208 Kragesten
Kragesten
Kragesten er en Bautasten i Poulsker Højlyng.
Skovrider Hans Rømer havde allerede i 1826 angivet stenen med navnet "Krage Steen" på et "Kort over den kongelige Almindings Skov samt Endeel af StorLyngen".
Indberetninger til Dansk Folkemindesamling i 1906 omtaler den som "Kraagesten" og Peter Thorsen omtaler den i Vor Hjemstavn 1933 som "Kragesten".
Generalstabens Kort fra 1883-1887 har den anført som Krogesten, og det samme gentager sig på Geodætisk kort fra 1930'erne.
På det seneste kortværk fra Geodætisk Institut har den igen fået navnet Kragesten!
Der kan være en vis uoverensstemmelse vedr. navnets oprindelse.
På tidlige kort kan der fornemmes en mindre bue på vejen gennem Lyngen, men næppe stor nok til at kunne kaldes "kroget",
Dansk Folkemindesamlings meddeler formodede, at navnet "Kraagesten" skyldtes det forhold, at man tit så en krage sidde på stenen, når man passerede stedet. Kraage er det bornholmske navn for Krage.
I dag sidder der ikke mange krager på på Kragesten, idet den nærmest er skjult godt væk i en tæt plantning af Douglasgran