210 Kregsten
Kregsten
Skovgræsning
Kregsten er en bautasten, der står midt i en i en omfattende røse i den tidligere Bodilsker Plantage.
Betydningen af navnet "Kreg" fortoner sig i den dunkle middelalder, ikke engang Stednavnebogen har beskæftiget sig med det, men skyldes nok ligesom Kragesten, at man tit har set krager sidde på denne sten.
Hedelyngen er fortsat dominerende, og i nyere tid er skoven solgt til Skovselskabet Poulsker ApS, der i nogle år havde hegnet en større del af skoven ind og udsat dådyr centralt samt kreaturer i en indhegning ved Lyngvejen.
Tankerne ved den nye form for skovdrift er et forsøg på at få genindført skovgræsning.
På en informationstavle ved det nybyggede fugletårn kan man læse, at man ønsker at fremme en mere lysåben skov ved at have både hjorte og kvæg til at græsse skoven af.
Foreløbige resultater viser, at der er en stor sæsonvariation i dådyrenes fødevalg. Lysesiv og Mosebunke indgår i dådyrenes fødevalg sammen med blomster af Kærtidsel.
Der har allerede efter få år vist sig en mærkbar effekt af græsningen, idet der forekommer mindre vissent græs på skovenge, og en reduceret tilgroning trods et forholdsvis ringe antal hjorte.
Græsningen er fulgt af forskere fra Københavns Universitet, og man kan læse mere om forsøgets resultater ved at trykke her.