Vis menu Søg

43 Finnens Top

Finnens Top - Troldsbjerg

- Finnedalen - Komyr - Gryden - Troldsmose - Kløvpletter - Paradisdal

Ligesom der midt inde i Almindingen forekommer et gammelt stednavn: Hareløkkerne, der fortæller, at en mand ved navn Hare har haft løkkerne som sin ejendom, har vi her syd for Slotslyngen lokaliteten Finneløkken.
 
Navnet skyldes sandsynligvis en udbygger på Slottets Ladegård, Mads Pedersen Finne, der i begyndelsen af 1700-tallet havde fået overdraget dette kystareal til opdyrkning og ejendom. På Hammers Kort fra 1746 nævnes således et udbyggersted på den senere Finnedalsgårdens grund.
 
Kilderne, og det vil sige en Jordebog fra 1719, fortæller om en udbygger under Slottets Ladegaard ved navn Mads Pedersen Finne.
 
Hvad kilderne ikke direkte nævner er, at Mads P Finne kunne være ansat som ledvogter i dette hjørne af Slottets enemærker, hvor kystvejen fra syd kom ind i Lyngen og at dalen efter ham i 1746 havde fået sit navn: Finnedalen. Mads P Finne døde i 1722.
 
I den anden ende af Finnedalen lå endnu et udbyggersted ved den anden vej, der førte ind i Lyngen, og det sted har i dag navnet Thomas Løkke.
 
Hvem denne Thomas var, vides ikke, men nord for løkken ser man fortsat nogle meget flotte repræsentanter for datidens hulveje, og det tidligere endnu større vådområde i dalen hed Aalekistedammen med en Aalekistebro.
Udsigt fra Finnens Top mod Hammeren
Historien fortaber sig i fortiden, men stedet er fortsat et besøg værd, og mange bornholmere har den vane, at de mindst en gang hver sommer skal opleve solnedgangen fra Finnens Top, der med sine 81 meter over havet er Slotslyngens højeste punkt.
 
Og der er fin udsigt både mod syd ind i det store åbne stenbrud ovenfor Vang og mod nord til Slottet og Hammerfyret.

Til sammenligning ligger Hammershus kun 74 meter over havet.
 
På grund af klippernes varme efter en lang og solrig dag er insektlivet og dermed fuglelivet ganske rigt, og bliver man på stedet til mørket sænker sig, har man gode chancer for at høre Natravnens noget særprægede territorialsang - men man skal altså vente til midt i maj!
 
Men, en sten har vakt minder, således oplyst af en medarbejder ved Bornholms Skovdistrikt:
Niels Mathias Holms minde.
I den sydlige ende af Slotslyngen har Finnedalgården ligget langt tilbage i tiden tæt på Pissebækken, hvis vand var dæmmet op i flere mølledamme og benyttet til driften af en vandmølle.
I 1846 blev Slottets jorder udstykket, og de sydligste godt 50 Tønder land utjenlig landbrugsjord blev overdraget ejeren af Finnedalgården. Et stengærde blev sat til afgrænsning af dette jordestykke, og dér, hvor skellet krydsede Finnedalsvej blev der etableret et led.
Nu skete der imidlertid det ulykkelige, at ejeren til Finnedalgården, Niels Mathias Holm under noget arbejde i Lyngen i 1890 fik en arbejdsvogn til at vælte over sig, og han omkom.
Jorden og gården blev kort efter overtaget af de folk, der stod for byggeriet af Hotel Finnedalen, og der blev i nærheden af Slotslyngeleddet længst mod nord etableret et mindre mindested for den afdøde ejer.
I 1906 købte Staten arealet tilbage og indlemmede det i Bornholms Skovdistrikt, men mindet om Niels Mathias Holms kranke skæbne er holdt i hævd til vore dage.
Lokalhistorikeren Jørn Uffe Hansen, Rutsker, har imidlertid betvivlet denne historie og med opslag i både "Folketællingerne for Rutsker" og Kirkebøgerne for Allinge og Rutsker kirker kunnet konstatere, at der IKKE har været nogen person med dette navn på Finnedalsgården i 1890!
 
Dette år boede der nemlig en person ved navn Mogens Nielsen Holm sammen med sin kone Karen, en ugift yngre bror Hans Christian Holm samt en endnu yngre Husbestyrerinde Juliane A. Jørgensen.
 
Karen døde i 1892 og i 1894 giftede Mogens Nielsen Holm sig med husbestyrerinden, og de fik i 1895 en søn Niels Julius Holm og i 1897 en datter Karen Holm.
 
Mogens Nielsen Holm flyttede kort efter til Sandvig og døde i marts 1899.
 
Derfor er det efter disse oplysninger en gåde, hvorfor stenen har indskriften: N.M.Holms / Minde / 1890 / ***
 
Men, især, hvad det var, der lå til grund for, at stenen skulle rejses
Idyl på Finnens Top ved solnedgang

Vandreturen videre til Troldsbjerg

Fra Finnens Top fører stien med de gule markeringer videre mod nord og Hammershus.

Først passeres Egesdal, der på kort fejlagtigt angives som Eginsdal. Tryk her og se navneforbistringen på et skovkort. For foden af en brant ligger Egesdalsøen, en nu udgravet tørvemose, der dog er ved at gro til igen - med tørvemos, Sphagnum

Videre mod nord passeres stalden til de græssende får og geder inden man når frem til Komyr, endnu en af Slotslyngens tørvemoser.

Malerisk ligger den for foden af en vest for liggende brant, der med sine afrundede klippetoppe er mærket af isens virke.

Gryden er endnu et vådområde på turen, hvor der er gravet tørv, og hurtigt derefter nås Troldsmyr.

Videre kommer man på turen op til Troldsbjerg forbi nogle smukt blanktpolerede klipper, Kløverpletterne, der godtnok på ældre kort har været angivet som Kløverplatterne.

Fra Troldsbjerg har der tidligere været en smuk udsigt til Slottet, men nu er opvæksten for høj til at dette kan lade sig gøre.

Oldtidsfolket har også haft opmærksomhed på stedet ved at rejse en bautasten på højden.

Fra højderne går det straks dybt nedad til Paradisdalen, der sammen med vandet fra Ålekistedammen syd for Ålekistebroen følges videre nedad gennem en mindre sprækkedal til Mølledalen, hvor Slottet åbenbarer sig i dets vælde højt på modsatte side af dalen.  

 

Troldsbjergstenen - en bautasten øverst på Troldsbjerg
Finnedalen og toppene i Slotslyngen på Hammers kort 1746-50
Finnedalshuset
Finnedalsgården på Hammers kort 1746-50
Finnens Top
Lyng og Enebær på Finnens Top
Finnedalsvejen
Holmsmindevej i Slotslyngen
N M Holms Minde 1890
Får på arbejde
Udsigt fra Finnens Top mod syd og Vang
Egesdalen og -sø
Komyr
Gryden
Troldsmyr
Kløvpletter - et iseroderet landskab
Troldsbjerg
Paradisdalen