Vis menu Søg

330 Kilder

Aakirkeby - Købstad

- Kilder - Brønde - Damme

Den 7. december 1346 blev der sendt et brev til borgerne i Aakirkeby fra Ærkebiskopen i Lund, som på det tidspunkt hed Peder Jensen Galen, om at de kunne gøre brug af de retsregler, der gjaldt i de skånske købstæder.

En tidlig morgen i købstaden
Aakirkeby var blevet en købstad.
 
Siden den tid har byen været igennem en lang og spændende udvikling, en historie, som flere med historisk interesse har beskæftiget sig med.
 
I forbindelse med 600 års jubilæet forfattede G L Dam og H K Larsen et blændende skrift: Aakirkeby 1346-1946, i hvilket de to forfattere med stor grundighed diskuterer hændelser i byen disse 600 år.
 
Et vægtigt bidrag er en en biografisk oversigt over mennesker, der har medvirket til denne udvikling i byen de mange år.
 
50 år senere kunne Bornholms historiske Samfund i 1996 med et helt bind af Bornholmske Samlinger, Række III Bind 10, uddybe den historiske udvikling i og omkring Aakirkeby med 14 forskellige og særdeles interessante indlæg. 
Præstedammen med Th. Sørensens fuglekirsebær
Lokalhistorikeren Werner Hansen har i to vægtige publikationer: "Inde i Landet, 1969" samt "100 år - og snart glemt" med stor indleven og viden beskrevet byens og omegnens puls de seneste små to hundrede år.
 
"Inde i Landet" blev udgivet af Aakirkeby og Omegns Sparekasse i anledning af 100-års jubilæet i 1969 og "100 år - og snart glemt" af  Aakirkeby Sygekasse i anledning af 100 års junilæet 1. maj 1972.
 
Endelig er utallige skribenter i tidens løb gået i dybden med enkelte temaer og skrevet større eller mindre indlæg i øens dagblade om dette eller hint fra købstaden inde i landet, senest Journalisten Svend Kramp om byens kilder og damme. 
 
Kramp henviser til nogle arkæologiske udgravninger af oldtidens bopladser og argumenterer med, at disse er anlagt på steder, hvor der har været adgang til rent kildevand.
 
Flere af øens kildevæld har i nyere tid været antaget for at være hellige, og selv om Stednavnebogen fra 1951 kun medtager ni sådanne, mener Kramp, at der må have været langt flere, som har haft en slags religiøs betydning for bornholmerne fra den ældste oldtid næsten frem til vore dage.
 
Hvad det er, der har gjort nogle af øens kildevæld til at være religiøse  - ud over, at de har kunnet skaffe befolkningen helt rent vand til at drikke og vaske sig i, kan man ikke vide.
 
En kendsgerning er dog, at nogle har været specielt udvalgte, som man har navngivet, ofret til samt holdt ritualer og fester omkring.
 
Især ved midsommer, og det som regel i dagene omkring Sankt Hans, blev der afholdt store kildefester, idet man mente, at kildernes vand på det tidspunkt havde størst helbredende kraft.
 
Ved kristendommens ankomst til landet blev det forbudt at tro på kilderne som helbredende og hellige, men da det ikke var muligt for gejsteligheden at få afvænnet den almene befolkning fra troen på kildernes kraft og magt, fik de flere steder nye navne efter katolske helgener eller de fik ny kristen indfatning.
 
Og flere af øens kirker er enten opført ovenpå eller i hvert tilfælde meget tæt på et kildevæld!
 
På et kort, "Grundtegning af Aakirkeby...", som menes tegnet af Byskriver Philip Rasch Dam i 1763 til daværende Amtmand Urne, er byens kilder og vandsteder indtegnet og navngivet.
 
Det skal lige bemærkes, at kortet er orienteret Øst-Vest fra top til bund med Nord til venstre. 
Amtmand Urnes kort fra 1763
Med nummereringen fra det originale kort er de enkelte vandsteder:
5) Præste Dammen
6) Stokke Dam
7) Jens Mads Hull
8) Knarre Kilden
9) Gaase Hullet
10) Jens Lars Dam
11) Lappetre ell. Penge-Kilden
12) Stokke Kilde
Stokkekildedammen nordligt i købstaden
Kildebrønd på kirkegården
Brøndpumpe ved Lappetresen
Bjælkestenspumpen
Strøbypumpen på Klintebakken
Kannikegårdsengen hegnes ind
Kannikegårdsengen græsses af og kildedammen er drikkested for kalvene
Kanikegårdsdammen 1860erne
Brugsedammen - den sidste rest af Kannikegårdsdammen