220 Aaker Plantage
Aaker Plantage
Aaker Plantage er en kommuneplantage på ialt 325 ha. højlyngsjord. I dag er den en del af Regionskommunens skove.
I det store og hele ligner Aaker Plantage de øvrige plantager i den gamle Højlyngen, måske med den undtagelse, at der i den nordlige del er et strøg med grus omkring Julsbjerg også kaldet Juelsbjerg.
Stedet har haft dette navn fra engang i 1700-tallet, og man mener, at det skyldes Slægtsnavnet Juel.
"Bjerget" har ligget monumentalt i højlyngen som en af de sydligste forposter i Splitsgårdslinien, omgivet af enge, Juelsbjergengene, der blev født af et kildevæld i den nordre side af "bjerget".
Læs mere om Splitsgårdslinien ved at trykke her.
I forbindelse med tilplantningen af lyngen er der gravet et tæt net af grøfter omkring bjerget, som ligeledes er tømt for sit grus, men man kan på vegetationen se, at det er et såkaldt askevæld, der dominerer området.
I 1975 stillede Aakirkeby Kommune arealet vederlagsfrit til rådighed for Schæferhundeklubben, tryk her og læs mere i en artikel fra Bornholms Tidende den 12. maj 1975.
Man flyttede dele af badeanstalten fra Hvide Odde nord for Rønne til denne efterhånden tømte grusgrav, og de omgivende enge er herefter forsøgt drænet tørre. En uddybet grøft er herefter ført fra stedet under Rømersvej med udløb i Ølene.
I en artikel i Jul på Bornholm fra 1950, tryk her og læs,beretter rydningsmanden Peter Jensen om sit liv i Aaker Højlyng, bl.a. om lyngrivning og tørveskæring:
"I 1866 påbegyndte man tilplantningen af Aaker Højlyng, og Hans Transe Holm var af sognet udset til at forestå dette arbejde.Udmarksboligen blev bygget i 1878 af store kampesten med stråtag og "hodda" til stald. 1916 blev den nedrevet og en ny opført af brændte sten med tegltag og senere nye tilbygninger.Hjortesølen ligger næsten midt i skoven. Det var tidligere et fugtigt, nærmest bundløst moseareal, der midt i 1970'erne blev renset op til en klartvandet skovsø. Tryk her og læs mereEn anden af skovens søer er Havstens Myr, der bl.a. i begyndelsen af 1900-tallet blev benyttet til gravning af mergel. Også til tøjvask har den fundet anvendelse.To af lyngens større flytteblokke er navngivet. Peter Mikkels Sten/Pær Mikkels Sten og Tyrsten. Sidstnævnte ligger tæt på Tyrstensvej, og den var et yndet sted for datidens vogterdrenge, når de skulle overvåge flokken af dyr, de var sat til at vogte.Af andre kunne den bruges som tilflugt, når tyren var olm!"Flade Halle, er et større fladt område umiddelbart nord for Knægten. Tryk her og læs mere.
I en artikel i Bornholms Tidende den 30. juli 1977 fortæller Peter Jensens to "børn", Clara Madsen og Ejnar Jensen om disse seværdigheder. Tryk her og læs mere.
Aaker Plantage led voldsomt under den kraftige storm 17. oktober 1967, og store partier Skovfyr blev stormens bytte.
Størsteparten af det stormfældede område er igen tilplantet med især Rødgran, men på steder, hvor grundfjeldet ligger højt er der "hist og pist" i plantagen endnu utilplantede steder, hvor Birk voksede ind efter stormen og siden har været det dominerende træ i en lysåben skov.
På sådanne steder har frø fra den tidligere vegetation fra højlyngstiden fundet sig et fristed til at spire, og det er muligt både at finde græsset Blåtop, Hedelyng og sporeplanten Femradet Ulvefod. Tryk her og læs mere om Højlyngens Ulvefod.
I den tætte rødgranskov er der til gengæld visse år store bevoksninger af forskellige spisesvampe som tragtkantareller, almindelige kantareller og blomkålssvampe. Tryk her og se sådan en bevoksning kantareller.
Anlæg af skydebane for Aakirkeby 5. kreds blev taget i brug ved kredsens 100 års jubilæum i 1963, og senere har BASGI lagt deres amtsbaneanlæg herinde efter at det tidligere havde ligget i Hareløkkerne frem til sidst i 1960'erne.
Nøglebiotoper
Nøglebiotoper i skov er et nyt fænomen, der er introduceret af Skov- og Naturstyrelsen i slutningen af 1990'erne, og som er nærmere beskrevet under Pedersker Plantage, tryk her.
De nøglebiotoper, der er benævnt Tilgroningsgrøft og Mose, har imidlertid i nyere tid udviklet sig i rødgransplantninger på de tidligere højlyngsarealer, også her i Aaker Plantage.
Stikspor
Grøftesystemet i Aaker Plantage blev etableret ved skovens etablering i slutningen af 1800-tallet og vedligeholdt manuelt i de efterfølgende mange år.
Især arealet omkring Hjortesølen er der et tæt system af grøfter.
Ligeledes er udtynding af nyplantede kulturer de første mange år foregået manuelt, men i forbindelse med introduktionen af de tunge skovningsmaskiner er der sket "ting og sager" i skovens våde partier, som oprindeligt har været tidligere højlyngsmoser.
Ved næsten hver passage af en grøft har maskinen efterladt dybe spor, der hurtigt fyldes med vand, og der genskabes fysisk-kemiske tilstande, som herskede i Højlyngen før skovens etablering.
I de lavtliggende partier ved Hjortesølen ytrer det sig ved en hurtig opvækst af tørvemos i hjulsporene samt genvækst af Femradet Ulvefod - som man må formode dominerede højlyngsmosen før 1866, da Højlyngen blev delt mellem øens sogne og skovtilplantningen begyndte.
Tryk her og læs mere om Hjortesølen.
