223 Højlyngsvejen
Højlyngsvejen
Myregårdsmyren - Myregaards Myre
Højlyngsvejen ligger højt langs Aaker Plantage med en enestående udsigt over Sydbornholm.
Her blev den i anden halvdel af 1800-tallet afsat som en afgrænsning på Aaker Plantage mod syd og som en forbindelsesvej mellem de veje, der i middelalderen fungerede som drivgader op i Højlyngen.
I en artikel i Jul på Bornholm fra 1950 beretter rydningsmanden Peter Jensen om et liv på Aaker Højlyng, Udmarkshoej, og fortæller om drivgaderne, ad hvilke kvæget blev ledet til græsning på Lyngen. Tryk her og læs historien på siderne 29-32.
"Siegårdsgaden" overgik til Sigårdsvej."Harluegaden" førte fra Ravnsgård, og er senere overgået til Ravnsgårdsvej."Sortegårdsgaden" blev omkring 1900-tallet ryddet af en Mads Johan Næstved og tillagt hans lynglod."Store Myregårdsgaden" skulle også omkring 1900-tallet forlængst være under kultur.
Langs med Højlyngsvejen mod nord havde man ladet et stykke lyng ligge urørt for at sognets folk kunne have muligheden for at rive lyng og skære tørv, men som tiden gik, gik også denne tradition i sig selv, idet man havde fået bedre brændsel i den opvoksende skovs brænde.
Myregårdsmyren
Fra Højlyngsvejen falder landskabet markant mod syd for at ende i et stort fladt område - Myregårdsmyren - Myregaards Myre. Det er en forkastning, der manifesterer sig i landskabet og undergrunden i myren er nexøsandsten.
Inden den omsiggribende tørlægning af øens engarealer i anden halvdel af 1800-tallet har stedet helt sikkert været et veritabelt naturområde med stor biodiversitet.
Hammers kort fra 1746-50 viser, at engene strakte sig fra Pluseng nord for Aakirkeby til Myragre. Tryk her og læs mere om Pluseng.
Et forsøg på at genskabe dette naturområde først i 1990erne strandede på, at repræsentanter for Dansk Ornitologisk Forenings Fugleværnsfond anså det som et særdeles vanskeligt område at "renaturere".
Ligeledes blev det vanskeliggjort af, at en af øens større landmænd så en interesse i at erhverve en af de gårde, der var i spil. Han ønskede harmonijord og var ikke interesseret i at noget af øens tidligere natur blev tilbageført.
Ligeledes blev det vanskeliggjort af, at en af øens større landmænd så en interesse i at erhverve en af de gårde, der var i spil. Han ønskede harmonijord og var ikke interesseret i at noget af øens tidligere natur blev tilbageført.
Indtil andet foretages må man som naturinteresseret nøjes med at opleve stedet i de situationer, hvor vandtilstrømningen overgår frastrømningen gennem de gravede grøfter til Grødby Å.
Fuglelivet er i de situationer ganske overvældende med iagttagelser af svaner, gæs og ænder samt havørn og vandrefalk. Fugleinteresserede lægger deres iagttagelser ind i DOFbasen, og man kan kigge med ved at trykke her.
Og så kan man på Regionskommunens kortværk få et indblik i områdets risiko for oversvømmelse i tilfælde af, at en forventelig kommende "monsterregn" falder over øen.
Styrsbro
Lokaliteten Styrsbro er angivet på Original 1-matrikelkortet fra 1820, dog uden angivelse af navn!
Det er stedet, hvor vandet fra Myregårdsmyren passerer landevejen mellem Aakirkeby og Nexø og fortsætter i Myregrøften.
Lettere omskrevet "Broen", der "styrer" vandstrømmen: Styrsbro!
eller,
"Broen", der "styrter" sammen ved kraftig vandføring. I tidens løb er der sket en fejl i afskriften på kort og i mundtlig overlevering.
Store Myregård
Store Myregård var en af Aaker sogns tre proprietærgårde.
I 1950 omfattede dens jordtilligende, matrikel 2a i Aaker Sogn 76 ha., heraf en del mosearealer i Myregårdsmyren..
