Ringebakkerne var i ældre tider udmark med vedvarende græs og lyng, hvor de omkringboende bønders får og kreaturer græssede.
På Hammers kort fra 1746 er disse bakker markeret i to dele, Lille Ringe og Store Ringe.
Disse "ring"formede højdedrag på den bornholmske stejlkyst syd for Hammershus ragede inden den omfattende stenbrydning i slutningen af 1900-tallet 63 og 84 meter over havets overflade.
Langs denne stejlkyst fra Ginesminde til Vang og videre over Slotslyngen og Hammeren mod Sandvig løber redningsstien, der tidligere skulle muliggøre færdsel for redningsvæsenets vagtmandskab i uvejr.
Der er brudt granit i Ringebakkerne i mere end 100 år, og i området Klondyke tæt på kysten finder man i dag adskillige mindre vandfyldte brud. Læs nærmere om dette i afsnittet om Vang. Tryk her.
Senere blev aktiviteterne intensiveret i to brud, Vang-bruddet umiddelbart syd for Vang med adgang til og gennem Vang ad den nuværende cykelvej samt Almeløkke-bruddet i den sydlige ende af Ringebakkerne med adgang til Borrelyngvej umiddelbart syd for Bukkegård.
I begge brud havde man specialiseret sig i at knuse granitten ned til skærver og paksten i forskellige størrelser. Granitten blev kørt til Hasle Havn i lastbiler og udskibet herfra.
Men i slutningen af 1960'erne etablerede stenbryderne et transportbånd inde fra knuseanlægget i Tværdalen i Vang-bruddet til et anløbssted for mindre coastere i form af en række sænkekasser ud fra kysten.
Fra nogle siloer, der hver kunne rumme 300 tons skærver, kunne man på båndet transportere op til 1200 tons skærver i timen!
Anlægget var særdeles følsomt overfor vind og vejr, og det var kun i stille vejr, at det var muligt at udskibe den knuste granit herfra, og anlægget blev efter få års virksomhed opgivet i 1975.
Midt i 1980'erne påbegyndte man imidlertid en større industriel brydning af granit, og for ikke at belaste beboerne i Vang med store transporter af granit blev de to brud Almeløkken og Vang-bruddet forbundet med en transportvej gennem det tidligere naturfredede landskab.
De store indgreb i Ringebakkerne gjorde ondt på de lokale beboere, men stenbryderne havde fået en større leverance af granit til bygningen af Storebæltsbroen, og i stedet for at køre granitten til udskibning i Hasle etablerede man en lastekaj ud fra kysten.
Stenbryderne så store muligheder i at udnytte granitten ved Vang, men det bekymrede fredningsmyndighederne, at man planlagde at bryde ud i kystklipperne.
Ved at trykke her kan man læse om den lange fredningssag, der blev indledt for at beskytte områdets naturværdier imod ødelæggelse. Det var i juli 1997, at Naturklagenævnet skrev det sidste ord i denne fredningssag.
I fredningen indgår 197 hektar. Tryk her og se kort over disse fredede arealer.
De arealer, hvor det i følge fredningen ikke var muligt at bryde granit, blev afstået til Staten, i alt 14,6 ha. Tryk her og se Statens ejendom i Ringebakkerne.
Stenbryderne fik tilladelse til at bryde sig gennem kystklipperne og etablere en kørevej fra Vang-bruddet ud til lasteanlægget, og den afbrudte kyststi blev forsynet med en bro.
Denne blev erstattet af DGI-broen - et kunstværk af Peter Bonnén - en gave til Bornholm i forbindelse med afviklingen af DGI-landsstævnet på Bornholm i 2002. Tryk her og læs mere om dette kunstværk og indvielsen den 27. juni 2002.
Der var herefter direkte forbindelse fra Almeløkken gennem Ringebakkerne til dette anlæg, der siden er udvidet med en større forkastning til beskyttelse mod for store bølger.
Der var givet tilladelse til brydning af mere end 4,5 millioner m3 granit, men så meget kunne man trods alt ikke få afsat.
Stenbryderne havde forudset en eventuel leverance til Øresundsforbindelsen, men da man ikke fik den, kom man pludselig til at stå med en ret stor mængde granit på lager, og NCC Roads A/S lukkede som de sidste stenbrydere for brydningen af sten i 2003.
Herefter har man i en længere årrække ryddet op og afviklet lageret af brudt sten, der havde samlet sig efter brydningseventyret, som varede så kort, men som havde så stor indvirkning på datidens Store Ringebakke.
Oprydning efter graniteventyret
Granitbryderne NCC Roads A/S overdrog i 2011 den del af Ringebakkerne, der ikke var ejet af Staten, til Bornholms Amtskommune.
Året før var der indgået en aftale med Realdania om at omdanne området til en ramme om naturoplevelser og friluftsliv. Tryk her og læs historien i Bornholms Tidende 29. november 2010.
Der er herefter etableret et sammenhængende net af stier til gående og cyklende fra Vang til Ringebakkebruddet og Almeløkkebruddet samt Ringedalen.
På Nevadaklippen er der skabt muligheder for at øve sig i klippeklatring, og inderst i bruddet blev "alt det løse", sten, skærver og stenmel gravet op og kørt bort for på den måde at kunne skabe en større fjeldsø med permanent vand.
Agatsøen
Som årene er gået har søens vand udviklet sig til et fantastisk smukt farvespil med omgivelserne og især den fritstående klippe, der blev frilagt midt i søen.
Vandets farve har givet associationer til smykkestenen Agat, hvorfor søen har fået tillagt navnet Agatsøen. Og klippen Agatsøklippen. Tryk her og oplev farvespillet i smykkestenen agat.
Agatsøens overskud af vand løber gennem et mindre vandløb mod havet, men må på sin tur lade sig falde over to klippesider i stenbruddet. Tryk her og se, hvorledes vandet i frostperioder danner et dobbelt ispansret vandfald.
Agatsøen i Ringebakkebruddet lægger sig hermed navnemæssigt til de øvrige bornholmske råstofsøer som Krystalsøen, Opalsøen, Rubinsøen, Smaragdsøen Safirsøen og senest Pyritsøen.
Også de store bunker med afrømningsjord på det flade areal mellem Ringebakkebruddet og Ringedalsvej, lokalt kendt som Himalaya, blev fjernet og resterne planeret ud således, at beboerne i bebyggelsen ved Ringegård igen har fået deres helt fantastisk smukke udsigt over brydningsområdet mod Hammeren med Hammershus tilbage.
De besøgende kan blot sætte sig på Himalayastenen og nyde den samme udsigt.
Overnatning i stenbruddet
Senest har man i projektet "Mulighedernes land" med bistand fra Realdania etableret overnatningsfaciliteter for fritidsfolket i form af et shelter således, at det område, der i tiden omkring årtusindskiftet i støj, røg og damp beskæftigede mere end 100 mand til nedbrydning af og eksport af bornholmsk granit nu danner rammen om et ophold i fred og ro på naturens præmisser.
Og under shelteret er der i de tidligere skærvelagre etableret en plancheudstilling, der fortæller stenbrydningens historie i Ringebakkerne fra start til slut.
Ligeledes har man renoveret lasteanlægget med forkastning til et rekreativt sted for lystfiskere og om muligt badende på den nyetablerede sandstrand i læ af bølgebryderen. Tryk her og se mulighederne.
Naturen er vandret ind i Ringebakkebruddet
De nye former for levesteder er straks blevet udnyttet af flere arter fugle, og der sker en gradvis indvandring af flere forskellige usædvanlige plantearter, tilpasset de tørre klippepartier.
Et par Vandrefalke fandt allerede i 2012 en egnet klippehylde til at bygge rede og opfostre et kuld unger. Ligeledes er Sildemåge noteret i stenbruddet, medens Lille Præstekrave har taget sig til takke med de udstrakte flader i bunden af det "naturgenoprettede" stenbrud.
Tryk her og se fuglefolkets seneste indberetninger fra bruddet.
Naturen i Almeløkkebruddet
Også i Almeløkkestenbruddet har der efter brydningens ophør omkring 2000 indfundet sig en natur, der efter det offentliges overtagelse af arealet har kunnet udvikle sig på naturens egne præmisser.
Allerede i 2006 blev de første løvfrøer hørt synge i lune majaftener.
Men, den gang var der nogle jagtlejere, der fodrede ænder ned til andejagt, hvilket havde indflydelse på det fra starten krystalklare og rene vand.
Efter kommunens overtagelse af arealet er truslen om "dårligt vand" på grund af det udsmidte korn mindsket med en forøget forventning om, at en naturlig indvandring af dyr og planter kan ske på naturens egne præmisser.
I 2020 kunne det således konstateres, at den relativt sjældne Hvas Avneknippe havde etableret sig med særdeles store bevoksninger i det grunde vand. Overraskende, idet netop denne plante er en indikatorart for Ekstremrigkær.
Nevada-klippen
Meget tidligt i granitbrydningen fremkom et enligt stående granitmassiv, der af stenbryderne blev administrativt beskyttet.
På grund af dens umiddelbare lighed med klipperne i Red Rock Canyon i Nevada har den fået tildelt navnet "Nevada-klippen". Tryk her og se klipperne i den amerikanske nationalpark.