14 Smålyngen
Smålyngen
Natur ændres til Kultur
Umiddelbart nord for Pedersker og i et strøg videre mod Aakirkeby har der i middelalderen været et større lyngområde, kaldet Smålyngen.
Sidst i 1700-tallet og i begyndelsen af 1800-tallet er det blevet stykket ud til såkaldte "lyngpikkere", udflyttere, der tit var folk fra landet, der ikke var arveberettiget til forældrenes gård.
I andre tilfælde var der tale om svenske indvandrere, der fandt et udkomme i den bornholmske lynghede.
De "brød lyngen", drænede, samlede sten og dyrkede arealet op.
Så sent som i sidste halvdel af 1800-tallet var der fortsat store arealer, der lå dækket med lyng mellem Lille Myregård og Sommeregård.
Midt i det hele kunne man fortsat opleve det omfattende naturområde omkring datidens Langemyresø, der i dag er godt og grundigt drænet ud og omdannet til kornmarker.
Kællingeby
Centralt i Smålyngen ligger tre gårde, kaldet "Kællingeby".
Da gårdene i Pedersker sogn fik deres numre i 1616 fik disse tre gårde tildelt numrene 1. Slg., 2. Slg. og 3. Slg. Pedersker Sogn
Historien om Kællingeby daterer sig til den dunkle middelalder, og i følge et sagn skulle det oprindeligt have været en gård, hvis ejer havde tre døtre, mellem hvilke han delte lodden. De tre døtre byggede hver deres gård, og bebyggelsen blev herefter benævnt "Kællingeby"!
