121 Brændesmark

Brændesmark

Bauner

Kuremøllen

Nutidens landskaber er helt forskellige fra det bornholmske landskab, man kunne opleve før udskiftningen i midten af 1800-tallet.

Brændesmark er som en anden "Kongens Mark" et areal, hvor de omkringliggende gårde kunne drive deres kreaturer, heste og får på græs. Ligeledes kunne man hente brændsel i form af tørv og lyng.

Navnet "Brændesmark" kommer af, at man i middelalderen på denne "lyngmark" skar "Brigne" i form af bregner og buske til brændsel.

I 1700 tallet hed Brændesmark Prens Mark og dannede som et ingenmandsland sognegræsen mellem Østermarie og Ibsker.

Brændesmarken efter udmatrikuleringen - Herredskortet 1864

Kører man i dag fra Østermarie-Svaneke-landevejen mod NØ ad Tuevej kommer man igennem et skovområde, omgivet af stengærde - det var den centrale del af "Brændesmarken".

Flere steder i denne tilplantede plantage stikker grundfjeldet frem af undergrunden, og det er den egentlige årsag til, at stedet ikke tidligere har været dyrket op.

Den øvrige del af lyngmarken ligger på den anden side af sogneskellet mellem Østermarie og Ibsker.

De "gamle gårde" med hver deres gårdnumre, ligger fint i periferien af denne "udmark", hvorimod flere mindre husmandsbrug er anlagt inde på Brændesmark i sidste halvdel af 1800-tallet, da udmarksjorderne blev solgt til sognenes beboere.

I dag har flere af disse vokset sig store til gårdstørrelse!

Brændesmark ligger højt i landskabet, og på det højeste punkt har man haft en bavnebakke, hvor man tændte ild i ufredstider for at advare den øvrige befolkning mod eventuelle farer. Læs mere om disse bavnebakker ved at trykke her.

Bronzealderhøjen Kurehøj ligger flot markeret tæt på nutidens samfærdselsåre og Kuremøllen kan få vind i vingerne fra alle verdenshjørner.

Kuremøllen har navn efter den nærliggende Kuregård, der fra 1700-tallet var ejet af slægten Kure, i 1737 Niels Andersen Kure.

Brændesmarken afgrænses mod øst af klippemassivet Dorilleklippen, af flere lokale kaldet Dorlia eller Dorlja, hvis "sprække"-lignende fremtoning har været årsag til navnet, der kan tydes i retning af, at man "fra havet kommer op til "døren gennem klippen" og videre ind i udmarken"!

I 1867 fandt Lægen Poul Holm for første gang Blegblå anemone voksende ved Brændesgård, og her finder man den fortsat i det tidlige forår.

Ligeledes er det her, man kan opleve den gamle Kandelabereg.

Kandelaberegen ved Listed Kirkevej og Vasagaard

I oktober 1995 havde dagbladet Bornholms Tidende en konkurrence blandt sine læsere med en opfordring om at udpege øens tykkeste træ.

I en artikel fra den 13. oktober 1995 kan man læse om denne konkurrence, som resulterede i, at Kandelaberegen blev udpeget til at være øens tykkeste træ med en omkreds på 706 cm! Tryk her og læs mere om konkurrencen.

Skovfoged Carsten Hessellund bistår ved opmålingen af Bornholms tykkeste træ - Kandelaberegen ved Vasagaard. Bornholms Tidende 13. oktober 1995

Kandelaberegen blev fredet allerede i 1934, tryk her og læs fredningskendelsen.

Læs mere om øens egetræer og brændevinsege ved at trykke her

Kurebavnen på von Salchows søkort fra 1813

Fædresminde på kanten af Brændesmark over Listed. Fotograferet af Valdemar Myhre ca. 1910. Billedet tilhører Byforeningen Svanekes Venner

Vasagaardsegen - Kandelaberegen ved Listed Kirkevej

Tidligere ejer af Vasagaard, J A Marcher, foreviget foran Kandelaberegen. Billede fra artikel af V. Kjølby i Bornholms Tidende 9. juni 1973