Vis menu Søg

37 Store Ringebakke

Store Ringebakke

Storebæltsbroen - Agatsøen

Ringebakkerne var i ældre tider udmark med vedvarende græs og lyng, hvor de omkringboende bønders får og kreaturer græssede.
 
På Hammers kort fra 1746 er disse bakker markeret i to dele, Lille Ringe og Store Ringe.
 
Kystsporet forbi Krogeduren omkring 1900. Billedet tilhører Bornholms Museum
Disse "ring"formede højdedrag på den bornholmske stejlkyst syd for Hammershus ragede inden den omfattende stenbrydning i slutningen af 1900-tallet 63 og 84 meter over havets overflade.

Langs denne stejlkyst fra Ginesminde til Vang og videre over Slotslyngen og Hammeren mod Sandvig løber redningsstien, der tidligere skulle muliggøre færdsel for redningsvæsenets vagtmandskab i uvejr.

Der er brudt granit i Ringebakkerne i mere end 100 år, og i området Klondyke tæt på kysten finder man i dag adskillige mindre vandfyldte brud. Læs nærmere om dette i afsnittet om Vang. Tryk her.
Tipvognsspor over kystklipperne. Billedet tilhører Bornholms Museum
Senere blev aktiviteterne intensiveret i to brud, Vang-bruddet umiddelbart syd for Vang med adgang til og gennem Vang ad den nuværende cykelvej samt Almeløkke-bruddet i den sydlige ende af Ringebakkerne med adgang til Borrelyngvej umiddelbart syd for Bukkegård.
 
I begge brud havde man specialiseret sig i at knuse granitten ned til skærver og paksten i forskellige størrelser. Granitten blev kørt til Hasle Havn i lastbiler og udskibet herfra.
Vang Granit i begyndelsen af 1970'erne med lasteanlæg ud for kysten. Deponiet af jord i Himalaya ses øverst i billedet. Billedet tilhører Bornholms Museum
Men i slutningen af 1960'erne etablerede stenbryderne et transportbånd inde fra knuseanlægget i Tværdalen i Vang-bruddet til et anløbssted for mindre coastere i form af en række sænkekasser ud fra kysten.
 
Fra nogle siloer, der hver kunne rumme 300 tons skærver, kunne man på båndet transportere op til 1200 tons skærver i timen!
Folketingets Finansudvalg på besigtigelse i Vang Granit i august 1974. Billedet tilhører Bornholms Museum
Anlægget var særdeles følsomt overfor vind og vejr, og det var kun i stille vejr, at det var muligt at udskibe den knuste granit herfra, og anlægget blev efter få års virksomhed opgivet i 1975.
 
Midt i 1980'erne påbegyndte man imidlertid en større industriel brydning af granit, og for ikke at belaste beboerne i Vang med store transporter af granit blev de to brud Almeløkken og Vang-bruddet forbundet med en transportvej gennem det tidligere naturfredede landskab.
Stor aktivitet i stenbruddet for at skaffe granit til Storebæltsforbindelsen i juni 1989
De store indgreb i Ringebakkerne gjorde ondt på de lokale beboere, men stenbryderne havde fået en større leverance af granit til bygningen af Storebæltsbroen, og i stedet for at køre granitten til udskibning i Hasle etablerede man en lastekaj ud fra kysten.
 
Stenbryderne så store muligheder i at udnytte granitten ved Vang, men det bekymrede fredningsmyndighederne, at man planlagde at bryde ud i kystklipperne.
 
Ved at trykke her kan man læse om den lange fredningssag, der blev indledt for at beskytte områdets naturværdier imod ødelæggelse. Det var i juli 1997, at Naturklagenævnet skrev det sidste ord i denne fredningssag.
 
I fredningen indgår 197 hektar. Tryk her og se kort over disse fredede arealer.
 
De arealer, hvor det i følge fredningen ikke var muligt at bryde granit, blev afstået til Staten, i alt 14,6 ha.  Tryk her og se Statens ejendom i Ringebakkerne.
 
Stenbryderne fik tilladelse til at bryde sig gennem kystklipperne og etablere en kørevej fra Vang-bruddet ud til lasteanlægget, og den afbrudte kyststi blev forsynet med en bro.
 
Denne blev erstattet af DGI-broen - et kunstværk af Peter Bonnén - en gave til Bornholm i forbindelse med afviklingen af DGI-landsstævnet på Bornholm i 2002. Tryk her og læs mere om dette kunstværk og indvielsen den 27. juni 2002. 
Peter Bonnéns bro - et moderne kunstværk bringer kyststien fra syd til nord, eller omvendt?
Der var herefter direkte forbindelse fra Almeløkken gennem Ringebakkerne til dette anlæg, der siden er udvidet med en større forkastning til beskyttelse mod for store bølger.
 
Der var givet tilladelse til brydning af mere end 4,5 millioner m3 granit, men så meget kunne man trods alt ikke få afsat.
 
Stenbryderne havde forudset en eventuel leverance til Øresundsforbindelsen, men da man ikke fik den, kom man pludselig til at stå med en ret stor mængde granit på lager, og NCC Roads A/S lukkede som de sidste stenbrydere for brydningen af sten i 2003.
 
Herefter har man i en længere årrække ryddet op og afviklet lageret af brudt sten, der havde samlet sig efter brydningseventyret, som varede så kort, men som havde så stor indvirkning på datidens Store Ringebakke. 
Ringebakkebruddet i 2010 - der ryddes op og sælges ud i alle fraktioner af sten

Oprydning efter graniteventyret

Granitbryderne NCC Roads A/S overdrog i 2011 den del af Ringebakkerne, der ikke var ejet af Staten, til Bornholms Amtskommune.

Året før var der indgået en aftale med Realdania om at omdanne området til en ramme om naturoplevelser og friluftsliv. Tryk her og læs historien i Bornholms Tidende 29. november 2010.

Der er herefter etableret et sammenhængende net af stier til gående og cyklende fra Vang til Ringebakkebruddet og Almeløkkebruddet samt Ringedalen.

Nevadaklippen er der skabt muligheder for at øve sig i klippeklatring, og inderst i bruddet blev "alt det løse", sten, skærver og stenmel gravet op og kørt bort for på den måde at kunne skabe en større fjeldsø med permanent vand.

Fjeldsøen, den senere Agatsø, inderst i bruddet graves i efteråret 2011

Agatsøen

Som årene er gået har søens vand udviklet sig til et fantastisk smukt farvespil med omgivelserne og især den fritstående klippe, der blev frilagt midt i søen. 

Vandets farve har givet associationer til smykkestenen Agat, hvorfor søen har fået tillagt navnet Agatssøen. Og klippen Agatsøklippen. Tryk her og oplev farvespillet i smykkestenen agat. 

Agatsøens overskud af vand løber gennem et mindre vandløb mod havet, men må på sin tur lade sig falde over to klippesider i stenbruddet. Tryk her og se, hvorledes vandet i frostperioder danner et dobbelt ispansret vandfald. 

Den nye fjeldsø i bunden af det det tidligere stenbrud med et farvespil i blåt - som i smykkestenen agat

Agatsøen i Ringebakkebruddet lægger sig hermed navnemæssigt til de øvrige bornholmske råstofsøer som Krystalsøen, Opalsøen, Rubinsøen, Smaragdsøen Safirsøen og senest Pyritsøen.

Agatsøen 25. januar 2021

Også de store bunker med afrømningsjord på det flade areal mellem Ringebakkebruddet og Ringedalsvej, lokalt kendt som Himalaya, blev fjernet og resterne planeret ud således, at beboerne i bebyggelsen ved Ringegård igen har fået deres helt fantastisk smukke udsigt over brydningsområdet mod Hammeren med Hammershus tilbage.

De besøgende kan blot sætte sig på Himalayastenen og nyde den samme udsigt.

Himalaya og Himalayastenen april 2021 - en vidstrakt udsigt mod nord

Overnatning i stenbruddet

Senest har man i projektet "Mulighedernes land" med bistand fra Realdania etableret overnatningsfaciliteter for fritidsfolket i form af et shelter således, at det område, der i tiden omkring årtusindskiftet i støj, røg og damp beskæftigede mere end 100 mand til nedbrydning af og eksport af bornholmsk granit nu danner rammen om et ophold i fred og ro på naturens præmisser.
 
Og under shelteret er der i de tidligere skærvelagre etableret en plancheudstilling, der fortæller stenbrydningens historie i Ringebakkerne fra start til slut.
Shelteret i Vang Granit indvies ved taler af bl.a. en repræsentant fra Realdania i juni 2014

Ligeledes har man renoveret lasteanlægget med forkastning til et rekreativt sted for lystfiskere og om muligt badende på den nyetablerede sandstrand i læ af bølgebryderen. Tryk her og se mulighederne.

Intakt glatsleben klippe contra Nevadaklippens kanter. Skurestriber har retningen Nord-Syd

Naturen er vandret ind i Ringebakkebruddet

De nye former for levesteder er straks blevet udnyttet af flere arter fugle, og der sker en gradvis indvandring af flere forskellige usædvanlige plantearter, tilpasset de tørre klippepartier.
 
Et par Vandrefalke fandt allerede i 2012 en egnet klippehylde til at bygge rede og opfostre et kuld unger. Ligeledes er Sildemåge noteret i stenbruddet, medens Lille Præstekrave har taget sig til takke med de udstrakte flader i bunden af det "naturgenoprettede" stenbrud. 
 
Tryk her og se fuglefolkets seneste indberetninger fra bruddet.
Infotavler om Ringebakkernes fortræffeligheder

Naturen i Almeløkkebruddet

Også i Almeløkkestenbruddet har der efter brydningens ophør omkring 2000 indfundet sig en natur, der efter det offentliges overtagelse af arealet har kunnet udvikle sig på naturens egne præmisser.

Allerede i 2006 blev de første løvfrøer hørt synge i lune majaftener.

Men, den gang var der nogle jagtlejere, der fodrede ænder ned til andejagt, hvilket havde indflydelse på det fra starten krystalklare og rene vand.

Efter kommunens overtagelse af arealet er truslen om "dårligt vand" på grund af det udsmidte korn mindsket med en forøget forventning om, at en naturlig indvandring af dyr og planter kan ske på naturens egne præmisser.

I 2020 kunne det således konstateres, at den relativt sjældne Hvas Avneknippe havde etableret sig med særdeles store bevoksninger i det grunde vand. Overraskende, idet netop denne plante er en indikatorart for Ekstremrigkær.

 

Hvas Avneknippe er de senere år indvandret i og har bredt sig i Almeløkkebrudsøen. Januar 2021
Kystklipperne ud for Ringebakkerne
Store og Lille Ringe med Tværdalen som adskillelse i 1746. Hammers kort.
Almeløkkebruddet i drift midt i 1970'erne
Tværdalen i 1967 med rester efter det dobbeltrettede tipvognspor ned til stranden. Billedet tilhører Bornholms Museum
Forberedelse til nye knuser og lasteanlæg i Tværdalen i oktober 1969. Billedet tilhører Bornholms Museum
Knuseren i Tværdalen i funktion først i 1970'erne. Billedet tilhører Bornholms Museum
Tværdalen i 1970'erne
Transportbåndet førte skærver fra siloerne ud i de ventende coastere. Billedet tilhører Bornholms Museum
Udskibningsanlæg 1973
Industriel virksomhed i stenbruddet juni 1989
Vej etableret mellem Vang- og Almeløkkebruddet - april 1988
Vejen var et voldsomt indgreb i et fredet landskab - april 1988
Ringebakkebruddet sommeren 2010 - før etablering af Agatsøen
Oprydning efter industrieventyret, der varede så kort....
Statens ejendom i Ringebakkerne - efter fredningen i 1997
Da man rømmede overjorden af før stenbrydning, blev det deponeret i nogle store bunker langs Finnedalsvej, lokalt omdøbt til Himalaya
Himalaya-afrømning
Himalaya - store bunker afrømning tårner sig op ved Ringedalsvej i 1974
Himalaya - afrømningsbunker tæt på Ringedalsbebyggelsen med Ringegård
Deponering af grus "til bedre tider", efteråret 2011
Agatsøen med overløb og vandet ledes gennem bæk over den flade slette mod kanten af stenbruddet og videre til havet, foråret 2012
Agatsøens vand danner i frostperioder et ispanser på to vægge i stenbruddet. Her det øverste
Oprydning og etablering af rekreativt anlæg på Vangpieren
DGI-broen leder kyststien over "Tværdalen"
Shelter bygget oven på Tværdalens knuseanlæg
Vandre- og cykelture i Ringebakkerne
Vangpieren - sandstrand på klippekysten
Vandrefalken har ynglet i Ringebakkebruddet siden 2012 - men ikke hvert år, da fuglene ikke levnes den nødvendige ro fra besøgende, der ikke respekterer de fredede fugles behov for at være i fred - fuglefolket anmoder ved skiltning om at publikum tager hensyn til fuglene
Almeløkkebruddet fra luften sommeren 1999
Almeløkkebruddet fra luften sommeren 2002
Almeløkkebruddet i 2005, stenbrydning ophørt og der er dannet en stenbrudssø
Fodring af ænder til jagt - en gødskning af det rene og klare vand
Almeløkkebruddet fra luften sommeren 2006 - man ser tydeligt den mørkt grønne tange, hvor ænderne blev fodret med korn
Rester efter jægerskjul midt i Almeløkkebrudsø i 2011
Opvækst af birk og pil i Almeløkkebrudsø, men fortsat klart vand
Almeløkkebruddet fra luften sommeren 2020