238 Rømersdal
Rømersdal
Hans Rømer
Ved Kongelig resolution af 6. Avgust 1800 blev befalet:
"Vi bemyndiger allernaadigst Vort Rentekammer til at lade Vores Almindingsskov paa Bornholm nu paa én gang indhegne og derefter forstmæsigen behandle til Skovs Opelskning og Fredning, hvorved især, saa vidt muligt, skal tages Hensyn til Egetræers Opelskning til Flaadens Fornødenheder. Og skal bemeldte Skov i sin Tid, i Fald det befindes nyttigt, udvides med saadanne stykker af vore Udmarksjorder, som til Skovanlæg ere tjenlige.Hidtilværende Holtsførster paa Bornholm, Kapitajn Hans Bidstrup vil Vi i Betragtning af hans Alder herved i Naade entledige fra hans Tjeneste med en aarlig Pension af 100 Rigsdaler; og i hans Sted ansætter vi allernaadigst Sekondlieutnant ved det sjællandske Jægerkorps Hans Rømer som Holtsførster paa Bornholm med en aarlig Løn af 300 Rd., frit Hus og Jord, eller 60 Rd. i Stedet for, samt med en aarlig Deputat af 10 Favne Brænde, dog ikke af Eg......"
Det var kongens ord: En udnævnelse til en ringe stilling med en tarvelig årsløn og huslejehjælp og uden egebrænde.
Men, Hans Rømer omsatte det gennem sit arbejdsslid til en kongelig gave for Bornholm:
"Her var knap Herlighed på Skovridergaard. Der laa i Ekkodalen et lerklinet straatækt Udbyggerhus Eskeviske paa en tarvelig, 25 Hektarer stor Jordlod, knapt halvdelen Eng, Resten stenet og mager Avlsjord, Klippeløkker og to smaa Skovholme".
Dette Udbyggerhus maatte Rømer selv købe den 13. juni 1803, thi han fandt det nødvendigt, at han boede ved Skoven, naar han skulde kunne udrette noget ved samme.
Sit udbyggerhus "Eskeviske i Kodalen" døbte han straks om til "Rømersdal i Ekkodalen".
I året 1804 byggede han en søndre længe til stald, lade og lo, og han fik som den første på Bornholm sine jorder fuldkomment indfredede med stengærder - men, de var små.
De gamle eskeviskelænger blev efter "tolv aars usselhed" Rømer for trange. Der måtte hygges og bygges. Umiddelbart sydøst for dem rejste han i årene 1811-13 sit nye Rømersdal.
Men, tidernes ugunst var imod Rømer og han oparbejdede en så stor gæld, at han ikke så anden udvej end at sælge sin "kongsgård" til Kongen, og dette skete i 1818.
I historikeren M K Zahrtmanns redegørelse over "Hans Rømer og Almindingen" i "Bornholmske Samlinger Bd. 10, 1916" fortælles, at hans brodersøn Andreas Christian Rømer fik til opgave "at kortlægge Almindingen og, med Skovens udvidelse for Øje, den tilgrænsende Højlyng".
"Rømer lod ham begge Aarene 25 og 26 rejse til København for at forelægge Overførster Paulsen og Prins Christian Frederik sine Korttegninger".
Og dette kort befinder sig i Hendes Majestæt Dronningens Håndbibliotek, Kongernes Samling, GK-27, men må som sådan ikke bringes videre ud i offentligheden uden Dronningens tilladelse.
Hendes Majestæt Dronningen har imidlertid givet sin tilladelse til, at netop dette kort gerne må bringes i denne artikel om Hans Rømer, hvilket administrator af dette website er særdeles taknemlig for.
Tryk her og se, hvad de enkelte farver på kortet viser hen til.
Læs i øvrigt hele Zahrtmanns historie om Hans Rømer og Almindingen i Bornholmske Samlingers Bind 10, 1916: 49-151 ved at trykke her.
Rømer døde den 22. august 1836, men Rømersdal har siden været i Kongens besiddelse, og alle efterfølgende skovridere har haft Rømersdal som embedsbolig.
Hvilke skovridere i Almindingen i øvrigt, der har haft Rømersdal som embedsbolig, kan ses ved at trykke her
