10 Bondelandet
Bornholm befolkes
- bondelandet
De første bornholmere bosatte sig på sand- eller grusbund langs kysten, ved større søer og åer.
Især er der ved Kobbeåens udløb gjort rige fund af bopladser fra menneskets første tid på øen for mere end 10.000 år siden.
Således på Sandegårds marker, hvor der midt i 1980erne blev gravet og fundet rigt udstyrede grave fra en for længst svunden tid.
Da der ligeledes i kystlandskabet fra Gudhjem til Saltune og "op i landet" til området, hvor nu Østerlars ligger er gjort mange fund fra de senere perioder, har man her at gøre med et hjørne af øen, hvor de folkelige traditioner går helt tilbage til den ældste stenalder.
Allerede i vikingetiden havde øens spredte bebyggelse af gårde omtrent samme udstrækning som i dag, og der er fundet rester efter fritliggende gårde fra endnu længere tid tilbage.
Kigger man på en oversigt over øens selvejer- og vornedegårde fra middelalderen er kirkerne placeret centralt i bebyggelserne uden at de har taget form derefter som landsbyer andre steder i kongeriget.
De bornholmske bønder har været frie folk, og deres gårde har tit ligget som monumenter i landskabet.
Historien om øens Selvejer- og Vornedegaarde kan læses ved at trykke her.
Hvilke forhold, der i sin tid var afgørende for valget af bosted er uklart, men ikke desto mindre finder man i dag såkaldte gårdrækker i landskabet.
Vand var vigtigt til kreaturer og husholdning, og så var det vigtigt at kunne bo i nærheden af de fælles udmarker, hvor kvæget kunne gå og græsse hele sommeren.
Og så var det selvfølgelig vigtigt, at jorden havde en god bonitet og at der var ler tilstede til lerkliningen af tavlerne mellem bindingsværkets stolper.
