Vis menu Søg

48 Hammersholm

Hammersholm

- Slotsvangegård

Klippepartierne, der strækker sig fra Hammershus og næsten ned til Vang, Slotslyngen, hørte i middelalderen direkte under Slottet. Sammen med de opdyrkede og skovklædte arealer nordpå mod Sandvig, udgjorde den Slottets Ladegård.
 
I 1680 blev det bestemt, at Slotsladegården, der kun bestod af jorder og ingen bygninger udenfor Slottet, skulle bortforpagtes. En ny forpagter fik i 1724 jorderne i fæste for livstid og fik samtidigt ret til for egen regning at opføre hus og avlsbygninger på grunden.
Egedammen 1746-50 på Hammers kort
I 1726 blev gårdens bygninger opført, og den hed Slotsvangegården indtil 1744, da Staten solgte sine gårde på Bornholm. Forpagteren købte "sin egen gård" med jord, og den fik navnet Hammersholm.
 
Det nuværende stuehus på Hammersholm i bindingsværk er godt nok gammelt, men kan nok ikke datere sig så langt tilbage.
 
Ejendommen, en proprietærgård i Olsker sogn, er i dag uden beboelse efter at den sidste proprietær Sommer solgte til staten i 1998.
 
Staten beholdt i 1680 lyngarealerne, Slotslyngen, men solgte et hus, der lå sydligst på grunden, formentlig det hus, der senere blev til Finnedalsgården. I en Jordebog fra 1719 omtales en udbygger under Slottets Ladegård ved navn Mads Finne, og det er antagelig efter ham, Finnedalen har fået sit navn.
 
For godt 50 år siden blev et større dræningsprojekt udført i engen stik syd for Hammersholm. Området rummede tidligere to store søer, bl.a. en, der kaldtes Egedammen, på Hammers kort fra 1746 Eggedammen.
 
Tomt efter vandmøllen 2013 i "Mølle Busket"
Vandet havde som vist på kortet fra 1860'erne fundet sin vej ned til Bryggerdammen, og på vejen var vandøllen bygget i Mølle Busket. Tryk her og se et tilsvarende matrikelkort over området.
 
Rørlægningen havde som mange andre steder, hvor man har drænet gammel engjord sat sig, og midt i 1990'erne genvandt dammen sit tidligere udseende under et kraftigt regnskyl.
Hammersholm - Egedam genskabt
Det kom til at gå ud over den nyetablererede cykelvej fra Vang til Allinge og en vandboring, som begge kom til at stå under vand!
 
I stedet for at foretage en mindre omlægning af cykelvejen, gravede man en åben grøft gennem engen, således at vandet igen kunne finde vej til den udsprængte grøft i nord.
 
I et par år havde man ellers fået syn for, hvorfor der var etableret en brolægning i den sydlige del af engen.
 
Det var slet og ret en tørreplads, hvor høet inden udgrøftningen af Egedammen kunne stables uden at blive vådt.
Græsningsskov på Hammersholm
NØ for Hammersholm har Staten i nyere tid etableret kreaturgræsning i Nørreskoven, og Russersletten samt Ostanovka viser tilbage til russernes tilstedeværelse i området efter sidste verdenskrig.
 
Nørreskoven har siden starten af 1990'erne udviklet sig til en spændende åben egeskov med en rig urteflora. Sammen med Naturhistorisk Forening for Bornholm har Statsskoven i nogle prøveflader fulgt floraens udvikling i disse godt 20 år.
 
Udsigtsplatform i Hammersholmskoven
Teglløkkerne er rester efter datidens teglværk, der fremstillede mursten og teglsten til Slottet og kan i dag spores til markerne mellem Nørreskoven og Langebjerg.
 
Gerhard Milstreu trækker ristningerne op med rød farve
Nørreskoven løber ud i stedets højeste punkt, Anebjerg, og på de tilstødende marker er der spor efter både mindre stenbrud samt bevarede heller med bronzealderfolkets helleristninger - højt placeret over landets største helleristningsfelt på Madsebakke.
 
Helleristningsfelt E på Hammersholmmarkerne
På syv fritlagte klippeheller er der både skåltegn, skibsmotiver og hjulkors, samt øens eneste fodtegn og hestetegn.
 
Tryk her og læs videre i en folder om de mystiske tegn i områdets heller.
 
Finn Ole Nielsen anskueliggør ristningerne ved hjælp af almindeligt rent postevand
Markerne afgræsses fra tid til anden af en større flok kreaturer samt får, og Naturstyrelsen har udgivet en folder, der fortæller nærmere om disse mystiske helleristninger.
Helleristningsfeltet med ristningen af en hest
I nyere tid har Naturstyrelsen også etableret forsøg med at skabe bedre forhold for vildtet i dyrkede arealer i form af såkaldte insektvolde.
 
Ved at følge indvandringen af dyr og planter på disse volde, vil man kunne anvise andre om at gøre noget tilsvarende.
Insektvold
Hammersholm hovedbygning
Hammersholm kreaturvandingsdam
Egedammen med vand til vandmøllen i "Mølle Busket" 1865
Mølle Busket 1826 - med vandmølle
Hammersholm-vandmøllen omkring 1900. Kilde: Bornholmernes historie ved Ann Vibeke Knudsen
Mølle Busket - en sprækkedal med retningen NV-SØ
Det store smækkys mellem en ask og en granitblok i Mølle Busket
Egedammen udtørret i nyere tid ved en dyb grøft
Drængrøft gravet i engen
Stemmeværk til regulering af vandstanden i Egedammen - bygget i 1999
Egedammen restaureret
Egedammen med en "brygge" af marksten - en høbænk
Høj vandstand i Egedammen
Egedammens sydlige ende
Kødkvæg afgræsser Egedammen
Nørreskoven med registreringsflader
Centrum for en af tællefladerne
Bronzealderlandskabet på Hammersholm med udsigt til gudhjempynten og helleristningerne på Lehns Klint
Heller med helleristninger i Hammersholmmarkerne
Helleristningsfødder
Finn Ole Nielsen anskueliggør ristningerne på hellem ved hjælp af hvedemel!
Ristningerne står kontrastrigt på den våde helle.
Teglløkkerne med fed lerjord
Teglværksmarken med vand fra højere liggende skov
Fuldmånen "har lagt sig" over Hammersholm