Vis menu Søg

247 Dronningesten - Krakbakke

Dronningesten - Krakbakke

Gedebæk - Kambregner

Kong Frederik IXs udsigt - Grotter

 
Ældre bornholmere har i deres ungdom og barndom spillet 4-kort, og her var der bl.a. en serie, der hed Naturstene, og en af vandreblokkene i området skulle efter spillet rent faktisk være Dronningestenen. Tryk her og se kortet.
 
I Bornholms Stednavne fra 1950 er lokaliteten benævnt som en "Høj Udsigtsklippe ved Ekkodalen".
 
Hvis man følger stien fra Jægergrotten langs med Ekkodalsklippernes kant for foden af Krakbakken mod vest, kommer man forbi en flad klippe med en fantastisk flot udsigt mod syd.
 
Statsskovens embedsfolk har skrevet navnet "Dronningestenen" på denne klippe. Selvom firkortets Dronningesten i dag ligger noget højere oppe på Krakbakken!
 
Så, hvad er hvad? 
Måske skal den flade udsigtsklippe blot hedde "Dronningeklippen" og lade vandreblokken fortsat hedde Dronningestenen?!
 
Mogens Jensen undersøger en af Krakbakkens vandreblokke for eventuelle helleristninger
På den skrånende flade syd for Rytterknægten ligger et stort antal større stenblokke, de såkaldte vandreblokke, der i tidernes morgen er blevet bragt hertil af isen.
 
Efter isens afsmeltning har de været en del af morænen, men er senere blevet frilagt på grund af en større vanderosion ned ad bakken.
 
Vandet har transporteret jord, grus og mindre sten med på sin vej ned ad bakken de seneste 12.000 år, og de større sten er blevet liggende frit oven på grundfjeldet. 
 
En flot udsigt fra Dronningestens-klipperne over Sydbornholm - Udsigten er i dag som på Haubergs tid i 1887
Hvem denne dronning er, som her har fået et mindeværdigt sted opkaldt efter sig, vides ikke med sikkerhed. Men, da lokaliteten første gang benævntes sådan på GeneralSTabens kort fra 1886, er det tænkeligt, at dronningen må være Kong Chr. IX's Dronning Louise.
 
Hun var dronning fra 1863 til 1898, og da hendes seks børn blev gift ind i "ledende embeder" i Europa, fik hun tilnavnet "Europas svigermoder". Tryk her og se et billede af hende i det helt store skrud fra "Kongernes samling" på Amalienborg.
 
Denne antagelse styrkes endvidere i det forhold, at Peter Hauberg i sin 2. udgave af turistguiden "Bornholm - Billeder og Text" fra 1887 skrev:
 
"Følger man Krakvejen langs med Ekkodalens Høiderand, har man af og til smukke Udkig ned over Landet, og navnlig bør man opsøge et for faa Aar tilbage fundet Udsigtspunkt, Dronningestenen, hvortil man føres ad en lille kort Skovsti fra Kjøreveien, c. 400 Alen Øst for dennes Sving op til Kongemindet. Udsigten fra den mægtige Klippeflade ned over Sydlandet til Havet er overordentlig skjøn, navnlig om Eftermiddagen, naar Enkelthederne i Landskabet tegne sig klart".
 
I 1. udgave fra 1879 nævnte han slet ikke lokaliteten!
 
Krakbakken - en rest af datidens højlyngsvegetation
Rundt om på Bornholm har sådanne større samlinger af vandreblokke forhindret almindelig opdyrkning af jorden.
 
Der har nærmest altid vokset en lav kratskov sådanne steder med naturligt forekommende vækster, og på grund af forskellige græssende dyr har de mestendels bestået af små krogede egetræer, kaldet Krak.
 
Således også her på skråningen op mod øens højeste punkt i den tidligere så vidtstrakte Store Lyng eller Højlyngen.
 
Men, det er kun navnet, der fortsat anskueliggør tidligere tiders krat eller krak, idag er området indlemmet i skovens forskellige afdelinger med rødgran, eg og bøg.
 
Og vandreblokkene finder man skjult inde i de mørke plantninger.
 
Den oprindelige Krak-vegetation med bl.a. Vinter-eg oplever man dog fortsat for foden af bakken langs stien på kanten af de høje klipper i den vestlige del af Ekkodalen. Og en af Ekkodalens tre forekomster af Tarmvrid-Røn kan man opleve umiddelbart SV for Jægergrotten. Tryk her og se træet en tidlig forårsdag..

Kambregne langs Krakbakkens vandløb

Kambregne dypper sine blade i Gedebæk
Lidt skjult inde i den nu tætte skov af Rødgran, plantet i 1960 på det stormfældede areal efter 1956-orkanen, overraskes man af en større bevoksning af den i dag relativt sjældne Kambregne.
 
I 2015 foretog jeg en registrering af arten her på Krakbakken. Tryk her og læs mere.
 
I artiklen er der ikke nævnt noget om vandløbets navn, Gedebæk, idet det først er blevet verificeret efter anskaffelsen af A C Rømers kort fra 1825-26. Tryk her og læs mere om dette kort.
 
Sphagnum og Kambregner er i gang med at etablere sig langs Gedebæk i 2014 - før udgravning til mountainbikespor

Kambregner har etableret sig som Bornholms ubetinget største bestand langs vandløbet, Gedebæk, der bringer vandet fra Rytterknægten til kanten af Ekkodalens klipper. 

 

Mountainbikespor planeret gennem en bevoksning med Sphagnum, tørvemos og Kambregner
Flere steder langs Gedebæk er der i nyere tid etableret Sphagnumkær i vandsamlinger i spor efter skovningsmaskiner. Det er i dette sure miljø bregnerne har fundet sig godt tilrette.
 
Men, flere bevoksninger er i de senere år blevet noget presset af de anlæg af mountainbikespor, der etableres på kryds og tværs ned over Krakbakken.
 
Selvom Skovens folk har været orienteret om denne enestående forekomst af Kambregne og man har orienteret de ansvarlige for udbygningen af mountainbikespor, er der alligevel bygget spor ud over Sphagnum og Kambregner.
 
Trist!
Gedebæk og udbygget mountainbikespor gennem bevoksningen af Sphagnum og Kambregne i marts 2021
 
Fra kanten af Styrtebakkerne vest for Jægergrotten flyder vandet videre ud over kanten som øens højeste vandfald, Gedebækfaldet, tryk her, og læs mere om øens mange vandfald ved at trykke her.
 
Hedelyng, Vintereg og Enebær på klipperne på Dronningeklippen

Kong Frederik IXs udsigt

Lørdag den 21. januar 1956 blev Bornholm ramt af en voldsom storm, og mere end 100.000 kubikmeter træ faldt i Bornholms Skovdistrikt.

På Krakbakken væltede "det hele", store hugstmodne graner, og man måtte efter den omfattende oprydning, der varede i flere år, i gang med at tilplante arealet, som det fremgår på et skovkort efter Skovreguleringen i 1962.

 

For lettere at få adgang til det nytilplantede areal på den sydlige del af Krakbakken, bl.a. med tidens nye større maskiner, blev der anlagt to køreveje gennem arealet med udgangspunkt i Springbakkevej. En sydlig Mosevejen og en lidt nordligere Kong Frederik IXs vej, der blev ført helt frem til Krakvejen.

 

Mosevejen, Kong Frederik IX's Vej og Udsigten på nyere skovkort
Da Bornholms Amt i 1980'erne anlagde det ødækkende cykelvejnet lod man forbindelsen mellem Robbedale og Aarsdale, rute 22, gå gennem Almindingen.
 
Således blev den i nyere tid anlagte skovvej, Kong Frederik IXs vej, inddraget i dette net.
 
Styrtebakker på matrikel1-kort over Almindingen fra 1788

Efter at være kommet fra foden af Springbakken op på toppen af Styrtebakkerne åbenbarer der sig et fantastisk smukt udsyn over det meste af Sydbornholm fra en udsigt, der blot er benævnt "Udsigten", men som passende kunne benævnes Kong Frederik den Niendes Udsigt.

 

Maglemosekultur i højderne over Vallenskær

Stedet er tidligere fejlagtigt benævnt Loklippen, der imidlertid er et klippefremspring "helt nede" ved Vallensgårdsmosen. Tryk her og se denne flotte lokalitet. 
 
I De bornholmske amatørarkæologers 25 års jubilæumsskrift: De første og største fund, 2020,  har den arkæologisk interesserede Ann-Mari Chantelou på side 243 berettet om, hvorledes hun i 1998 her på Udsigten over Vallensgårdsmosen fandt  mikrolitter og flinteafslag.
 
Hun orienterede Bornholms Museum, og i 2001 undersøgte museet stedet, og fandt på 1 m2 25 pilespidser, 12 mikrostikler, flækker og langt over 1000 flinteafslag. Men, der er meget mere på stedet! 
Mogens Jensen samler mikrolitter og flinteafslag på Frederik IXs Udsigt i oktober 2020
"Det vidner om en meget stor aktivitet på stedet i jægerstenalderens Maglemosekultur", skriver hun videre i jubilæumsbogen. 
 
Det er 10.000 år tilbage i tiden!

Zombi-bier - Hvidbrystet jordbi

Hvidbrystet jordbi på Udsigten

Midt i denne arkæologiske guldgrube af fund fra Jægerstenalderens Maglemosekultur finder man et større antal huller i jorden - og på varme forårsdage adskillige bier, der søger til disse huller.

Det er en koloni af Hvidbrystet jordbi. Tryk her og læs nærmere om denne spændende bi - samt dens noget særprægede samliv med et snyltende insekt.

For, kigger man nærmere efter, kan man under vingerne på nogle af bierne se en cylinderformet stav. Det er et parasiterende insekt, en Viftevinge, Stylops melittae.  

Tryk her og læs mere om Viftevingens udseende, levned og udbredelse.

Og ved at trykke her får man præsenteret en ret fantastisk historie om noget af det, der gør naturhistorie spændende - Zombie-bier i det tidlige forår!

Trods insekternes nærhed, så nyd udsigten sammen med en amerikansk gæst ved at trykke her.

Vildtbane-sten

Rødgranerne nord for stien forbi Dronningestenen blev plantet i 1960, og efterhånden som der bliver lysnet op i den mørke granskov, som det skete efteråret 2018, opdager man "skjulte" mindesmærker.
 
Således den sydligste af vildtbanestenene, der omgav Kongens Vildtbane. Tryk her og læs nærmere.

Styrtebakkernes ur og grotter

I fortsættelse af uren over Logulvet, tryk her, er der på skråningen "under" Dronningeklippen et større antal større og mindre løsrevne klippeblokke samt et større antal grotter.

En af de større frostsprængte klippeblokke under Dronningeklippen. Den danner tag over Store Dronningegrotte, hvor man kan opholde sig i tørvejr.

Det er i disse grotter, de tidligste bornholmere har kunnet finde husly. Tryk her og læs videre

Den fritlagte "Dronningestenen" - efter firkortets billede
Firkort fra 1920 med "Dronningestenen"
Fritlagte moræneblokke på Krakbakken - her "Kongestenen"
Større vandreblok på kanten af Ekkodalen
Hedelyng på Dronningeklippen - med udsigt over Sydbornholm midt i august
Sti over Ekkodalen på Styrtebakkerne gennem Enebær og Vintereg
Vintereg over Dronningeklippen
Vintereg: "siddende agern og stilkede blade"!
Middelaldervegetation med Enebær og Vintereg ved Dronningeklippen over Ekkodalen
Hedelyng på Styrtebakkerne- en sommer-regnbyge nærmer sig
Regn i stride strømme over Ekkodalen - set fra Dronningeklippen
Mogens Jensen ved et antal skålgruber på klipperne ved Dronningeklippen
Krakbakken - med egekrak
Kambregne på kanten af Gedebækken
Gedebækken, Gedebekken, starter indenfor indhegningen med rdarbyggeriet og følger lavningerne i Krakbakkens underliggende grundfjeld til kanten af Ekkodals-klipperne tæt på Jægergrotten
Kambregner i fugtig overkørsel gennem Gedebækken
Udgravning til mountainbikespor gennem sphagnumtæppe med kambregner
Kambregner presset af udgravning til mountainbikespor
Kambregnerne presset af anlæg til mountainbike-sporet ned ad Krakbakken
Mountainbikespor gennem bevoksningen af Kambregne oktober 2018
Kambregne trængt af anlæg af mountainbikespor
Kambregne i Gedebækken uden for mountainbikesporet
Skovede rødgraner i 2018
Fint stablet fældet rødgran - i modsætning til kaotisk stormfældet skov
Stormfældede rødgraner i kanten af fritlagte område
Lyngblomstring ved Dronningeklippen i august
Grunden til, at fluen virker gul skyldes nektar og pollen fra piletræernes blomster, som er dens hovedernæring
Et cylinderformet legeme rager ud under vingerne. Det er det endoparasitiske insekt Viftevinge, Stylops melittae
Sydlige Vildtbanesten
Vildtbanesten
Store Dronningegrotte
Lille Dronningegrotte
Mogens Jensen i Store Dronningegrotte