Vis menu Søg

246 Vallensgårdsskov

Vallensgårdsskov

Lille Egesholm - Loklippen - Logulvet

Fra P-pladsen ved Ekkodalshuset kan man følge et skovspor mod vest langs Ekkodalen, og det fører igennem Vallensgårdsskov. Dette spor blev i 2019 forbedret til en reel og farbar skovvej.
 
Den første top, man passerer er Gruskule Bakke, hvor man bemærker en flad vandreblok.
 
Vallensgårdsskoven set fra Ekkodalsklipperne
 
Den kaldes Frokoststenen, og den har flere "ristninger" på sig, bl.a. Chr. IX's monogram og årstallet 1901. Ligeledes har den et kors på den ene side samt nogle bogstaver C eller G på fladen.
 
Årsagen til disse ristninger er noget uklar, men skyldes nok et besøg af Kongen på dette sted.
 
Efter fem minutters videre vandring passerer man Jægerhuset, der har været benyttet af ejeren til Vallensgård i forbindelse med afvikling af jagt. I 2018 blev huset og den del af Ekkodalen, det ligger i, overdraget til Staten. Læs mere ved at trykke her.
Jægerhuset 1947. Fotograferet af Willy Hansen. Billedet tilhører Bornholms Museum
Huset blev opført af den daværende ejer til Vallensgaard i 1918 og det skulle stå som et minde om den tidligere Vallensgaard, der var opført i 1777, men som blev revet ned igen i 1881.
 
Materialerne herfra blev overtaget af en Snedkermester Nygaard, der ved Præstedammen i Aakirkeby byggede en større bindingsværksejendom. Tryk her og læs mere.
 
I 1917 blev en del af denne bygning brudt ned igen og materialerne bragt tilbage til Vallensgård og benyttet til opførelsen af Jægerhuset.
 
Man siger, at stenene i Jægerhuset er munkesten, som skulle være hentet på Hammershus, medens egetømmeret altså er fra den gamle Vallensgård fra 1777.
 
Udenfor huset ligger en gravsten af sandsten, der er et minde om den i 1806 afdøde Major Herman Müller.
 
Han efterlod sig hustru og 10 børn, og hans eftermæle er skrevet i stenen og lyder:
"Oprigtig Gudsfrygt, Sand Redelighed, Inderlig Velvillighed mod alle prydede hans Vandel".
 
Umiddelbart vest for Jægerhuset passerer man et vådområde, og det er resterne efter middelalderens Læså.
 
Her løb øens mest vandrige å ud af Ekkodalen for at slutte sig til afvandingsgrøfter fra moseområdet Vallensgårds Mose og Kjærgårds Mose længere mod syd.
 
I 1960'erne foretog man en afvanding af dette moseområde, tryk her og læs mere, og Læsåen blev i stedet ført videre ind i moseområdet.
Læså-knækket 2018, blændet i 1960'erne

Men, i august 2020 genåbnede man Læsås oprindelige forløb ud gennem Ekkodalen efter at være lukket i mere end 55 år. Det skyldes den naturgenopretning, der blev foretaget i Vallenskær efter det statslige tilskud i 2018. Tryk her og læs mere.

Den "gamle" Læsås forløb genskabt i august 2020 - efter at have været lukket i 55 år!

Lille Egesholm - Bøgeholm

Lille Egesholm - Bøgeholm hæver sig i landskabet inderst inde i Ekkodalen.

Her har arkæologer gravet i mange år for at anskueliggøre de første bornholmeres leveforhold, og Mogens Jensen har på sin hjemmeside bornholmsoldtid.dk samlet de fund, der er gjort. Tryk her og lad dig imponere. 

 

Arkæolog Mogens Jensen graver på Bøgeholmen

Der er ikke fundet spor efter beboelse, men det er der højere oppe i landskabet som f.eks. på Logulvet over Loklippen.

Sidst i 1800 tallet plantede skovens ejer de første bøgetræer på Lille Egesholm, hvorfor alderen på holmens bøgetræer i år, 2020, er ca. 125 år gamle. Og siden har holmen ændret navnet til i dag Bøgeholm.

Lille Egesholm - Bøgeholm hæver sig over Ekkodalens vådområde

Loklippen

Stien gennem Vallensgårdsskoven krydser herefter det forløb af Læsåen, der blev etableret ved dræningerne i Vallenskæret i 1973, og kort efter denne bro bemærker man en lodret stående klippeside, Loklippen. 
 
Kravler man op på klippen overraskes man af det store flade Logulvet. Og det er her man boede i stenalderen - de første bornholmere.
 
Her vokser i dag ranke egetræer, og i bunden finder man øens største bestand af Liljekonval
Den bornholmske naturhistoriker Frede Kjøller skrev et længere indlæg om Ekkodalen i almindelighed og Logulvet i særdeleshed i Jul på Bornholm 1964. Tryk her og læs siderne 20-28.
Logulvet ovenpå Loklippen

Ur - talus

Ur også kaldet talus er aflejringer af relativt store stenblokke på skråninger eller ved foden af stejle klippesider.

De dannes ved at klipperne forvitrer og blokkene falder ned og lejrer sig på fast undergrund, ofte kilet ind mellem hinanden. Det er vand i klippesprækker efterfulgt af frostsprængninger, der har påbegyndt dannelsen af de større eller mindre blokke.

Ur for foden af Styrtebakkerne har eksisteret i mange år, ja rent faktisk siden seneste istid, da gletscherne dengang må antages at have ryddet op i tidligere tiders løse sten og klippeblokke i Ekkodalen.

 

Grotte i Styrtebakkernes ur over Logulvet

Grotterne over Logulvet

I Styrtebakkernes sydskråning over Logulvet finder man et veritabelt system af grotter. Store og mindre klippeblokke er i tidens løb - ja siden isens bortsmeltning fra dette område af øen - faldet ned i en særdeles vanskelig passabel ur.

Og det er meget tænkeligt, at hulerne er benyttet af de tidligste indbyggere over datidens Wallenskier. Tryk her og læs mere.

Vegetationen i denne del af Almindingen er i den grad naturskov, ja nærmest urskov med AvnbøgSmåbladet Lind og Vintereg som de dominerende træarter.

 

Grotte 1 over Logulvet
I nyere tid efter etableringen af cykelvejen på Krakvej og et udsigtspunkt med bord og bænke samt en fantastisk udsigt over Vallensgårdsskov og Vallensgårdsmose er navnet "Loklippe" på nyere kort fejlagtigt blevet tillagt dette udsigtspunkt.
 
Tryk her og se udsigtsstedet, som retteligen burde hedde Kong Frederik den niendes udsigt.
 
For enden sf stien når man frem til en gammel fægade, et spor, der er omgivet med stengærder på begge sider. Det nyere Rømers  stengærde fra 1809 mod nord og det hensunkne faldefærdige gærde, der har omgivet Vallensgårdsskoven, mod syd.
En "fægade" efter 1809, da Rømer havde fuldendt sit stengærde rundt om Almindingen. Måske har dyr fra Vallensgård og omegn været drevet op i "Lyngen" vest for Almindingen til sommergræsning ad denne "gade" frem til udstykningen af en del af Lyngen til Vestre Indlæg i 1842
Her kan Vallensgård og de nærmestboende bønder i Aaker sogn have drevet deres kreaturer op i "Lyngen" frem til 1842, da denne del af højlyngsjorderne blev lagt ind under Staten til Det vestre Indlæg.
Trappe fra bunden af Ekkodalsklipperne ved Jægergrotten til toppen af klipperne

Indhegning af Vallensgårdsskov

I forbindelse med, at Staten overtog Vallensgårds andel af Vallensgårdsskov og Vallensgårdsmose opstod behovet for at indhegne et større areal end den allerede indhegnede del af Ekkodalen.

Dette blev foretaget i løbet af december 2019 således, at dyr kunne afgræsse den tidligere Vallensgårdsskov i løbet af vinteren 2019-20. Tryk her og læs mere.

Liljekonval - Ramsløg

Mange mennesker er begyndt at samle Ramsløg til husholdningen, men denne plante har blade, der overfladisk minder om Liljekonvals blade.

Tryk her og se en lille bevoksning af Ramsløg.

Da Liljekonval indeholder stoffer, der er giftige for os mennesker, er det vigtigt, at man er opmærksom på, at man vælger de rigtige blade. Tryk her og læs mere om giftigheden i den smukke plante.

Liljekonvals blade

Ramsløg vokser i fugtige og næringsrige skove, medens Liljekonval forekommer i tørre næringsfattige skove, tit under egetræer.

Er man i tvivl, om det er Ramsløg eller Liljekonval, man har samlet, skal man blot "nulre" bladene.

Ramsløgs blade er "slatne" og dufter umiskendeligt af løg, medens Liljekonvals blade er læderagtigt faste og har ingen lugt efter løg!

Tørken foråret 2019 og Konvalbille

Foråret 2019 har på mange måder været ekstrem, bl.a. ved at der næsten ikke er faldet en dråbe regn i over en måned. Det har resulteret i, at f.eks. skovbunden på Logulvet er særdeles tør.

Det er kommet til udtryk en relativ dårlig vækst blandt liljekonvaller, og hovedparten af dem, der er kommet frem af den tørre jordbund, har bladene gennemhullet af små huller. 

På en forespørgsel til Morten Top-Jensen om den mulige årsag til disse huller i Liljekonvallernes blade har han foreslået, at det måske kan skyldes aktivitet efter den relativt sjældne Konvalbille!

Småbladet Lind over Loklippen
Tørkeramt Liljekonval foråret 2019 med huller i bladene - gnav af Konvalbille?
Frokoststenen efter fældningen af rødgraner
Frokoststenens overflade
Jægerhuset fotograferet af "Kjøller" - sikkert kort efter opførelsen i 1918. Tilhører Bornholms Museum
Læsåens gravede forløb ud af Ekkodalen i 1880erne
Læsåens tidligere gravede forløb set oppe fra Ekkodalsklipperne marts 2017
Bygningsaffald deponeret i Læsåens tidligere løb gennem Vallensgårdsskoven april 2006
Den "gamle" Læså tegner sig i dalbunden februar 2020
Det gamle forløb af Læsåen fra Ekkodalen til Vallenskær genskabes ved nedlægning af et rør
Den gamle gravede Læså leder efter det første regnskyl vandet væk fra Ekkodalen ud gennem det nydannede Vallenskær
Eng-Rørhvene meget almindelig i Vallensgårdsskov-eng
Køer græsser Ekkodalens enge af, oktober 2018
I 1875 kaldte J A Jørgensen Bøgeholmen Lille Egesholm. Han var den første, der fandt arkæologiske vidnesbyrd i bakken.
Arkæologen Mogens Jensen undersøger fortsat Lille Egesholm - Bøgeholm for tidligere beboelse i stenalderen
Loklippen ved Vallensgårdsmosen på kort fra 1830erne
Loklippen "inde i Ekkodalen" på kanten af Vallensgårdsmosen
Traktorspor forbi Loklippen hæves og funderes i 2006 med granit og murbrokker
Loklippen ved nye Højlyngssti i efteråret 2020
Loe Klippen på kort over Almindingen 1863
Oprindeligt matrikelkort fra 1788 over Almindingen med påført "nyt" gærde efter 1809
Store klippeblokke i en UR over Logulvet
Grotte med udhæng over Logulvet
Endnu en af Styrtebakkernes grotter over Logulvet
Kraage Lunds grotten østligst ved Logulvet
Fægaden angivet på Matrikel1-kortet over Aaker sogn, som blev målt op i 1817
Fægaden markeret på Matrikel1-kortet over Aaker sogn fra 1817 med et dobbeltrækket stengærde
Fægaden set oppe fra
Staten har overtaget Vallensgårdsskoven og i september 2019 etableret en fin cykelvej fra Ekkodalsparkeringen gennem Vallensgårdsskoven ud til Vallensgårdsmosen
Ny trappe bygges op fra bunden af klippen til toppen
Trappen er udført i bornholmsk eg
Ny hegnslåge ved Jægerhuset
Markeringer for Højlyngsstien og Klippestien gennem Vallensgårdsmosen
Galloway-kvæget skal afgræsse Vallensgårdsskoven i løbet af vinteren
Liljekonval - blomst og 2 grundblade
Ramsløg-blade
Ramsløgblad med blomster
Liljekonval - blomsterstand og blad med bueformede strenge
Gnav og ægklumper efter Konvalbille
Kort med muligheder for forskellige vandreruter studeres ved Jægerhuset