11 Klippeløkken
Klippeløkken
Chaussésten
Øens ældste stenbrud. - Granit er brudt og tilhugget siden middelalderen, men en egentlig industri blev først påbegyndt i 1821, da der i en klippeløkke til Klippegård blev bygget et stenbrud.
Det var Bornholms daværende Kommandant, Oberst Hoffmann, der anlagde stenbruddet, hvorfra han udførte tilhuggen sten til brug for Holmen i København og fæstningen Trekroner i Øresund.
I løbet af 1800-tallet skiftede stenbruddet ejere flere gange, og i 1873 blev der dannet et interessentskab: "De forenede Granitbrud og Stenhuggerier".
Det nye selskab leverede materialer til genopbygning af Christiansborg, og i starten af 1900-tallet er det blevet til leveranser af rønnegranit til bl.a. Knippelsbro og den første Lillebæltsbro.
Når den "blå rønnegranit" bliver poleret antager det en dyb sort farve, og denne egenskab har gjort firmaet til storleverandør af gravstene.
Denne del af virksomheden blev lagt "nede i Rønne" på Stenbanen i Landemærket med arbejde til mere end 200 arbejdere, da virksomheden var på sit højeste.
Ligeledes har man brudt granit til kantsten, brosten og chaussésten, men i dag er arbejdet omlagt til brydning af større blokke til videre forarbejdning til facadesten m.m.
Hovedsædet med Stenbanen blev med tiden omklamret af boligbebyggelse, og i løbet af 1990'erne er området ryddet og virksomheden henlagt til Rabækkeværket, hvor der er installeret nye stensave.
I 1998 blev "de Forenede" overtaget af RGS90, Råstof og Genanvendelsesselskabet af 1990 og i 2006 af TR-Granit, Torben Rasmussen-Granit A/S. Og så var det, at der i februar 2011 forekom en fusion af landets to store stenindustrier til et selskab, Zurface. Tryk her og læs mere om selskabets mange aktiviteter.
Firmaet er i dag enerådende på Bornholm for fremstilling af tilhugget granit. De traditionelle produkter fra chaussésten til skulpturer fremstilles stadigvæk, men især skæring og polering af bornholmsk granit og sandsten er blevet eftertragtede artikler fra det bornholmske grundfjeld.
På Rønne kirkegård finder man en større gravsten i upoleret rønngeranit på Arkitekt Mathias Bidstrup og kones gravsted.Mathias Bidstrup var fra Rønne, og han blev udlært tømrer og senere arkitekt fra Kunstakademiet.
Han var om nogen med i alt, hvad der foregik af byggerier på Bornholm omkring århundredeskiftet 1800/1900. Han var også medstifter af Bornholms Museum i 1893, og formand fra 1907.
Han har ansvaret for en lang række af øens største og mest kendte bygninger, mere end 20 skoler, kirkerne i Vestermarie, Rø og Gudhjem samt Helligåndskirken i Rønne og posthuset samme sted.
Klippeløkken ligger i et område af Bornholm, hvor der tilbage i tiden har været en større bestand af den nu særdeles sjældne padde Grønbroget Tudse.
Da der fra tid til anden opstår vandsamlinger i bruddet er det også muligt, at den Grønbrogede Tudse finder frem til sådanne, og i de seneste forår har det i stille og lune nætter været muligt at høre denne særprægede skabning.
Der er ikke offentlig adgang til Klippeløkken stenbrud, men fra Almegårdsvej kan man kigge ned i bruddet samt se Rønne ligge dybt nede for foden af Snorrebakken.
Chaussésten på øens veje.
Vejene på Bornholm var i begyndelsen af 1900-tallet ikke egnet til kørsel med motorkøretøjer, og den første belægning af en landevej med chaussébrosten fandt sted i 1914-18 på Svanekevej fra byen til Snorrebakken.
Det var en strækning, der på grund af den tunge kørsel kaolin- og granitbruddene i området var stærkt belastet.
I 1918 fortsattes med chaussébrolægning ved jernbaneoverkørselen ved Rønne Øst. I 1921 på Haslevej nord for Rønne og ved Aakirkeby samt i 1923 ved Nexø og Østermarie.
- og sådan hele vejen, øen rundt samt på langs og tværs indtil man fandt ud af lægge asfalt på chausséstenene. Denne asfalt skulle gøre det lettere at køre med biler uden alt for mange rystelser og støj.
Der gik huller i asfalten, og de underliggende chaussésten kom til syne og skabte irritation for bilismen, og med tiden er chausséstenene igen fjernet fra øens landeveje.
På Haslevej skete det vinteren 1991-1992. Tryk på de små billeder og se nærmere.
A/S De forenede Granitbrud nedlagde "Stenbanen" i Landemærket i 2000, og siden er al bearbejdning af den bornholmske granit forlagt til Rabækkeværket.
Tilbage er der nogle få strækninger, hvor man kan se, hvorledes disse håndlagte chaussésten prydede øens landeveje.
Bl.a. kan man se dette på Sænevej ved Hammeren, Jernbanevej i Lobbæk, Broholmsvej i Aakirkeby og Ekkodalsvej ved Ekkodalen.
Og så er der på Allinge Havn ved ankomstkajen for Bornholms Expres og de svenske gæster en smuk kompasrose, udført i chaussésten med forskellige farver fra de forskellige bornholmske stenbrud.
Klippegård
Optisk telegraf.
På von Salchows kort fra 1813 er angivet to telegrafstænger ved Klippegård. De var rejst i 1811.
Der gik en "optisk besked" nede fra Rønne op til disse to telegrafstænger, og fra dem var der fra den ene en optisk forbindelse til en station vest for Ruts Kirke og fra den anden en station på Rytterknægten.
Fra Ruts Kirke var der videre kontakt med Hammeren og fra Rytterknægten Højagrebakken ved Østerlars samt Helvedesbakken ved Nexø. Tryk her og læs mere. Fra Højagre var der endelig optisk kontakt med Christiansø.
I 1821 begyndte man som skrevet, at bryde granitten ved Klippegård, men...
I 1980'erne kom brydningen af granit tættere på Klippegård, og for at undgå klager fra ejeren købte man gården i 1998.
I 2000 blev Klippegård revet ned og stenbruddet udvidet til også at dække gårdens arealer.
