Vis menu Søg

46 Ankermyr

Ankermyr

Ankermyr er en gammel højlyngsmose, som der før i tiden er gravet en del tørv i, vel nok til brug på Slottet. 
 
Vandets kemi gør, at der fortsat vokser en ikke ringe mængde tørvemos, Sphagnum, i mosen. Især i kanterne udvikler Sphagnum en hængesæk, som kan være udfordrende at begive sig ud på.
Lægeigle fisket op af Ankermyre
Stedet er en oase i skoven, et åndehul, og navnet "anker" kan stamme fra, at myren har form af et ølanker. I øvrigt den mose på Bornholm, hvor man med størst held kan se en Lægeigle - stik blot foden i vandet!
 
 
Blærerods undervandsblade - blærerne, der fanger smådyr
Og så er der en anden seværdighed i vegetationen - den kødædende plante Blærerod.
 
I fuglenes træktid om foråret er skoven omkring Ankermyr et mylder af fugle, især sangfugle, der efter en nats træk raster og tanker op til den kommende nats rejse videre mod nord. 

Schweder Kettingks middelaldervej

Går man en tur ind i "lyngen" fra Slotslynghus eller den gamle campingplads, hvor der i dag er indrettet en P-plads, møder man i skovvejens nordre side et stykke brolagt vej. Den kaldes "Schweder Kettingks vej", opkaldt efter en lybsk høvedsmand fra 1500-tallet.

Han skal have ladet bønderne anlægge vejen. For hver ca. to meter skifter typen af sten, så langt har ét vognlæs sten altså kunnet række. Vejen siges at være gået fra Slottet til Vallensgård i Aaker ved Aakirkeby, så der har skullet en hel del læs til!

Under udgravning af grøfter på dette vejstykke fra Slotslynghus og op til Ankermyr i oktober 1961, fandt Skovløber Viktor Madsen et stykke af den formodede Schweder Kettingks vej.

Viktor Madsen prøver sig frem med et jordspyd for at afdække den begravede vej. Billedet tilhører Bornholms Museum
Ankermyr i det tidlige forår
Birk i blomst i det tidlige forår
Ankermyr - en oase i Slotslyngen
Hedelyng vokser i de iseroderede klippers sprækker
Lægeigle har "suget sig fast".
Blærerod i Ankermyr
Omtalen af vejfundet i Bornholms Tidende 17. oktober 1961
Fritlægningen af den gamle middelaldervej i Slotslyngen - igen dækket af blade og groet til.
Middelaldervejen slutter på Slottet