Sorthat Odde
Nykirke Rev

Sagnet fortæller, at en jættekvinde i Sverige kastede en sten efter en mand, som hun havde til hensigt at slå ihjel.

Stenen forfejlede sit mål og ligger i dag uden for stranden på grundt vand - men for at kunne se den skal man ud i en jolle - og så åbenbarer den sig på bunden som en sort hat!

 

En noget mere naturlig forklaring er den, at der på det såkaldte Nykirke Rev ligger en del større vandreblokke, efterladt af isen, da den smeltede bort under seneste istid og skubbet ind fra den dybere del af havet ved kraftige vestenstorme.

Selve revet består af lagdelte juraaflejringer, skiftevis bløde leraflejringer, skiftevis brunkul og lerjernsten, der er skråtstillede og som i sin tid kunne iagttages i Bagågraven, den nuværende Pyritsø. Tryk her og læs mere.

Revet rager temmelig langt ud fra kysten, og i pålandsvind manifesterer det sig ved at bølgerne bryder langt til havs.

Revet har i tidens løb haft mange skibe på sin samvittighed, senest en hollandsk coaster, der gik på grund i oktober 2021. Tryk her og læs mere.

 

Botanik

Skoven for enden af Havvej til højre og venstre lige før man når stranden findes næppe flottere i hele området, med et veludviklet bunddække af Bølget Bunke, Revling og Hedelyng foruden de sjældnere Linnea og flere arter vintergrøn, bl.a. Skærmblomstret Vintergrøn.

 

Fiskeri

På stranden ved Sorthat Odde, der før i tiden havde benævnelsen bådeodden - på bornholmsk bådaudijn, har fiskere gennem tiderne haft et ophalingssted for deres fiskerbåde og bygget deres simple fiskeredskabsskure.

Fiskerne har aldrig kunnet leve af fiskeriet. Før i tiden var det et supplement til livets opretholdelse for husmænd, daglejere samt kul- og teglværksarbejdere. I dag er der kun fritidsfiskere tilbage.

I skriftlige kilder fra 1804-1812 angives der at være nogle fiskerhuse og 4 fiskerbåde. I 1920-50 var der 5-10 fiskerbåde (kølbåde) og et tilsvarende antal joller samt 10-15 skure. I krisetider var antallet størst. Den sidste kølbåd forsvandt omkring 1960.

I 1973 var der 16 skure, som alle havde indgået en lejekontrakt i 1958 med strandarealets ejer Hasle Klinker. Daværende direktør og ejer ønskede ved lejekontraktens ophør i 1973, at alle fiskeskure skulle fjernes indenfor en kort tidsfrist.

I 1974-1986 var der derfor kun et skur tilbage, og i 1986-2000 2 skure.

I 2007 blev Sorthat Odde Bådelaug stiftet, og siden 2009 har der været 10 skure og ca. 30 joller.

Sorthat Kulværk

Rundt om i skoven tæt på Sorthat støder man på en del jordfaldshuller efter tidligere tiders gravning efter kul. 

Det er vidnesbyrd om en tid, hvor der var særdeles stor aktivitet i området. En aktivitet, der var fokuseret på undergrundens mange lag af kul fra juratiden. 

I en lille publikation af Bornholmergeologen Magnus Jespersen fra 1866: "En Skitse af Sorthats Kulværk på Bornholm" er der skitser og illustrationer af dette industrieventyr.

For enden af nutidens Havvej lå Sorthat Pumpeværk, hvor der stod en mølle, to huse med dampmaskiner samt tre gravede skakter, hvoraf den ene var bygget op med mursten. 

Maskinkraften skulle blandt andet virke til, at det vand, der løb ind i kulskakterne kunne pumpes op og bringes til havet. 

I dag ser man tre dybe huller umiddelbart syd for Havvej, som de synlige vidnesbyrd om denne virksomhed.

Sorthat batteri

Og så skal man lige bemæke det flotte og restaurerede kanonbatteri umiddelbart nord for odden - et minde om ufredstider og bornholmsk vilje om at beskytte sig mod indtrængende fremmede. 

 

Kun få steder i Danmark har der været opført så mange skanser langs kysten som på Bornholm. 

De ældste skanseanlæg er bygget som lange, lave jordvolde så nær strandkanten som muligt. 

De er anlagt ved kyststrækninger, der havde gode landgangsmuligheder for mindre både. 

I takt med at kanonerne fik større rækkevidde og gennembrudskraft, ændrede og forbedrede man eksisterende skanser. 

I 1700- og 1800-årene anlagde man endvidere en række kanonbatterier på næsten alle kystfremspring øen rundt. 

Disse batterier er i regelen bygget som græstørvsvolde med en lige front og bagudbøjede flanker. Kanonerne fik tillige et fast fundament af sten og fri skudhøjde. 

I 1808 fandtes der rundt langs øens kyst ialt 214 kystskanser, gennemsnitlig en skanse for hver 400 meter.

 

I Jens Chr. Skaarups publikation "De Bornholmske Kystskanser" fra 2016 er Sorthat batteri omtalt mere indgående sammen med to andre skanser, der i dag skjuler sig i vegetationen umiddelbart nord herfor.

Blykobbeåens udløb bevæger sig i nordlig retning