Vis menu Søg

5 Slotslyngen

Slotslyngen

- Fåreafgræsning - og bestræbelserne på at beholde bornholmsk jord på bornholmske hænder

Slotslyngen syd for Hammershus hørte tidligere til Slottet og har i århundreder været anvendt som græsgang for kvæg, får og heste, ligesom Højlyngen inde midt på øen.
 
Slotslyngen græsset af i snart 40 år
Overalt i skoven bemærker man mangestammede egetræer, der netop vidner om dyrs nedbidning i forne tider.

I 1744 kom Slotslyngen på private hænder, men blev i 1909 købt tilbage af staten. Naturen er imidlertid ikke statisk, og i løbet af et halvt århundrede var det åbne landskab ændret til opvoksende skov og krat.

Derfor iværksatte Statsskovvæsenet i 1967 et græsningsforsøg med geder i en 20 ha. stor indhegning i den sydlige del af Slotslyngen. Og en varieret flora med Tormentil Potentil, Katteskæg, Blåbær og Hedelyng er kommet fint tilbage. 
Afgræssede del af Slotslyngen. Set fra luften 2012. Foto: Eigil Holm

I øvrigt er det på stejlkysten lige udenfor, at vi finder Bornholms mest monumentale fuglefjeld. "Mulekleven" er f.eks. det sted, hvor "Mulen" har holdt til. Den er kommet tilbage som ynglefugl efter at have været væk i mere end 100 år, denne alkefugl, som hedder Alk, og på havet udenfor kan der i foråret tælles op til 8 par! Også Baltisk Sildemåge og Sølvmåge benytter klipperne som redested.

Af områdets øvrige godt 150 ha. skov er kun godt 10 ha. i drift som produktionsskov, medens resten er beskyttet som naturskov.
 
Her finder man lokaliteter som udsigtspunktet Troldsbjerg med den nærliggende lyngmose Troldsmyr samt den lidt fjernere Komyr
 
Tryk her og hent Naturstyrelsens kort over vandreture på Nordbornholm.

Tiltagende turisme

Omkring århundredeskiftet 1800/1900 var området og især Slottet et yndet udflugtsmål for den tiltagende turisme.
 
Idet en stor del af disse turister var gæster fra Tyskland, som fandt sig vældig godt tilpas i disse omgivelser, opstod planerne om at udbygge et areal nord for det daværende Hotel Hammershus til et "Neu Berlin".
Hotel Hammershus og Møllers Pensionat 1946. Kongelige Bibliotek
En sådan bebyggelse på arealer, tilhørende det daværende Møllers Pensionat klods op ad Slottet, var en torn i øjet på det etablerede Bornholm.
Redaktøren for Bornholms Tidende og Rektor for Rønne Statsskole indkaldte sammen med 91 på den tid kendte bornholmere i en annonce på forsiden af Tidende den 13. november 1906 til et møde, thi:
Efter mødet var Foreningen Bornholm en kendsgerning, og formålet var fra starten i følge §3:
"at styrke, vække og udbrede interessen for naturskønne og historisk mindeværdige steder og bygninger på Bornholm, og særlig at søge sådanne fredlyste og bevarede samt gjort almen-tilgængelige for befolkningen samt at forebygge, at de kommer i udlændinges eje". 
30. april 1907 kunne foreningen således erhverve arealerne til Møllers Pensionat og sikre, at der ikke mere kunne bygges turistfaciliteter så tæt på Slottet.
 
Læs mere om Foreningen Bornholms virke ved at trykke her.
Hedelyng og Enebær på Finnens Top
Fårene går grundigt til værks, når de er mange nok
Hulvej gennem Slotslyngen
Vejen gennem Slotslyngen snor sig fortsat som tidligere
Møllers pensionats matrikel 1859
Møllers Pensionat 1946. Kongelige Bibliotek
Arealet, som Foreningen Bornholm købte i 1907 for at forhindre sommerhusbebyggelse
Annonce i Bornholms Tidende den 13. november 1906
Møllers Pensionat - Slotskroen bliver revet ned i november 2017