Ringedalen

- Foreningen Bornholm

Vandmøllen ligger lidt hengemt, og med årene er den blevet omkranset af en kraftig bevoksning. Den har tidligere ligget langt mere åbent med udsigt til havet.

Den er opført 1811, men de sidste godt 100 år har den ikke været brugt til sit formål.

For små hundrede år siden, i 1920erne, lå den i ruin, men blev da reddet af Foreningen Bornholm med tilskud, og i 1969 overtog foreningen møllen. 

I 1960-erne forsøgte man at få møllen til at fungere med vand fra de ovenliggende mølledamme, men det krævede tilsyn, brug og vedligehold af især bæk og mølledamme, og det lykkedes ikke.

Selve møllen er bygningsfredet og Foreningen Bornholm sørger for, at den er i standsmæssig forfatning.

Senest har den fået et nyt stråtag således, at den kunne være pæn ved 200 års dagen i 2011. Læs mere om Foreningen Bornholm ved at trykke her.

Videre oppe i dalen ligger den største af mølledammene, Ringedalssøen, der mod øst er omkranset af øens største ur.

Ur er foruden det at være et instrument til at måle tid med også den geologiske betegnelse for en skråning, der er fyldt op med klippestykker, der af frosten er sprængt ud af det faste grundfjeld.

Turen videre rundt om søen snart højt oppe, snart dybt nede i kontakt med vandet fører gennem et askevæld for enden af søen.

Her finder man en mangfoldighed af planter i det tidlige forår, og allerede midt i februar er de første spæde knopper af Tyndakset Gøgeurt brudt op gennem den mørke jord.

Indenfor de seneste 10-15 år er Ringedalens store bestand af Skovelm bukket under for den såkaldte elmesyge, og de mange tørre træer får mere eller mindre lov til at forfalde på helt naturlig vis.

 

 

Også Askens Toptørre har indfundet sig i dalen - dog, endnu finder man store asketræer - øjensynligt helt raske!