Klippepartierne, der strækker sig fra Hammershus og næsten ned til Vang, Slotslyngen, hørte i middelalderen direkte under Slottet. Sammen med de opdyrkede og skovklædte arealer nordpå mod Sandvig, udgjorde den Slottets Ladegård.
I 1680 blev det bestemt, at Slotsladegården, der kun bestod af jorder og ingen bygninger udenfor Slottet, skulle bortforpagtes. En ny forpagter fik i 1724 jorderne i fæste for livstid og fik samtidigt ret til for egen regning at opføre hus og avlsbygninger på grunden.
Egedammen 1746-50 på Hammers kort
I 1726 blev gårdens bygninger opført, og den hed Slotsvangegården indtil 1744, da Staten solgte sine gårde på Bornholm. Forpagteren købte "sin egen gård" med jord, og den fik navnet Hammersholm.
Det nuværende stuehus på Hammersholm i bindingsværk er godt nok gammelt, men kan nok ikke datere sig så langt tilbage.
Kulturministeriet købte denne proprietærgård i Olsker Sogn i 1968 og forpagtede landbrugsjorden og bygninger til den tidligere ejer, Proprietær Sommer og dennes søn frem til 2005, hvorefter stuehuset har stået tomt og ubenyttet hen.
Staten beholdt i 1680 lyngarealerne, Slotslyngen, men solgte et hus, der lå sydligst på grunden, formentlig det hus, der senere blev til Finnedalsgården. I en Jordebog fra 1719 omtales en udbygger under Slottets Ladegård ved navn Mads Finne, og det er antagelig efter ham, Finnedalen har fået sit navn.
For godt 50 år siden blev et større dræningsprojekt udført i engen stik syd for Hammersholm. Området rummede tidligere to store søer, bl.a. en, der kaldtes Egedammen, på Hammers kort fra 1746 Eggedammen.
Tomt efter vandmøllen 2013 i "Mølle Busket"
Vandet havde som vist på matrikelkort fra 1817 og sognekortet fra 1865 fundet sin vej ned til vandmøllen, der var opført i Mølle Busket.
Rørlægningen havde som mange andre steder, hvor man har drænet gammel engjord sat sig, og midt i 1990'erne genvandt dammen sit tidligere udseende under et kraftigt regnskyl.
Hammersholm - Egedam genskabt
Det kom til at gå ud over den nyetablererede cykelvej fra Vang til Allinge og en vandboring, som begge kom til at stå under vand!
I stedet for at foretage en mindre omlægning af cykelvejen, gravede man en åben grøft gennem engen, således at vandet igen kunne finde vej til den udsprængte grøft i nord.
I et par år havde man ellers fået syn for, hvorfor der var etableret en brolægning i den sydlige del af engen.
Det var slet og ret en tørreplads, hvor høet inden udgrøftningen af Egedammen kunne stables uden at blive vådt.
Lassedammen
I middelalderen havde Hammershus stort behov for vand til at drive vandmøllen i Mølledalen.
Hovedparten af dette vand kom gennem Paradisdalen, men også vandet fra Egedammen blev ledet ned til Mølledalen efter at have passeret vandmøllen.
På sin tur kan det have været dæmmet op ved vejen, og på Hammers Kort fra 1746-50 er der aftegnet en halvmåneformet sø kort før underløbet af vejen, kaldet Brügger Dam.
Brügger Dam som anført på Hammers kort 1746-50, afgrænset af vejen fra Slottet til Slotslyngen
Hammershus blev opgivet som beboelse i 1743, og derfor har der ikke været behov for drift af vandmøllen og heller ikke vandreservoirer.
Brügger Dam er således ikke angivet på hverken matrikelkortet fra 1817 eller Sognekortet fra 1865, hvorfor man må formode, at dens funktion som vandreservoir på dette tidspunkt var udspillet og en eventuel dæmning nedbrudt.
Vandløbet har efterfølgende haft sit naturlige løb gennem en fugtig eng - indtil sidst i 1980'erne, da Skov- og Naturstyrelsen forestod en gravning af en ny dam i den nordøstlige del af engen - herefter kaldet "Lassedammen", tilegnet Lasse Edlev, der var aktivitetsleder på Dansk Folkeferie og senere naturvejleder ved Skov- og Naturstyrelsen.
Det var Biolog Kåre Fog, der i sin afrapportering i 1988 af "Løvfrøer - og andre padder" havde foreslået etableringen af denne dam, da Skyttedammen længere mod vest var ved at blive eutrofieret af spildevand fra Hammershusudstillingen og derfor ikke mere tjenlig som levested for netop løvfrøer.
I 1997 blev løvfrøerne hørt synge i Lassedammen, medens de havde forladt Skyttedammen.
Nørreskoven
Græsningsskov på Hammersholm
Nørreskoven har siden starten af 1990'erne udviklet sig til en spændende åben egeskov med en rig urteflora. Sammen med Naturhistorisk Forening for Bornholm har Statsskoven i nogle prøveflader fulgt floraens udvikling i disse godt 20 år.
"Ostanovka". Et sted til "et hvil" på rejsen. Her opholdt russiske soldater sig under deres ophold på øen fra maj 1945 til april 1946
NØ for Hammersholm har Staten i nyere tid etableret kreaturgræsning i Nørreskoven, og Russersletten samt Ostanovka viser tilbage til russernes tilstedeværelse i området efter sidste verdenskrig.
Hammersholms stenbrud
I 1899 blev Hammersholm solgt til et kooperativ, Allinge Stenhuggerforbund, der stiftede "Aktieselskabet Hammersholm".
I 1901 blev Allinge Stenhuggerforbund nedlagt, og et nyt aktieselskab "A/S Hammersholms Granitværker" blev dannet af nogle købmænd og arbejdere.
I 1906 blev der indgået en kontrakt den 1. januar mellem ejeren af Hammersholm, Jørgen Grønbech, der havde erhvervet gården i 1905, og A/S Hammersholms Granitværker. Den tillod, at der kunne brydes granit på gårdens areal i 50 år.
I 1907 blev Hammersholms jorder imidlrtid fredet. Men, denne fredning forhindrede ikke den fortsatte stenbrydning.
Udsigten fra Helleristningsfeltet på Cirkelstien er ubeskrivelig
Nørreskoven løber ud i stedets højeste punkt, Anebjerg, og på de tilstødende marker er der spor efter både mindre stenbrud samt bevarede heller med bronzealderfolkets helleristninger - højt placeret over landets største helleristningsfelt på Madsebakke.
Helleristningsfelt E på Hammersholmmarkerne
På syv fritlagte klippeheller er der både skåltegn, skibsmotiver og hjulkors, samt øens eneste fodtegn og hestetegn.
Gerhard Milstreu trækker ristningerne op med rød farve
Tryk her og læs videre i en folder om de mystiske tegn i områdets heller.
Finn Ole Nielsen anskueliggør ristningerne ved hjælp af almindeligt rent postevand
Markerne afgræsses fra tid til anden af en større flok kreaturer samt får, og Naturstyrelsen har udgivet en folder, der fortæller nærmere om disse mystiske helleristninger.
Helleristningsfeltet med ristningen af en hest
I nyere tid har Naturstyrelsen også etableret forsøg med at skabe bedre forhold for vildtet i dyrkede arealer i form af såkaldte insektvolde.
Ved at følge indvandringen af dyr og planter på disse volde, vil man kunne anvise andre om at gøre noget tilsvarende.
Insektvold
Tryk her og læs mere om Naturstyrelsens planer for en forvaltning af arealet.
Teglløkkerne er rester efter datidens teglværk, der fremstillede mursten og teglsten til Slottet og kan i dag spores til markerne mellem Nørreskoven og Langebjerg.
Fuldmånen "har lagt sig" over Hammersholm
Hammersholm i 1951. Billedet tilhører Kongelige bibliotekHammersholm hovedbygning - i dagHammersholm - eng med kreaturvandingsdam og gamle egetræerMølle Busket 1817 - med vandmølle, Matrikelkort målt op af A LindEgedammen med vand til vandmøllen i "Mølle Busket" , Sognekortet1865Hammersholm-vandmøllen omkring 1900. Kilde: Bornholmernes historie ved Ann Vibeke KnudsenMølle Busket - en sprækkedal med retningen NV-SØDet store smækkys mellem en ask og en granitblok i Mølle BusketEgedammen udtørret i nyere tid ved en dyb grøftDrængrøft gravet i engenStemmeværk til regulering af vandstanden i Egedammen - bygget i 1999Egedammen restaureretEgedammen med en "brygge" af marksten - en høbænkHøj vandstand i EgedammenEgedammens sydlige endeKødkvæg afgræsser EgedammenLassedammen gravet midt i engen, april 2021Lassedammen renset op for padderokker i marts 2022Nørreskoven med registreringsfladerCentrum for en af tællefladerneVeteranisering af en eg i Nørreskoven på HammersholmHammersholms Granitværkers stenbrud i 1936"Russersletten". Det flade område i Hammersholmskoven, hvor de russiske soldater havde en lejr i 1945-46 under deres ophold her.Bronzealderlandskabet på Hammersholm med udsigt til gudhjempynten og helleristningerne på Lehns KlintChefarkæolog Finn Ole Nielsen inviterer til oplevelser langs skærvestien til helleristningerne på HammersholmHeller med helleristninger i HammersholmmarkerneHelleristningsfødderFinn Ole Nielsen anskueliggør ristningerne på hellem ved hjælp af hvedemel!Ristningerne står kontrastrigt på den våde helle.Teglløkkerne med fed lerjordTeglværksmarken med vand fra højere liggende skovHammersholm - et levende kulturlandskab med mange forskellige levesteder for dyr og planter - to gamle egetræer ved kreaturvandingsdammen april 2023
