Vis menu Søg

43 Finnens Top - Troldsbjerg

Finnens Top - Troldsbjerg

Finnedalen

Komyr

Gryden

Troldsmose

Kløverpletter

Paradisdalen

Projekt tildækkede grøfter

Ligesom der midt inde i Almindingen forekommer et gammelt stednavn: Hareløkkerne, der fortæller, at en mand ved navn Hare har haft løkkerne som sin ejendom, har vi her syd for Slotslyngen lokaliteten Finneløkken.
 
Navnet skyldes sandsynligvis en udbygger på Slottets Ladegård, Mads Pedersen Finne, der i begyndelsen af 1700-tallet havde fået overdraget dette kystareal til opdyrkning og ejendom. På Hammers Kort fra 1746 nævnes således et udbyggersted på den senere Finnedalsgårdens grund.
 
Kilderne, og det vil sige en Jordebog fra 1719, fortæller om en udbygger under Slottets Ladegaard ved navn Mads Pedersen Finne.
 
Hvad kilderne ikke direkte nævner er, at Mads P Finne kunne være ansat som ledvogter i dette hjørne af Slottets enemærker, hvor kystvejen fra syd kom ind i Lyngen og at dalen efter ham i 1746 havde fået sit navn: Finnedalen. Mads P Finne døde i 1722.
 
I den anden ende af Finnedalen lå endnu et udbyggersted ved den anden vej, der førte ind i Lyngen, og det sted har i dag navnet Thomas Løkke.
 
Hvem denne Thomas var, vides ikke, men nord for løkken ser man fortsat nogle meget flotte repræsentanter for datidens hulveje, og det tidligere endnu større vådområde i dalen hed Aalekistedammen med en Aalekistebro. Tryk her og læs mere.
Udsigt fra Finnens Top mod Hammeren
Historien fortaber sig i fortiden, men stedet er fortsat et besøg værd, og mange bornholmere har den vane, at de mindst en gang hver sommer skal opleve solnedgangen fra Finnens Top, der med sine 81 meter over havet er Slotslyngens højeste punkt.
 
Og der er fin udsigt både mod syd ind i det store åbne stenbrud ovenfor Vang og mod nord til Slottet og Hammerfyret.

Til sammenligning ligger Hammershus kun 74 meter over havet. 
Hedelyng blomstrer i Fåreløkken
På grund af klippernes varme efter en lang og solrig dag er insektlivet og dermed fuglelivet ganske rigt, og bliver man på stedet til mørket sænker sig, har man gode chancer for at høre Natravnens noget særprægede territorialsang - men man skal altså vente til midt i maj!
 
Men, en sten har vakt minder, således oplyst af en medarbejder ved Bornholms Skovdistrikt:
Niels Mathias Holms minde.
I den sydlige ende af Slotslyngen har Finnedalgården ligget langt tilbage i tiden tæt på Pissebækken, hvis vand var dæmmet op i flere mølledamme og benyttet til driften af en vandmølle.
I 1846 blev Slottets jorder udstykket, og de sydligste godt 50 Tønder land utjenlig landbrugsjord blev overdraget ejeren af Finnedalgården. Et stengærde blev sat til afgrænsning af dette jordestykke, og dér, hvor skellet krydsede Finnedalsvej blev der etableret et led.
Nu skete der imidlertid det ulykkelige, at ejeren til Finnedalgården, Niels Mathias Holm under noget arbejde i Lyngen i 1890 fik en arbejdsvogn til at vælte over sig, og han omkom.
Jorden og gården blev kort efter overtaget af de folk, der stod for byggeriet af Hotel Finnedalen, og der blev i nærheden af Slotslyngeleddet længst mod nord etableret et mindre mindested for den afdøde ejer.
I 1906 købte Staten arealet tilbage og indlemmede det i Bornholms Skovdistrikt, men mindet om Niels Mathias Holms kranke skæbne er holdt i hævd til vore dage.
Lokalhistorikeren Jørn Uffe Hansen, Rutsker, har imidlertid betvivlet denne historie og med opslag i både "Folketællingerne for Rutsker" og Kirkebøgerne for Allinge og Rutsker kirker kunnet konstatere, at der IKKE har været nogen person med dette navn på Finnedalsgården i 1890!
 
Dette år boede der nemlig en person ved navn Mogens Nielsen Holm sammen med sin kone Karen, en ugift yngre bror Hans Christian Holm samt en endnu yngre Husbestyrerinde Juliane A. Jørgensen.
 
Karen døde i 1892 og i 1894 giftede Mogens Nielsen Holm sig med husbestyrerinden, og de fik i 1895 en søn Niels Julius Holm og i 1897 en datter Karen Holm.
 
Mogens Nielsen Holm flyttede kort efter til Sandvig og døde i marts 1899.
 
Derfor er det efter disse oplysninger en gåde, hvorfor stenen har indskriften: N.M.Holms / Minde / 1890 / ***
 
Men, især, hvad det var, der lå til grund for, at stenen skulle rejses
Idyl på Finnens Top ved solnedgang

Vandreturen videre til Troldsbjerg

Fra Finnens Top fører stien med de gule markeringer videre mod nord og Hammershus.

Først passeres Egesdal, der på kort fejlagtigt angives som Eginsdal. Tryk her og se navneforbistringen på et skovkort. For foden af en brant ligger Egesdalsøen, en nu udgravet tørvemose, der dog er ved at gro til igen - med tørvemos, Sphagnum

Videre mod nord passeres stalden til de græssende får og geder inden man når frem til Komyr, endnu en af Slotslyngens tørvemoser.

 

Komyr - en tørvemose i tilgroning med tørvemos-Sphagnum og Jomfruhår

Malerisk ligger den for foden af en vest for liggende brant, der med sine afrundede klippetoppe er mærket af isens virke.

Gryden er endnu et vådområde på turen, hvor der er gravet tørv, og hurtigt derefter nås Troldsmyr.

Troldsbjergstenen - en bautasten øverst på Troldsbjerg

Videre kommer man på turen op til Troldsbjerg forbi nogle smukt blanktpolerede klipper, Kløverpletterne, der godtnok på ældre kort har været angivet som Kløverplatterne.

Fra Troldsbjerg har der tidligere været en smuk udsigt til Slottet, men nu er opvæksten for høj til at dette kan lade sig gøre.

Oldtidsfolket har også haft opmærksomhed på stedet ved at rejse en bautasten på højden.

Fra højderne går det straks dybt nedad til Paradisdalen, der sammen med vandet fra Ålekistedammen syd for Ålekistebroen følges videre nedad gennem en mindre sprækkedal til Mølledalen.

På turen passerer man en stormfældet eg, der af venlige mennesker er blevet fyldt med mønter - hvorfor vides ikke!

I Mølledalen åbenbarer Slottet  sig i dets vælde højt på modsatte side af dalen og man konstaterer, at man har vandret på den i sommeren 2020 etablerede Højlyngssti, tryk her, og den kan følges videre til Osandet. 

En forankringsbolt øverst på klippen ved Finnens Top - men, hvad har der været at forankre her?

Projekt tildækkede grøfter

Staten har givet skovejere mulighed for at fremme den biologiske mangfoldighed ved at genskabe tidligere tiders ændringer af skovmiljøet.

LIFE Open Woods er et EU LIFE støttet naturprojekt, som har til formål, at øge potentialet for biologisk mangfoldighed i skov. Projektet understøtter omstillingen fra produktionsskov til en rigere skovnatur med højere biologisk mangfoldighed. 

Se disse muligheder ved at trykke her  

Således også i Slotslyngen, hvor man har søgt om at få tildækket de gravede grøfter i forbindelse med afledningen af vand fra Troldsmyr, Gryden og Komyr.

I vore dage kan man ikke bare uden videre foretage sådanne handlinger uden at have indhentet tilladelse fra den lokale vandløbsmyndighed, som på Bornholm er Bornholms regionskommune.

Tryk her og læs ansøgningen.

Tilladelsen er herefter givet og kan læses her.

En gravet grøft, der leder overskydende vand væk fra Komyr

Tildækningen af grøfterne blev herefter foretaget i september 2022 med forventningen om, at der vil kunne gendannes fugtige områder med små søer i et tæppe af Sphagnum, Tørvemos.

Tildækket grøft i september 2022

Målet med dette naturgenopretningsarbejde er at få genskabt et fugtigt dække af tørvemos med spredte lavvandede damme til gavn for især springfrøen, hvor den kan lægge sine ægklumper i det tidlige forår.

Finnens Top i lyngblomstringstiden - med udsigt til Hammeren
Finnedalen og toppene i Slotslyngen på Hammers kort 1746-50
Finnedalshuset
Finnedalsgården på Hammers kort 1746-50
Finnens Top
Finnens Top og blomstrende Hedelyng
Lyng og Enebær på Finnens Top
Finnedalsvejen
Holmsmindevej i Slotslyngen
N M Holms Minde 1890
Får på arbejde
Udsigt fra Finnens Top mod syd og Vang
Egesdalen er markeret i landskabet
Egesdal og -sø
Flerstammet eg ved Troldsbjerg - et minde om græssende dyr i Slotslyngen
"Blæksprutte"egen ved Komyr
Gryden - en udgravet tørvemose i langsom tilgroning
Springfrø-ægklumper i det tidlige forår i Komyr
Troldsmyr - områdets største tørvemose
Kløverpletter - et iseroderet landskab
Troldsbjerg
Mønteg i Paradisdalen
Paradisdalen
Tørvemoserne Komyr, Gryden og Troldsbjerg med fraførende grøfter
En gravet grøft dækket til igen i september 2022
Et skrab på begge sider af den tildækkede grøft skulle skabe gode betingelser for en genskabt sphagnummose i skovbunden
Fugtig skovbund med tørvemos - Sphagnum - allerede eksisterende sphagnummose i Slotslyngen - målet med det store naturgenopretningsarbejde