Duedalsvandet ligger i Duedalen og havde allerede i 1839 dette navn, ifølge et håndtegnet kort i Lars Ipsens flora. Læs mere om denne floras ejer ved at trykke her.
På grund af sin landskabelige og oplevelsesmæssige værdi indgår stedet i Skovvæsenets markerede vandretur: "De skjulte søer" med udgangspunkt i Arboretet ved Segen skovfogedested.
Betydningen af ordet "Duedal" har i tidens løb givet folk grublerier, og nogle har på grund af en bogstavelig lighed foreslået "Dødedal", og at der her skulle have foregået menneskeofringer i gamle dage!
Helt så makabert har det nok ikke været, idet netop formen "Due" er et moderniseret "Doue", der er beslægtet med det nordiske "Dover", der netop karakteriserer en "blød sump", der bæver eller bevæger sig, når man træder ud på den.
Ligesom her i sydenden af Duedalsvandet, hvor der har udviklet sig en "bævende" eller nærmest gyngende hængesæk, bygget op af Sphagnum, Tørvemos, men som man fint kan passere tørskoet på skovvæsenets særdeles flotte spang, bygget op af egetræ.
Sumpen er smukt klædt i hvide Smalbladet Kæruld i den tidlige sommer, men også mindre almindelige arter af de såkaldte halvgræsser finder man ved at kigge nærmere efter som f.eks.: Forlænget Star, Grå Star og Stjernestar samt Top-Star, Bleg Star og Stiv Star.
Også Skov-Padderok er karakteristisk for skråningerne ned til vandet, der ellers er vokseplads for så usædvanlige arter som Hår-Tusindblad, Aflangbladet Vandaks og Fladfrugtet Vandstjerne.
Vandkanten er om sommeren hele vejen rundt dækket af Sump-Fladstjerne og Sump-Kællingetand med Vandnavle samt Manna-Sødgræs og Grenet Pindsvineknop voksende længere ude i vandet.
I det tidlige forår blomstrer den lyseblå Eng-Viol, og hen på sommeren er det den mere mørkeblå Djævelsbid, der tager over, medens Hovedfrytle og Fingerbøl pryder de mere tørre Hedelyng-dækkede skråninger.
Og så er der svampene, der er et helt kapitel for sig, men som i optimale år er særdeles talrige både antalsmæssigt og artsmæssigt.
På østsiden af Duedalsvandet har Skovvæsenet for år tilbage plantet det noget usædvanlige nåletræ Skarntydegran også kaldet Hemlock, med det latinske navn Tsuga.
Det er hjemmehørende i det vestlige USA, og navnet har det fået ved at de uens lange nåle dufter eller lugter som den dødeligt giftige skærmplante Skarntyde!
Tryk her og se Skarntyde på sin vokseplads ved Nexø.
Renaturering omkring Duedalsvandet
Duedalsvandet er resultatet af tørvegravning i slutningen af 1800-tallet.
I "Duedalen" er der både nord og syd for det åbne Duedalsvandet fortsat større engarealer, som ligeledes kunne have været udgravet - men de er udgrøftet i forbindelse med plantningen af Rødgran i tre store afdelinger, 182 og 215 med iblandet Douglasgran i 1958 og 222 i 1960, alle tre 2. generations plantninger i Højlyngen efter det store stormfald i 1956.
Grøfterne er med års mellemrum vedligeholdt, men i de senere år er tunge skovningsmaskiner kommet til at skade en del af disse grøfter.
Det har resulteret i en forsumpning af skovbunden således, at der det meste af året står klart vand i disse hjulspor.
En lignende situation er beskrevet fra Pedersker Plantage. Tryk her og læs mere.
På grund af den tilbageholdte højere vandstand skete der det, at der i den tidlige vinter i november 2010 på grund af et tungt snelæg væltede og knækkede store mængder Rødgran.
Tryk her og læs mere om den usædvanlige situation.
Ud fra et naturhistorisk synspunkt må man bifalde det skete!
Sagen er nemlig den, at man igen får etableret et surt miljø i skovbunden, en forudsætning for, at man igen kan få tidligere højlyngsplanter til at etablere sig i og ved de ellers så tætte Rødgran-plantninger.
En af disse "gamle" højlyngsplanter er Kambregne, som også er noteret i sådan et traktorspor Højlyngens "Dødedalen".