I det sydvestligste hjørne af Paradisbakkerne ligger et velbevaret borganlæg, hvis tidligste anlæg kan føres tilbage til tiden omkring 200 år efter Kr.
I middelalderen har Gamleborg ligget hen som ruin og på Herredskortet fra 1864 fremstår den overgroet af lyng i det sydvestligste hjørne af Ibsker Sogn.
Tænker man sig den slørende vegetation fjernet, vil borgknuden hæve sig 14 meter over det omgivende flade terræn. Mod nord ville en genskabelse af den nu tørlagte Borgesø forhindre adgangen herfra og mod sydøst rejser klippen sig 10 meter lodret op.
Det mærker man tydeligt, når man ad stien nærmer sig stedet i retning fra Linkisten.
Gamleborg - et orienteringskort
Gamleborg er en såkaldt tilflugtsborg fra jernalderen fra ca. 400 til 1000 år efter Kristus. Der er kun fundet få bosættelser bag voldens tykke mure.
Man kommer lettest til stedet ved at søge til P-plads ved Slamrabjergvej og herfra søge til stien med "Blå firkant".
Gamleborgs fritliggende klippebanke har øverst en ret ujævn klippeflade, der er indhegnet af en vold af jord og sten. Nogle steder mandshøj andre steder lavere.
Forsiden har en beklædning med "tør mur", der har raget så højt op over den bagved liggende voldgang, at den har udgjort brystværn.
Det meste af stenmuren er nu skredet ned, og volden ligger som en rundet rygning langs bakkekanten.
I sydvest har der været en opgang over bakken, som fører hen til en åbning i volden, hvis ender går forbi hinanden, så indgangen er dækket mod direkte adgang.
På nordsiden af voldindhegningen bemærker man en sammenstyrtet portbygning, hvortil en kørevej har ført.
Midtvejs på bakkeskråningen ses rester af en lavere vold, og i dalene nedenfor er rester af gamle dæmninger, som har holdt vandet tilbage i lavningerne.
Inde på borgpladsen er der en lille dam, som nu er tilgroet, men som selv i tørre somre skal kunne indeholde vand.
Under Kronprins Christians, den senere Christian VIII, besøg på Bornholm i 1824 gravede han indenfor borgmurene, og senest har Nationalmuseet undersøgt borgen i 1950'erne. Gamleborg blev fredet i 1899.
Alterstenen - Albastenen
Alterstenen er en større vandreblok, 3,75 x 2,4 meter og 1,1 meter i højden. Den er også benævnt Albastenen og Offerstenen.
Den har oprindeligt været længere, da den er blevet afkløvet i begge ender.
Det er en helleristningssten med 67 skålgruber, og i den sydlige ende er den største skålgrube blevet halveret.
Området omkring Alterstenen har været opdyrket, i yngre bronzealder, 1100 - 500 år før vor tidsregning.
Fløjls-Mælkehat, en sjælden svamp, der hvert år kan plukkes ved Gamleborg
Foruden de kulturhistoriske og historiske oplevelser på Gamleborg vil man gennem året kunne møde mange forskellige planter.
Fuglekirsebær, vintereg og almindelig ene vokser tæt og først på sommeren er de velduftende kaprifolier hyppige.
Og så er området sidst på sommeren på og omkring borganlægget en god svampelokalitet
Vintereg på Gamleborg i ParadisbakkerneHøjlyngen blev tilplantet med Rødgran - ikke en plet gik fri!
Udsigt fra Gamleborg over SydbornholmGamleborg, en ruin i Højlyngen på Sognekortet for Ibsker 1879Gamleborg - borggårdenSti gennem GamleborgUdsigt fra Gamleborg mod syd med mange Fuglekirsebær i blomstBlomstrende FuglekirsebærEt Fuglekirsebærtræ har flækket et stykke granit med sine bare rødder!Alterstenen, en flad vandreblok med 67 skålgruberGennemskåret skålgrube på Alterstenens sydlige kantAlterstenen set fra sydPyggegård syd for Gamleborg i 1952. Foto tilhører Kongelige Bibliotek
