Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 2. Sandflugtsskoven :: 26. Rubinsøen
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
Kort
15 Sandflugten
16. Prins Christians Kilde
17. Skovly
18. Safirsø
19. Sorthat
20. Pyritsø
21. Smaragdsø
22. Klinkerfabrikken
23. Gamle Kulværk
24. Levka
25. Kullatippan
26. Rubinsøen
27. Glasværket
28. Klinkertoget
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Rubinsøen - nu helt blåt vand
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Rubinsoe med bredvegetation
 
Bornholmske Samlinger 2001
 
Udfældning af rust, der farver vandet rødt - rubinrødt
 
Rust i flager langs soekanten
 
Glat Hullaebe fra Rubinsoen
 
Nyt skred i Rubinsøens østlige side

Rubinsøen

UTM 0481794 / 6113804
 
Under 2. verdenskrig var det vanskeligt at skaffe brændsel til bornholmske virksomheder, og der blev påbegyndt en større rationel udnyttelse af kullagene syd for Hasle.
 
I årene 1942-1948 blev der brudt mere end 30.000 tons brunkul i den grav, der nu er fyldt op med vand og som bærer det poetiske navn Rubinsøen.

Rubinsoen i 1946 - inden vandet fik lov til at fylde graven op

I et fantastisk dokument: Kulbrydningen på Bornholm op til år 1948 har Svend V. Sølver beskrevet denne enestående historie illustreret med mange gode billeder. Artiklen er bragt i Bornholmske Samlinger III. Række 15. Bind i 2001.
 
 
Hvad angår navnet, Rubinsøen, er der intet, der tyder på, at der som navnet antyder, har været tale om fund af røde ædelstene, rubiner, i denne grav - snarere en udfældning af rust, som man kunne opleve det i grusgravene ved Rolfshøj i begyndelsen af 1990'erne.

Røde udfældninger i grusgrav i Robbedale 1990

Det er forekomsten af det jernholdige pyrit, der ved grusgravningen kommer for dagen og lader sig ilte af atmosfærens ilt.
Pyrit eller Svovlkis kaldes også narreguld, og det er kemisk en Jerndisulfid FeS2.
 
Det forekommer mange steder i vore omgivelser, men her i Rubinsøen stammer det fra de mange lag af brunkul, der aldrig siden dannelsen i Juratidens skove har været i kontakt med luftens ilt, før det blev gravet op fra dybet.
 
 
Mange pyritimprægnerede sandklumper samt stykker af brunkul har ligget spredt eksponerede på bunden af kulgraven ved gravningens ophør i 1948 og grundvandets indtrængen i graven.
 
 
En kemisk reaktion er meget hurtigt indtrådt, og vandet er blevet surt og farvet ræverødt af rust:
 
 
4FeS2 + 15O2 + 8H2O => 2Fe2O3 + 8H2SO4
Med andre ord:
Luftens ilt og grundvandet går i forbindelse med pyritten , og der dannes rust og svovlsyre, som gør vandet rødt i en periode indtil der er strømmet så meget overflade- og grundvand til kulgraven, at det har kunnet antage en for vand normal blå farve!
 
 
Orkidéer
Generelt har der de sidste 100 år været en kraftig tilbagegang i antallet af orkidéer på Bornholm, så stor var glæden, da en botanisk kyndig en dag kunne berette , at han havde registreret en ny art på de åbne skrænter over Rubinsøen.
 
Glat Hullæbe er ikke tidligere været konstateret på øen, men nu vokser den her i et relativt nyt miljø, opstået ved gravning efter haslekul under 2. Verdenskrig for omkring 65 år siden.
 
Også Knærod vokser her sammen med Liden Vintergrøn, også kaldet Sommerkonval.
 
I sommeren 2011 faldt en del regn over Bornholm, og arealerne omkring Rubinsøen syntes at være ganske godt vandmættede.
 
Idet graven efter kulbrydningen ikke er blevet efterbehandlet med skråningshældninger 1:4 eller fladere, har der fortsat været muligheder for at opleve "friske" eksponeringer af jurasand med brunkul og ler. Det er leret, som i denne situation har haft en vandstandsende evne med udskridning til følge.
 
Da det er det eneste sted i Danmark foruden til dels Pyritsøen, Smaragdsøen og Safirsøen, dette kan opleves, var det en kærkommen gave for plante- og alment naturinteresserede, at naturen helt af sig selv sørgede for dette nye skred.
 

Siderne er bygget i en WEB123