Vis menu Søg

39 Ringedalen

Ringedalen

Foreningen Bornholm

Fra Vang havn fører en sti mellem fiskerhusene sydpå op i skoven. Ringedalsvandmøllen passeres, og stien følger et antal mølledamme, der er brugt til at holde vinterens vand tilbage til brug i møllen senere på sommeren.
Vang vandmølle

Vandmøllen ligger lidt hengemt, og med årene er den blevet omkranset af en kraftig bevoksning. Den har tidligere ligget langt mere åbent med udsigt til havet.

Den er opført 1811, men de sidste godt 100 år har den ikke været brugt til sit formål.

For små hundrede år siden, i 1920erne, lå den i ruin, men blev da reddet af Foreningen Bornholm med tilskud, og i 1969 overtog foreningen møllen. 

I 1960-erne forsøgte man at få møllen til at fungere med vand fra de ovenliggende mølledamme, men det krævede tilsyn, brug og vedligehold af især bæk og mølledamme, og det lykkedes ikke.

Selve møllen er bygningsfredet og Foreningen Bornholm sørger for, at den er i standsmæssig forfatning.

Senest har den fået et nyt stråtag således, at den kunne være pæn ved 200 års dagen i 2011. Læs mere om Foreningen Bornholm ved at trykke her.

Videre oppe i dalen ligger den største af mølledammene, Ringedalssøen, der mod øst er omkranset af øens største ur.

Ringedalens ur med Kajemaansehul øverst i klippesprækkerne

Ur er foruden det at være et instrument til at måle tid med: et ur, også den geologiske betegnelse for en skråning, der er fyldt op med klippestykker, der af frosten er sprængt ud af det faste grundfjeld, en ur.

Midt i denne samling klippeblokke finder man den dag i dag "KajeMaanse holl", Kajemaansehul, en hule i klippen, hvor en drabsmand ved navn Kaje-Maans ifølge overleveringen en tid holdt sig skjult, inden han blev pågrebet af lovens håndhæver.
 
Klippehulen er i følge bogen "Bornholms Stednavne" stavet forskelligt: Kajemaansehul, Kaiemaansaholl og Kajmånsaholled, men lokaliteten er den samme.
 
Historien om Kaje-Maans er beskrevet af K. Anker Madsen i Bornholms Tidende den 15. december 1941, tryk her og se, samt gengivet i Jul på Bornholm 1990, siderne 17-18. Tryk her og læs mere.

Turen videre rundt om søen snart højt oppe, snart dybt nede i kontakt med vandet fører gennem et askevæld for enden af søen.

Her finder man en mangfoldighed af planter i det tidlige forår, og allerede midt i februar er de første spæde knopper af Tyndakset Gøgeurt brudt op gennem den mørke jord.

Og fuglelivet er rigt med bl.a. den mindste af spætterne, Lille Flagspætte, som en ivrig gæst i dalens trøskede rødeller.
Skovelm - døde ruiner i 2011- opretstående i Ringedalen

Indenfor de seneste 10-15 år er Ringedalens store bestand af Skovelm bukket under for den såkaldte elmesyge, og de mange tørre træer får mere eller mindre lov til at forfalde på helt naturlig vis.

Tryk her og læs mere om elmesyge.

Døde skovelm faldet over sti, som er skåret fri - september 2019

Også Askens Toptørre har indfundet sig i dalen - dog, endnu finder man store asketræer - øjensynligt helt raske!

Svalerod over Ringedalsø ved spadseresti - en af øens få indlandslokaliteter for arten

Svalerod er en meget almindelig plante langs den bornholmske klippekyst. Men også "inde" på Bornholm kan man være heldig at støde på forekomster af den, altid i forbindelse med grundfjeldslokaliteter. Således her i Ringedalen. 

Kurveforløbet i Ringebakkerne med Ringedalen
Ringedalsbækken ved vandmøllen
Vejviser mod Kajemaansehul
Indgangen til Kajemaansehul - højt over Ringedalsøens vandoverflade
Cykelvejen gennem Ringedalen med dybe fald
Cykelvejen til Nordbornholm går gennem Ringedalen
Ringedalsø i efterårspragt
Alm. Vedbend dækker flere af Ringedalens udgåede Skovelm.
Dødt elmetræ støttes af levende Vedbend - Efeu, september 2019
Størsteparten af Ringedalens døde Skovelm har lagt sig ned frem til september 2019