Vis menu Søg

338 Bronzealder-bygden

Bronzealder-bygden

- Helleristninger på Klintebakken og ved Limensgaden

Helleristninger er kultiske tegn, figurer indhugget i sten og klipper.
 
Helleristninger kendes fra store dele af Europa og i Skandinavien finder man dem især på Klippeflader i Norge og Sverige, og i Danmark først og fremmest på Bornholm.
 
Bronzealderen havde vi i en periode, der strakte sig fra for ca. 3700 år til ca 2500 år siden. Befolkningen levede af landbrug med husdyrhold og store dele af landskabet var åbent græsningsland.
X: Levn efter bronzealderen
De almindeligste helleristninger på Bornholm er skålgruber eller skåltegn, enkle ½-1 cm dybe og 3-5 cm brede skålformede fordybninger. De findes overalt på øen, hvor bronzealderfolket boede og dyrkede jorden.
 
Skåltegnene er en gåde. Man ved ikke, hvad de betyder, men man plejer at sige, at de har med frugtbarhedsritualer at gøre.
 
Man kan have hugget skåltegn som led i jordens dyrkning eller for at fremme dyr og menneskers liv. Selve det at sætte et mærke i den urgamle klippe kan have sin egen magi.
 
Klippen havde som solen sin egen kraft og det var nærliggende, at bronzealderfolket skaffede sig et forhold til denne overnaturlige kraft - næsten 3000 år før Kristendommens indførelse i landet.
 
Skrebanan.
Midt på Klintebakken, ja faktisk som en del af forkastningszonen, markerer en glatsleben klippeflade sig med centralt en endnu mere glatsleben stribe. Stedet har været vigtigt for bronzealderfolket, idet striben er en manifestation på, at i tusindvis af kvinder her har "kørt på røvkane" for i bogstaveligste forstand, at få klippens kraft op i underlivet - for at få kraft til at kunne producere børn!
 
Måske en lidt vovet forklaring, men den skulle ifølge helleristningseksperten Mogens Jensen være god nok!
 
Bavnet.
Bavnet ved indgangen til NaturBornholm havde i middelalderen sin funktion som alarmeringsplads, hvor der stod en operationsduelig bavne til brug ved eventuelle pludseligt opståede trusler, der krævede en hurtig alarmering af den bornholmske befolkning.
 
Men inden da, havde stedet været samlingsplads for bronzealderfolket, og på en klippehelle er der dokumenteret et antal skålgruber.
Stedet har været anvendt til stenbrydning, og feltet med skålgruber kunne fint have være meget større!
 
Elmevej - Fandens keglebane.
Ved Elmevejs udmunding i Limensgaden ligger en løs klippeblok med mange skålgruber.
 
Vasegård.
Inde i marken ved Vasegårdsvej er der i forbindelse med det nyligt afsluttede RANE-projekt, forkortelse for "Rock Art in Northern Europe", blevet foretaget arkæologiske udgravninger for om muligt at få yderligere informationer om helleristningernes betydning for bronzealderfolket.
Skåltegn på Bavnet ved NaturBornholm
Fandens Keglebane ved Elmevej
Fandens Keglebane - en mangfoldighed af små skåle!
Der levnes ikke meget plads til helligdommene fra bronzealderen
Fredningssten omkring helligdommen fjernet
Renden i Vasegårdsstenen samt de mange skålgruber er vanskelige at tyde betydningen af
Vasegårdsstenen er en repræsentant for det bornholmske grundfjeld - bragt hertil af isen fra Svaneke-området