Vis menu Søg

331 Skagelfaldet - Pludtzed

Skagelfaldet - Pludtzed

- Bavnebakke - Fåreby

Skagelfald findes som lokalitetsnavn flere steder på Bornholm.

Stederne med dette navn er efter traditionen oprindelig militære samlingspladser, og navnet forklares som et sted, hvor man lader skaglerne falde, et samlings- og bedested ved kirker på landet.
 
Skagler er reb eller stærke læderremme, hvormed hestens sele fæstes til hammelen, og man skal forestille sig, at folk, der i middelalderen kom kørende i hestevogne fra Slottet til øens hovedkirke eller folk, der kom til mødet i landstinget lod hestekøretøjerne og heste opstalde her på Skagelfaldet. 
 
I websitet Bornholmernes Historie, tryk her, har Ann Vibeke Knudsen beskrevet, hvorledes to bornholmske fotografer i 1869 på bestilling af øens daværende Amtmand, Emil Vedel, fotograferede øens bautasten, også dem på Skagelfaldet.
 
Amtmanden interesserede sig for øens oldtidshistorie, og til hjælp med at finde frem til de mange oldtidslevn havde han en god hjælp i skolelæreren fra Ibsker, J.A.Jørgensen, den senere stifter af Bornholms Museum.
 
Fortællingen om bautasten i Bornholmernes Historie er på flere måder ganske enestående, idet, den samler mere end 60 fotografier af øens landskaber med bautasten i 1860'erne. Et Bornholm, der så helt anderledes ud end i dag.
 
Og i følge Jørgensens omtale af de mange oldtidsfund på Skagelfaldet skrev han i sin Sognebeskrivelse af Aaker Sogn i 1879 bl.a.:   
"... en mærkelig gravplads, idet der både var en stor Mængde Stenrøser og en hel Samling af Bautastene.... Hvad Bautastenene angaae, ere de enten omfaldne eller bortslæbte. En halv snes stykker ligge dog fortsat på deres Plads".
 
To bautasten på Skagelfaldet med to stenrøser i baggrunden. Fotograferet i 1869 og tilhører Bornholms Museum

I Jul på Bornholm fra 1963, tryk her, har Helge Vedel i en artikel: Landskabsændringer på Bornholm fra 1869 til 1959 også beskæftiget sig med bautastenene på Skagelfaldet.

Bavnebakke

Bavnebakke med nutidens Bavnegård
Bavnebakken ligger 107 meter over havet, og da det flade nexøsandstens lavland er 81 meter højt, antager stigningen op til toppen af bavnen 26 meter! Tryk her og læs mere om bavner.
 
I middelalderen var Bavnebakke Højlyngens yderste forpost mod syd omgivet af gårdene, 61. Slg. Bakkegård, den senere Bavnegård og 64. Slg. På Bakken, den senere Bobbegård. Tryk her og se nærmere på Hammers kort fra 1746-50.
 

Fåreby - Faare Bÿe

En lille samling gårde umiddelbart nordøst for Skagelfaldet for foden af Bavnebakke. Den umiddelbare forklaring til, at disse gårde skulle lyde dyret "får" mangler, men eksisterede i skriftlige beretninger så langt tilbage som 1654.
 
De ligger lavt i landskabet, hvor undergrunden er nexøsandsten, og bakken op til Bavnebakken med Bavnegård og Bobbegård er en forkastningszone med stribet gnejs mod nord.
 
Frostegård ligger ved sammenløbet af Læså og Nydams Å umiddelbart sydvest Bavnebakke.
 
En opstemning af åløbet har givet mulighed for vandkraft. En vandmølle blev nedbrudt i 1928, og herefter har vandet været brugt i en turbine til drift af et savværk, der brændte ned i 2009.
 
Almindingstoget blev ført over åen her ved Frostegård, og resterne af broen med de kvaderformede granitsten står til minde om datidens samfærdselsmiddel.
 
Ligeledes er en bautasten bevaret og står monumentalt midt på en høj umiddelbart vest for åen.
 
Midtvejskiosken har i en menneskealder været en kulturhistorisk mødested midt mellem Aakirkeby og Almindingen.
 
Kiosken blev opført på hjørnet af Almindingsvej og Sigtemøllevej på nordsiden af Bavnebakke i 1948.
 
Læs en artikel fra Bornholms Tidende fra maj 1982 ved at trykke her.
 
Efter at have solgt læskende drikke, slik og især hjemmelavede isvafler med Krølle Bølle-is til de forbipasserende, ja rent faktisk folk, der valfartede til stedet i 35 somre, blev den lukket igen i 1982 og 1983 fjernet fra grunden. Tryk her og se resterne 7. juli 1983.
 
I dag er området bragt tilbage til en tilstand som det havde før 1948 med græssende kreaturer i et såkaldt "moutoneret landskab", hvor grundfjeldet som små heller stikker frem hist og her i vegetationen.
"- Kom og stands dit trætte fjed,
hvil en stund på dette sted".
Midtvejskioskens 29. sæson sensommeren 1976

Plus Eng - Pluseng - Pluset - Pludtzed

I Bornholms Stednavne fra 1950, udgivet af Stednavneudvalget finder man, at der i en skifteprotokol fra 1685 er omtalt en "Eng i Pludtzed".

I 1749 var der i en anden skifteprotokol omtalt "I Plused" medens der i en tredje protokol fra 1765 var omtalt "Plus Engen".

Hvorom alting er, er der tale om en "Eng i Pluset".

"Plus" er et gammeldansk navneord for "dynd". Vi har altså at gøre med en eng i noget dyndet landskab.

 

Engarealer, også kaldet "Plus-engen" for foden af Bygadebakken i 1864 på kortet over Søndre Herred

Plusengen/Pluset ligger for foden af Bygadebakken, der stiger stejlt til Aakirkeby Plantage.

De geologiske forhold, der ligger til grund for eng og bakke er en forkastningszone. Det flade englandskab hviler på nexøsandsten, medens bakken er det eroderede grundfjeld. 

Et tidligere sandstensbrud i Plusengen - renset op for deponeret affald november 2020

Vandet fra Pluseng og bakkerne højere oppe i landskabet er i gravede grøfter ledet mod Myregaards Myre og herfra i Myregrøften mod syd under Styrsbro for senere at blive sluttet til Grødby Å.

Vandet falder fra et niveau på 212 Alen, svarende til 67 meter i Pluseng til 199 alen, 62 meter midt i Myregårds Myre. Et ganske svagt fald på 5 meter over en vandløbslængde på omkring 1500 meter, svarende til rundt regnet 3 promille.

 

Det giver tit opstuvninger af vand i Myregaards Myre i regnrige perioder.

Myregaards Myre med vand fra Plusengen

Naturgenopretning ved gravning af nye vandområder for dyrelivet

I midten af 1980'erne påbegyndte Bornholms Amt en genopretning af naturområder på Bornholm under det såkaldte Grøn Ø-projekt. Tryk her og læs mere.

Både på Skagelfaldet og her i Plus Engen blev der efter ansøgning fra ejerne etableret et antal damme i forsøget på bl.a. at give muligheder for, at en mindre bestand af løvfrøer ved Stålegård i nærheden af Midtvejskiosken kunne sprede sig ud i landskabet.

I Plus Engen var det ejeren af Vestre Ellesgård, der ønskede at få etableret, ja nærmere genskabt et vådområde. 

Arbejdet med at grave et antal damme blev påbegyndt i efteråret 1989, og efter nogle år kvitterede løvfrøer med at vandre ind og fylde forårsnætterne over Plus Engen med deres karakteristiske sang.

 

 

Gravet dam i Plus Engen i foråret 1994 - levested for genindvandrede frøer og tudser

Men, det varede kort, for dammene blev ikke vedligeholdt ved græsning og groede til. De blev overskygget af omgivende trævækst - hovedsagelig pil.

 

En ny runde naturgenopretning fra Bornholms Regionskommune i efteråret 2020 har medført, at dammene fra 1989 igen er blevet renset op for tilgroning.

Fra Skagelfaldet skimtes kirken "i skyggen" af siloen
Skagel Fald og Aasen NV for Aakirkeby på Original1 kort fra 1817
Skagelfaldet
En af to bautasten på Skagelfaldet 1869. Billedet tilhører Bornholms Museum
To fortidsminder på "Skagel Fald" i 1817
Nutidens Skagel Fald og Aasen nordvest for Aakirkeby
Skagelfaldet-fredning af fortidsminde
Jernbanebro over Læså ved Frostegård med bautasten i baggrunden
Bautasten ved Frostegård
To røser med 100 meters beskyttelseszone på Skagelfaldet - den sidste lille rest af et tidligere righoldigt fortidsmindeområde
Bavne Bakke som en del ag Højlyngen nord for Faare Bye på Hammers Kort 1746-50
Bavnet i "Høilyngen" på Original1 kortet fra 1817 efter opmålingen af arealerne i nordlige del af Aaker Sogn
Fårebygård
Græsningsløkke genetableret på Midtvejskioskens grund
Pluseng hviler på det flade nexøsandsten
Nexøsandsten er underlaget i Pluseng
Pluseng på kort fra 1880'erne
Vandet fra Pluseng er i gravede grøfter ledet til Myregaards Myre og herfra under Styrsbro videre mod havet. Det er kildepladsen til Lilleå, der løber ud i havet ved Sose
Grøften fra Pluseng leder vand til Myregaards Myre
Bygaden stiger stejlt fra Plusengen til Aakirkeby Plantage
Bygaden falder stejlt fra den højtliggende Aakirkeby Plantage til den flade Pluseng
Der graves en dam i den tørlagte Plus Eng tidligt på foråret 1990
Dammen med omgivelser foråret 1990
Dammen i Plusengen og omgivende mark foråret 1991
Grøft gennem Plusengen og videre mod Myregaards Myre. Tørt vandløb november 2020