Pedersker Plantage

Storengen

Fårebakke Kær

Nøglebiotoper

Infocenter

Nyt "Pedersker Jagthus"

Da Pedersker Jagtforening blev nedlagt i 2010, blev Pedersker Jagthus overtaget af Bornholms Regionskommune.

Man ønskede at renovere jagthuset og omdanne det til et samlingssted for naturorganisationer og infocenter for tursiter, cyklister og vandrere.

Det viste sig at være for omkostningstungt at renovere det, hvorfor det i 2017 blev revet ned, og i et samarbejde med fremtidige brugere fik man bygget et nyt infocenter for midler, tilvejebragt bl.a. gennem Friluftsrådet og Sparekassen Bornholms Fond.

To vandreruter, en rød og en gul markeret sti fører til steder, der er spændende at besøge i plantagen. En del af turen følger således de gamle hulveje, der tidligere førte ind over Højlyngen, men som nu fortsat kan spores i plantagen. Tryk her og se et bearbejdet kort fra Regionskommunens kortværk over vandrestier på Bornholm.

Storengen

Dele af Pedersker Plantage "forsumper"

Da man efter 1866 forberedte sig til at plante skov i "enklaven i Højlyngen" var det vigtigt at  tørlægge den "sure" og fugtige højlyngsjord.

Det blev gjort ved, at man manuelt gravede et tæt system af grøfter, hvorefter der blev plantet, hovedsageligt nåletræer, Skovfyr og Rødgran.

 

I 1897 opfordrede "den danske Turistforening" By- og Herredsfoged Thorvald Smit i Nexø til at skrive et bidrag, en skitse om Bornholm for Turister, til Årsskriftet 1898.

I denne har han skrevet:

"Almindingen fortsættes mod Øst, indtil en halv Mils Vej fra Havet i Højlyngen, et vældigt Klippedrag, hvor den brune Hede med smaa Fjældsøer og Engdrag mere og mere viger Plads for en kraftig Naaletræsplantning."....

 

Altså, en samtidig beklagelse over, at Højlyngens vådområder forsvandt i et raskt tempo til fordel for plantningen af nåletræer.

I de første mange år blev grøfterne manuelt vedligeholdt, men efter indførelsen af maskinskovning er mange af grøfterne påvirket af de store hjul, og der er på tværs af grøfterne dannet nye dybe grøftelignende hulheder i de dybe spor efter maskinerne.

Da der i mange af disse hulheder står permanent vand det meste af året, vil der pø om pø ske en ændring af vandets kemi.

Sphagnum - Tørvemos - indfinder sig i flere af disse hjulspor, og vandet bliver surt og der etableres en såkaldt "forsumpningsmose". 

Forsumpningsmoser dannes således direkte på næringsfattig fugtig jordbund, hvor grundvandsspejlet ligger højt.

Når forskellige arter Sphagnum indfinder sig, skaber de et mere og mere surt miljø i området. Tørvemosserne er tilpasset en meget næringsfattig levevis, idet de har en særlig evne til at optage positive ioner fra omgivelserne. Dermed bliver omgivelserne mere sure. De positive ioner kan være Calcium-, Natrium-, Kalium- og NH₄-ioner.

Når næringsstofferne optages, udskilles samtidig brintioner, H⁺. Det kalder man ion-bytning, og det bidrager til forsuringen.

Ca⁺⁺, Na⁺, K⁺og NH₄⁺ er næringsstoffer for planterne, og i konkurrence med andre planter er Sphagnum mere tilbøjelig til at optage ionerne.

Brintionerne bevirker, at miljøet bliver endnu mere surt. Det giver tørvemos konkurrencefordele i forhold til andre arter.

På den måde kan man sige at Sphagnum er i stand til at forandre kemien i sine omgivelser, til gavn for sine optimale vækstvilkår.

Ligeledes vil forsuringen betyde, at tørvemosserne ikke nedbrydes på normal vis, når de dør.

Miljøet i skovbunden vil derfor langsomt blive mere og mere surt, og vandet i forsumpningsmosen vil typisk have en pH-værdi på omkring 4. Et så surt miljø er der ikke mange planter der kan leve i, hvorfor forskellige arter tørvemosser og nogle få andre planter bliver de eneste planter i området. 

En af disse er bregnen Kambregne, som netop flere steder i den forsurede skovbund har fundet et passende væktsmiljø!

I Bergstedts Bornholms Flora fra 1883, altså før tilplantningen, blev arten vurderet til at være "Hyppig på Sydostkanten af Højlyngen". 

Arne Larsen havde i sin Bornholms Flora fra 1956 ingen registreringer fra Pedersker Plantage, men nævnte den som voksende "hist og her i granitområdet , ofte voksende i det fugtige mostæppe ved foden af klippen".

Nøglebiotoper

Forekomsten af Tørvemos, Sphagnum, i dybe vandfyldte hjulspor efter de tunge skovningsmaskiner har gjort, at de eksistensbetingelser for planter og dyr, der herskede i tidligere tiders højlyngsmoser bliver mere og mere gunstige i de dybere liggende granplantager.

Sådanne forsumpningsmoser vil derfor få en stor betydning for biodiversiteten. 

Skov- og Naturstyrelsen har benævnt sådanne levesteder for at være nøglebiotoper, som man definerer som:

områder, der er vigtige for bevarelse af den biologiske værdi i skoven, fordi de indeholder naturtyper, strukturer, elementer eller arter, der er med til at sikre den biologiske mangfoldighed.

Læs Skov- og Naturstyrelsens Info-nyt om nøglebiotoper i skov ved at trykke her.

Om nøglebiotoperne i Pedersker Plantage kan man læse ved at trykke her.

Fårebakke Kær - Vandskel

Lige som Jylland har sit vandskel i Tinnet Krat for de to store åer Skjern Å og Gudenå, har Bornholm godt nok lidt skjult sit vandskel for de to store åer Øle Å og Grødby Å for foden af Fårebakken - Fårebakke Kær.

 

Området er udgrøftet, og i den grad tilplantet, men man kan forvisse sig om retningen på vandets løb ved at kigge efter ved grøften under Fårebakkevej og Jagtvej.