Vis menu Søg

17 Skovly

Skovly-Gundbergs have

- Kul og tegl

Omkring 1850 var træerne i den nyplantede skov ved at gro til, men der blev fortsat gravet i jorden efter ler og kul. Ved Rævehuset (det senere Skovly-Gundbergs have) nær Blykobbeåen havde man anlagt et efter datidens forhold stort kul- og teglværk.
Tryk her og se en oversigt over hvilke aktiviteter, der forekom i området som samlet af lokalhistorikeren Kurt Marker.
Sorthat Teglværk nedlagt i 1856
Blykobbeåen blev omlagt og uddybet. Der blev bygget en dæmning over åen til opsamling af vand i en mølledam og en vandmølle skaffede energi til produktionen af kul og tegl.
 
Som det første sted på Bornholm blev der i 1854-55 anlagt 2 sporveje, som udgik fra teglværket. Den ene, der var over 1 km lang, førte til kulværket ved Sorthat Odde og videre til en lergrav på sydsiden af Bagås udløb, den nuværende Pyritsøen.

Den anden sporvej førte til udløbet af Blykobbe Å, hvor der blev anlagt en lille landingsbro af bolværk, hvorfra produkter til eksport blev udskibet - mere end 1 millioner mursten og 20.000 tønder kul om året.
 
Damplokomotivet var dog ikke kommet til øen endnu, så vognene blev trukket af et hesteforspand. Sporvejenes linjeføring kan stadigvæk ses flere steder i skovbunden.
Kort over "Skovly" i 1866, tegnet af Magnus Jespersen i 1866. Man bemærker det nedlagte teglværk, indrammet med rødt, den nedlagte dæmning samt den nedlagte vandmølle. Rævehuset synes også nedlagt, men endnu eksisterer et par bygninger, der har været grundlaget for nutidens Skovly

Industrieventyret varede kort, idet men i 1879 overtog en fisker og kulgraver stedet, og han startede den populære sejlads med robåde på den uddybede å.

Han hed Franz Otto Gundberg, og sammen med sin kone indrettede han et traktørsted, som nu har eksisteret i snart 140 år.
 
Lokalhistorikeren Kurt Marker har i skriftlige kilder samlet op på, hvem der har boet på stedet. Tryk her og læs nærmere.
 
Japansk Hestehov blev i følge Lektor Arne Larsen i 1921 som det første sted på Bornholm plantet ud i et anlæg ved Skovly.
 
Planten var hentet i en planteskole i Kolding, og fra Skovly er den nu, måske mest ved menneskets hjælp, spredt ud til det meste af Bornholm.
 
Således kan man i den tidlige sommer møde dens store blade, skræppeblade, adskillige steder på øen. 
 
I 1905 fik stedet navnet Skovly, og som sådan husker bornholmerne i dag stedet ved Blykobbeåen med masser af minder om festlige begivenheder. Stedet er et yndet mål for turister, tryk her og læs.
 
Endnu finder man spor efter datidens industri i den vandfyldte grav ved Rævebroen, hvor en isfugl måske høres eller ses pile over vandet.
 
Området er især om vinteren besøgt af fugleinteresserede i håbet om enten at få et blik af isfuglen eller en vandstær. Tryk her og se, om der er set noget interessant indenfor de seneste 10 dage.
Blykobbeåens udløb over stranden tidligt på foråret

Og ved stranden er der i det tidlige forår en fin bevoksning af den noget ualmindelige Vår-Brandbæger.

Iøvrigt glemte vi helt at fortælle, at Blykobbeåen er en af øens største vandløb, og den har sit kildeområde i grusbakkerne mellem Årsballe og Klemensker - ligesom Kobbeåen og Bobbeåen, men de løber i den modsatte retning.

Og så er det i det tidlige efterår efter det første store regnskyl en festforestilling i alle åens større eller mindre fald at se en hærskare af havørreder søge op til åens mange gydepladser.
 
Ann Vibeke Knudsen har i sin serie af historier i Rønne Byarkiv mange referencer til Skovly i øvrigt, tryk her og læs mere.

Matrikelgrænser langs Blykobbeåen

De første matrikelkort over øens sogne blev udarbejdet i starten af 1800-tallet i forbindelse med samlingen af gårdenes jorder i samlede enheder. 

For Nyker og Knudsker Strandmark foreligger de første matrikelkort i 1828, og der er i forbindelse med omlægningen af Blykobbeåen ved oprettelsen af Kul- og Teglværket også sket ændringer i sognegrænsen.

Stedet har en fortid som råstofområde
Rævebrosøen, her blev der i sin tid gravet store mængder ler
Skinne tracé i skoven nord for Blykobbeåen - her blev sten og rør fra teglværket ført til stranden for udførsel
Kullene blev i pramme transporteret ud ad Blykobbeåen
Ved den gamle lergrav ved Rævebroen er der fortsat en stor bestand af Japansk Hestehov
Japansk Hestehov blev plantet ud i Skovlys have i 1921
Blykobbeåen har været stemmet op for at skaffe vand til kul- og teglværk
Skovly har i generationer været ramme om fest- og mødevirksomhed
Historien fortælles ved P-pladsen
Vår-Brandbæger på stranden ved Blykobbeåens udløb
Voldsom vandføring i Blykobbeåen efter tøbrud - i 2015. Ellebyvej i Nyker
Matrikelgrænser 1828
Matrikelgrænser 2018
Matrikelkort 1828, Original1 kort, med sognegrænsen mellem Nyker og Knudsker langs Blykobbeåens snoede forløb
Matrikelkort 1928 for Nyker Sogn efter udretningen af Blykobbeåen
Matrikelkort 1928 for Knudsker Sogn efter udretningen af Blykobbeåen