store mængde sand, der er skallet af på grund af frostsprængninger og som ligger nedenfor klinten.

Det er her man finder flest vættelys på Bornholm - eller også sidder de fortsat og stikker ud af klintens stejlsider!

Vættelys, som også kaldes tordenkiler er forstenede dele af blæksprutternes indre skelet.

Ligeledes finder man i den eroderede kystklint rester efter verdens største musling, Inoceramus. Det hedder sig, at den kunne blive lige så stor som et menneske i højden! Tryk her og læs mere.

Tand fra hajen Ptychodus polygurus indlejret i bavnodde grønsand - en stor af slagsen. Foto: Marianne Nattestad

Amatørgeologen Marianne Nattestad er kommet i besiddelse af en tand fra en haj, Ptychoddus polygurus, en stor en af slagsen.

Tanden er fundet af nogle lokale arnagerboere for flere år siden, men fordi dette skete før loven om danekræ trådte i kraft i 1989, har danekræudvalget afvist at tage den til vurdering!

En tand fra en sværdfisk, Protospyrhena, har Marianne selv fundet i bavnodde grønsandet, og efter sigende skulle det være det første fund nogen sinde af denne art på Bornholm!

Den er erklæret som Danekræ, "DK 1124 Tand af fisk Protosphyraena sp., Bavnodde, Bornholm, Bavnodde Grønsand", så stort Tillykke til Marianne for dette fund.

"Gulv" i Bavnodde Grønsand med skurestriber fra en tidlig istid

En tysk geologisk interesseret turist kom en dag med spørgsmålet, om vi havde været opmærksomme på skurestriberne i den rent vaskede overflade af Bavneodde-sandstenen, som rager ud fra klinten og ret beset med sin større modstandskraft danner odden.

Og ganske rigtigt. På tidspunkter, hvor stranden efter en højvandssituation er spulet ren, kan man ovenpå den hårdere del af Bavneodde-grønsandet se tydelige skurestriber.

Og det må være efter en istid, der herskede for mere end 60 millioner siden!, idet de lag, der overlejrer sandstenen er aflejret på det tidspunkt.

I øvrigt er dette faktum om en mesozoisk istid ikke bekræftet af videnskaben endsige omtalt i nogen videnskabelig afhandling.

Så her ligger en opgave for en frisk geolog.

Bornholms Lufthavn mellem Arnager og Rønne

Havgus

De meteorologiske forhold omkring Bornholm kan til tider skabe problemer om foråret og i den tidlige sommer.

Det gælder især, når tæt tåge, den såkaldte havgus, fra havet vælder ind over kystlandskabet. Og det medfører, at flytrafikken til tider må indstilles på grund af ringe sigtbarhed.

I nogle tilfælde er det også østkysten, der bliver indhyllet i tæt tåge, medens vestkysten ligger badet i varm sol!

Tryk her og få en meteorologs forklaring på fænomenet.