Peter Chr. Trandberg -
Ekkodalsforsamlingen
I første halvdel af 1800-tallet var åndslivet på Bornholm præget af rationalismen, der hævdede, at kun forstanden kunne afgøre, hvad man burde tro.
Efter Grundlovens indstiftelse den 5. juni 1849 var der blevet indørt religionsfrihed i Danmark, og nye religiøse strømninger begyndte at dukke op hist og her i øens kroge.
En bannerfører i den nyere bornholmske kirkehistorie blev nylarsdrengen Peter Christian Trandberg.
Han kom til verden på Brunsgård den 18. august 1832, og efter et særdeles omtumlet, omend stærkt religiøst, liv døde han som præst i Amerika i 1896.
På Statsskolen, der dengang gik under betegnelsen "Rønne Latinskole", gik han fra 1846 til 1851, og det var i den periode, han besluttede sig for at blive præst. Det blev han i 1858, og efter et par år i Jylland kom han i 1860 tilbage til fødeøen.
Fra juli 1860 til Sankt Hansdag 1863 virkede Trandberg som rejsepræst og kappellan flere steder på øen, men han kom i sin forkyndelse mere og mere på kant med øens præster og blev af nogle trosfæller opfordret til sammen med dem at træde ud af folkekirken og under "åndens vejledning" danne en evangelisk luthersk frimenighed.
Han sagde ja til opfordringen, og indbød gennem en annonce i "Bornholms Avis" bornholmerne til at overvære hans prædiken i Almindingen Sankt Hansdag og meddelte samtidig, at han ved den lejlighed "ville frasige sig lod og del med statskirken for bestandigt".
23. juni 1863 oprandt med solskin, og da mødet skulle begynde kl. tre om eftermiddagen var mellem 3 og 4.000 mennesker forsamlede.
Trods bagende sol og vindstille varede mødet ved lige til 20-tiden og blev et af de mest skelsættende og dramatiske Almindingsmøder.
Der blev oprettet frimenigheder, fraktioner og filialer rundt om på øen, og det resulterede i, at der i øens 21 sogne foruden de gamle kirker blev opført næsten 100 misionshuse samt en halv snes forsamlingshuse, der også blev benyttet til afholdelse af religiøse møder og sammenkomster.
Men, kimen blev lagt her i dalens dybe stille ro - til en evangelisk luthersk frimenighed.
Mindet om ham blev rejst efter hans død og betalt af penge, der var indsamlet blandt hans venner på øen og afsløret på Sankt Hansaften 1898.
Det består af en bronzebuste på en større granitopbygning med indskriften:
Peter Christian Trandberg
Født 18. Aug. 1832
Død 18. juni 1896
Jeg har forelagt dig Livet
og Døden
Velsignelsen og Forbandelsen
at du maa vælge Livet
5. Moseb. 30.19
Birgitte Borgen Müller har oplyst, at Trandbergs venneskare havde udset et sted ved Christianshøj, hvor dette minde efter Trandberg kunne placeres.
Men, den daværende Skovrider Adolf Steen kunne ikke tillade dette. I stedet fik man lov af ejeren til Vallensgård til at placere mindet her i Ekkodalen på Vallensgårds grund.
Talerstolen
Talerstolen umiddelbart SV for Trandbergs mindesten har IKKE noget med Ekkodalsforsamlingen at gøre.
Da Bornholms Højskole blev bygget holdt man "grundstensnedlæggelse" og stiftelsesmøde netop her i dalen, og til den lejlighed blev der fremstillet en talerstol i træ.
Det skete den 16. juli 1893, og da højskolen efterfølgende valgte at holde sine årsmøder i dalen, fik man muret en mere robust talerstol.
Årsmøderne blev afholdt hvert år frem til 1939. Da besættelsesmagten i 1940 forbød større forsamlinger i fri luft, døde traditionen ud, og talerstolen faldt sammen, senest på grund af et væltet træ.
Tryk her og læs mere om Bornholms Højskole ved Ekkodalen.
I 2005 blev den restaureret, men der har ikke været afholdt møder i nyere tid. Siddepladserne på ekkodalskliperne er også mere eller mindre sprunget i krat og skov og umuliggjort dette.
