Vis menu Søg

50 Hammershus

Hammershus

Levende fortidsminder - sjældne planter - Løvehovederne

Hammershus er Bornholms mest besøgte attraktion, idet mere end 400.000 mennesker kommer her i løbet af et år.
 
Her går øens naturhistorie og kulturhistorie fint hånd i hånd med store oplevelser til følge for den besøgende.
 
Således vokser f.eks. bregnen Sort Radeløv i en vinduesniche i murværket, og det er en af de planter, der her i landet kun vokser på Bornholm. 
Hammershus i juni 2010

Staten ejer området, og et nyt besøgscenter blev taget i brug den 22. marts 2018.

En skoletjeneste arrangerer guidede ture på Hammershus, og mere end 10.000 danske skolebørn kommer på denne måde hvert år til at opleve de barske betingelser for et middelalderliv på Slottet.

Området er veludstyret med informationstavler om dette og hint, og man skal afsætte mindst en time til på egen hånd at gå en tur på Slotsbanken.
Slottet og omegn i 1950erne. Foto tilhører Kongelige Bibliotek

Mange forestiller sig, at Hammershus ligger på øens nordspids, men det gør Slottet rent faktisk ikke. I alle sine dage fra omkring 1250 har det ligget her, og stedet er skabt til at forsvare. Byggeriet har stået på i århundreder. Slottet blev ombygget og tilbygget i en uendelighed.

Hammershus blev opgivet som forsvarsanlæg i 1683 og helt forladt i 1743. Herefter blev det brugt som en "genbrugsforretning". Fra det firkantede Manteltårn fjernede man f.eks. på ét år 50.000 munkesten og 6.000 teglsten!

Der er ikke noget at sige til, at der kun blev en ruin tilbage - en ruin, der i 1822 blev fredet. Siden slutningen af 1800-tallet er der herefter gjort en stor indsats for at restaurere de tilbageværende mure. 
Svensk botaniker foreviger en yderst sjælden potentil, en form af Bakke-Potentil, på Hammershus' sydskråning
Blandt potentilerne på Hammershus sydskråninger er der nogle særdeles sjældne, der tiltrækker skandinaviske botanikere

På grund af områdets beboelse i flere hundrede år i middelalderen findes læge- og krydderurter, de såkaldte levende fortidsminder, i stort tal ved Slottet.

I forbindelse med restaurering og udgravninger kan f.eks. Bulmeurt vrimle op af den endevendte jord.

Bernt Løjtnant fortæller om Læge-Oksetunge under en ekskursion i 1991
På Slottets sydskråninger vokser desuden sjældne tørbundsplanter som Svalerod, der tiltrækker de farvestrålende Soldatertæger, Topspirende Rapgræs, Glat Rottehale, Enblomstret Fladbælg, Liden Sneglebælg, Aksblomstret Ærenpris samt flere arter sjældne, endog meget sjældne Tormentiler, heraf en form af Bakke-Potentil (Potentilla leucopolitana), der må antages for at være endemisk og endnu ikke har fået noget videnskabeligt navn.
Rydning og afbrænding af opvækst på vestskråningen
Da disse planter netop forekommer på steder med passende substrat, høj temperatur og stort lysindfald er det nødvendigt at fastholde en vegetation uden al for megen skyggevirkning.
 
Det kan gøres ved aktiv nedskæring og afbrænding af opvoksende busk- og trævækst samt afgræsning ved kreaturer og får.
 
Hermed vil man kunne opnå en win-win-situation: godt kød og en flora med sjældne blomster. Det er fårehyrden Jan Seerup, der står for afgræsningen med sine omkring 600 hammershusfår og lam. 
Moderfår med lam sættes på græs 16. april 2015
I 2012 modtog Naturstyrelsen et større beløb til i 2013 og 2014 at foretage en grundigere nedskæring af opvæksten på hovedsagelig sydskråningen, og det er en forudsætning for, at fårene bedre kan komme ned i bundvegetationen og lysne for de sjældne planter.
Nedskæring af opvækst af buske på Hammershus' sydskråning
Ved Slotsbroen har en taknemmelig eftertid sat en stenstøtte - en mindeobelisk - til ære for de bornholmere, der med livet som indsats i 1658 sørgede for, at Bornholm efter svensk belejring igen kom ind under dansk overherredømme.
 
Skolelæreren og forfatteren Karl Magnus Kofods beskrivelse af situationen er ristet ind i hammergranit og kan læses ved at trykke her.
Obelisk ved indgangen til Slottet
For dem, der kan huske stedet fra midt i 1960'erne og før, kan det oplyses, at Hotel Hammershus blev revet ned i slutningen af 1960'erne. 
 
I et indlæg i Bornholms Tidende den 28. maj 1968 blev planerne for området omkring Hammershus Slotsruin således lagt i faste rammer efter først at være overtaget af Kulturministeriet. Tryk her og læs mere.
Fortsat to store flotte Skovelme i Mølledalen 2002 - Skovelm ved Slotsbroen fældet!

Løvehovederne, Kamelhovederne, eller hvad?

Man strides i flere guidebøger og blandt formidlere, om det er løvehoveder eller kamelhoveder, man ser i havet for foden af Hammershus.
 
Svaret må være: både og samt lidt mere til!
Solnedgang bag hammershuskystens fire hoveder
Se blot på disse motiver ved solnedgang:
Kamelhovedet
Hundehovedet
Løvehovedet
Menneskehovedet
Opsprækket Slotsbanke
Og så er der lige grotterne eller som de lokaldt kaldes ovne i klipperne under slottet.
Axel Schous blokdiagram af kystmorfologien på Nordbornholm
Professor Axel Schou beskæftigede sig for snart 75 år siden en hel del med disse forhold og anskueliggjorde det ved sit store talent til at tegne forholdene på en livagtigt måde.
 
Disse ovne er i sin tid opstået ved, at bølgerne lokalt har udvasket stærkt opsprækkede granitpartier til de for øen så karakteristiske brændingshuler.
 
De findes både ved Jons Kapel, Helligdommen, Hammeren og så her i Slotsbanken.
 
Den våde Ovn skulle efter Schous udsagn kunne følges 50 meter ind i klippen og dens loft er på det højeste sted 12 meter over hulens bund.
 
Den tørre Ovn ligger i dag over havoverfladen og minder om de forhold, der herskede ved disse kyster kort efter isens afsmeltning for små 15.000 år siden, da havoverfladen på dette sted lå 20 meter højere end i dag!
 
Et malerisk motiv, der bl.a. blev foreviget af Kieldrup i 1848.
Kieldrups udsigt fra Tørre Ovn

Undergrunden - Granittens egen verden!

Endelig er der granittens struktur på denne kyststrækning. Det er slet ikke den normale hammergranit, som man oplever i en blankpoleret form oppe i Slottets indre gård.
 
F.eks. viser strandpillen med Kamel- og Hundehovedet samt plateauet over Løvehovedet sig at være "knudret og grubet med talrige hulheder og fremstående smårygge".
 
Det har Geologen Jørgen Butzbach gjort rede for i en artikel i tidsskriftet "Natur på Bornholm, 2004", siderne 13-15.
 
Butzbach opstiller tre hypoteser til forklaring af disse specielle strukturers dannelse og hælder mest til, at det skyldes hændelser i forbindelse med op- og nedgående bevægelser i jordskorpen. De bevægelser, der i sin tid formede øen som en firkantet horst.
Pegmatitgang "skåret over" to steder
En pegmatitgang på stejlvæggen ved Løvehovedet anskueliggør disse voldsomme bevægelser, idet den flere steder er revet over langs brudplaner, og den er blevet forskubbet flere meter i vandret plan.
 
Butzbach ser frem til, at der en dag kommer en geologisk interesseret og studerer disse strukturer for at afdække oprindelsen.

Ny udstillingsbygning - en ny Slotsgård

I 2013 fik Naturstyrelsen en større donation til både at restaurere ruinen og etablere et nyt servicecenter. Planen har været at fjerne Slotsgården, det tidligere Møllers Pensionat, således, at der er et uhindret indkig til ruinen fra øst.
 
Læs mere om Møllers Pensionat og dets betydning for at bevare hammershusområdet åbent ved at trykke her.
Møllers Pensionat med hammersudstillingen er der ikke mere brug for efter færdiggørelsen af den nye udstilling på kanten af Mølledalen, og den er brudt ned for at skabe uhindret indsigt til Slottet
Som erstatning for det hidtidige besøgscenter og kro har man fundet et 50 år gammelt projekt frem af skuffen. Et projekt, den kendte danske arkitekt Jørn Utzon har lagt streger til.

 

Hammershusudstillingen på kanten af Mølledalen november 2017

Hammershus' nye besøgscenter åbnede for offentligheden 22. marts 2018.

Hammershusudstillingen åbnet af Kronprinsesse Mary 22. marts 2018, som foreviget i Bornholms Tidende 23. marts 2018

 

Tryk her og læs mere om stedet og processen med den nye bygning, der ligger på kanten af Mølledalen.

 

 

Jan Seerups Hammershuslam holder vegetationen omkring Slottet nede til gavn for de sjældnere planter
Et kig ned langs kysten mod Vang
Sort Radeløv og Vedbend-Torskemund i en vinduesniche i Hammershus' "køkken"
Havrerod - et levende fortidsminde fra tidligere dyrkning på Slottet
Hammershus på Herredskortet fra 1864
Formidling af Hammershus' historie
Hammershus omkring 1910. Fotograferet af Valdemar Myhre
Hotel Hammershus 1951. Tilhører Det kongelige Bibliotek
Hotel Hammershus og Møllers pensionat 1946. Tilhører Det kongelige Bibliotek
Hotel Hammershus revet ned i efteråret 1968
Møllers Pensionat som Slotsgården med Hammershusudstillingen frem til 2017
Slotsbroen med statelige Skovelm - friske og grønne i 1995!
Elmesygen florerer og store Skovelm ved Slotsbroen er døende 2001
Mølledalen i 2007 - syge elmetræer er fældet
Soldatertæger på Svalerod
Bulmeurt og Læge-Burre - levende fortidsminder ved Slottet efter at være anvendt som lægemidler i Middelalderen
Bernt Løjtnant fortæller om Kalmusrod i 1991
Døvnælde, endnu et levende fortidsminde ved Blommetårnet
Optælling af sjældne planter på Hammershus' sydskråning ved Tino Hjort Bjerregaard
Enblomstret Fladbælg på sydskråningerne
Svenske botanikere nyder Enblomstret Fladbælg på Hammershus' sydskråning
Aks-Ærenpris på sydvestskråningerne
Topspirende Rapgræs
Hammershus' nordskråning - en uoverkommelig opgave at spise ned for bare et får!
Hammershusfår spiser sig gennem vegetationen
Hammershuslam hviler udenfor Blommetårnet
Løver på foden af obelisken - fra det danske rigsvåben
Brænding på hammershuskysten
Dybe revner i kystlandskabet - her indgangen til Våde Ovn
Våde Ovns indsejling
Tørre Ovn nederst i Slotsbanken
Tørre Ovn nederst i Slotsbanken
Knudret granit yderst på Hammershus-kysten
Knudret granit - ikke tilhørende Hammergranitten
Knust granit og forskubbet pegmatitgang ved Løve- og Kamelhovederne
Mølledalen før bygningen af udstillingsbygning
Hammershus' nye udstillingsbygning skal bygges ind i Mølledalen
Hammershus' nye udstillingsbygning skal integreres i Slottet ved en broforbindelse over Mølledalen
Den nye udstillingsbygning virker som et omfangsrigt og stort byggeri, men vil næppe kunne ses fra Slotslyngvej og forhindre indkig til Slottet.
Weichsel ved Slotsbroen - et af de få voksesteder på Bornholm
Hammershuslam - græsset smager bedre udenfor hegnet!

En dag på Slottet sommer 2018 - gennem den ny udstillingsbygning

Hammershus med friske spor i vegetationen efter bygningen af udstillingsbygning
Stor tilstrømning til Slotsbroen fra udstillingsygningen og længere væk P-pladsen "oppe i skoven"
Slottet set med en ny vinkel og i et dybere perspektiv fra den nye udstillingsbygning end tidligere
Udstillingsbygningen "lidt hengemt" på kanten af Mølledalen
Fra udstillingsbygningen opdager man Mølledalen og Slottet fra en ny vinkel end tidligere
Besøgende fra Slottet tilbage mod udstillingsbygning og P-plads "oppe i skoven"