Vis menu Søg

2 Sandflugtsskoven

Sandflugtsskoven Rønne-Hasle

Sandflugten var på Bornholm som andre steder i landet en trussel mod landbrugsarealerne, og i 1820 blev der påbegyndt en tilplantning af sandflugtsarealet mellem Rønne og Hasle.
Sidste rest af en klit på Rosmandegårds mark øst for Haslevej

Årsagen til denne sandflugt lå først og fremmest i at der blev drevet kreaturer ud i klitterne og at der fra tid til anden blev åbnet nye udgravninger til indvinding af ler eller kul.

Der blev ansat en Sandflugtskommissær, Peder Dam Jespersen, med gode bornholmske aner, og han mente at dæmpningen skulle ske ved "fred og skovplantning".

Med denne holdning kom han til at udfordre den officielle sagkundskab, der havde foreslået at dæmpe klitterne ved plantning af hjelme og andre klitplanter.

Og han bragte sig selv i et skarpt modsætningsforhold til en del af den lokale befolkning og hans fjernelse af kreaturerne fra sandflugten gjorde, at han følte behov for at være bevæbnet, når han færdedes ude om natten for at holde sig de med knipler udrustede bønder fra livet.

Inden hans død i 1835 havde bornholmerne dog lært at se med noget mildere øjne på hans indsats.
Nordlige del af Knudsker Sogns Strandmark med seks Tille Hoÿe
Fuldt påskønnet blev den først langt senere, og på Tillehøjene rejste eftertiden ham i 1886 et mindesmærke:
"Taknemligt minde fra egnens beboere ved husmandskoner i Nyker".

Tillehøjene ligger i dag godt gemt væk i høj bøgeskov, men lå i middelalderen "frit fremme" i Strandmarken.

Hvad angår navnet "Tille", ja så hed det sådan i 1746-50, som anført på Hammers Kort, men senere er også navne som "Tuel Høye", "Thilehøye", "Tillebierg", "Kjilehøje" og "Tilahøje" blevet anvendt.

I det bornholmske sprog har man navneordet "Tilde", "Tijlle" som betyder et bræddeloft, men i hvilken sammenhæng dette skulle knyttes til seks bronzealderhøje i Strandmarken, er vanskeligt at forklare.

I øvrigt ligger højene i det tidligere Knudsker Sogn, og mindeobelisken er skænket af husmandskoner fra Nyker Sogn!

 

"Breaking News".

Første gang i historien, man stifter bekendtskab med navnet på Tillehøjene, er på Hammers Kort fra 1746-50.

Naturligvis kan der være forekommet en afskrivningsfejl, men på den kopi, jeg har til disposition, står der ved nøjere granskning imidlertid IKKE "Tille Hoÿe" men "Lille Höye", se ved at trykke her.

Så måske har man i Middelalderen skelnet mellem "Lillehøjene" på Strandmarken og "Storhøjene" længere inde i land på de dyrkede marker?

Rosmandegård med en "Storhøj" og resterne efter en klit, før denne blev fjernet fra marken

Kæmpesten og Bavnehøj

Går man på stranden fra Hvide Odde til Sorthat Odde møder man adskillige større vandreblokke, som er transporteret til området af isen for adskillige tusinde år siden.

Således møder man en stor og unavngivet sten i bækken mellem Villa Nova og havet.

Kæmpestenen i bækken mellem Villa Nova og havet

Og på stranden ud for Rosmannegård finder man en større sten, der er benævnt Rosmannestenen.

 

GEUS har medtaget den i sin liste over de 100 største danske kæmpesten. Tryk her og læs mere.

 

Den er vurderet til at veje 45 tons og bestå af Bornholmsk Gnejs, altså en lokal ledeblok fra det høje Midtbornholm NØ for Sandflugtsskoven.

 

Mellem Rosmannegård og stranden ligger en Bavnehøj, og her har Bavnet været tændt i ufredstider. Tryk her og læs mere om de bornholmske bavnehøje.

Det sidste sand på Rosmandegårds mark
Klitten fjernet og det sidste minde om sandflugt på åben mark bortskaffet
Seks Tillehøje, beskyttede fortidsminder fra Ældre Bronzealder, 1700-1100 f. Kr.
Obelisk på Tillehøj
Kul skyller i land og skaber "landart"
"Storhøj" på Blykobbegårds ejendom umiddelbart udenfor den tidligere Strandmarken
Rosmannegårdsstenen på stranden mellem Hvide Odde og Sorthat Odde.
Bavnet markeret på von Salchows søkort fra 1813