Vis menu Søg

334 Kongens Mark

Kongens Mark

Smålyngen - Nyby - Strøby - Bjælkestenen

Med Klintebakken som fasthæftningspunktet har en Kongens Mark strakt sig fra Smålyngen i øst over Nyby mere eller mindre i midten til Strøby i vest.
 
Lokalitetsbetegnelsen "Kongens Mark" har vi haft mange steder på Bornholm i middelalderen, og de har slet og ret været synonymer på arealer, der ikke har tilhørt nogen lokal gård, men som har kunnet bruges til fællesdrift for områdets beboere.
 
Arealerne tilhørte Kongen - eller staten om man vil, og man kunne hente brændsel i form af brænde eller lyngtørv, og man kunne lade sine dyr græsse af.
 
Hist og her slog et par sig ned, byggede et hus og forsøgte at dyrke de nærmestliggende arealer op.
 
De blev kaldt udbyggere, og især på Hammers kort fra 1746-1750 forekommer denne betegnelse hyppigt på sådanne arealer.
Aakirkeby Kjøbstads Markjorder i 1860erne
Gårdene i Aaker Sogn syd for Aakirkeby havde deres jorder liggende op til et sådan et fællesareal, hovedsagelig bestående af jorder med et særdeles tynd jordlag ovenpå sandsten og på Klinten granit og dækket af hedelyng og lav buskvækst.
 
Drivgader i form af smalle strimler jord omgivet af et stengærde på begge sider førte ind i Kongens Mark som f.eks. den senere kendte Haregade, der i følge Stednavnebogen var "en vej til Klintegaardene over Byens Grund".
 
En anden, dog ubenævnt gade, som markerer sig fint på Herredskortet fra 1864 gik fra Smålyngen ind på Klinten fra øst.
 
Da jernbanens tracé i slutningen af 1800 tallet blev etableret forsvandt alle spor af dette kulturhistorisk vigtige dokument.
 
På et eller andet tidspunkt i middelalderen blev denne Kongens Mark overdraget Aakirkeby til det der senere er blevet benævnt "Aakirkeby Kjøbstads Markjorder".
 
Nyby blev etableret tidligt, ihvertfald forekommer benævnelsen i en præsteindberetning fra 1624, og på Hammers kort fra 1746-1750 forekommer det som Nye Bye.
 
Strøby er den del af Lyngen, der tidligst er blevet dyrket op.
 
Området gik tidligere under betegnelsen "Hare Wie" og forekom som sådan i Landebogen fra 1569.
 
Navnet forklares som det sted med "Vi", hvor harerne trives - altså et pilekrat med dyr, og sikkert også et væld af orkideer, selvom der ikke er beretninger om noget sådant fra den tid!
 
Strøby forekommer første gang som stedbetegnelse på kort fra 1880'erne og henviser til et område, hvor bebyggelsen ligger i strø - altså spredt bebyggelse!
 
De fortløbende matrikelnumre tyder også på tidlig bosætning og udnyttelse af denne del af Kongens Mark.
 
Det modsatte gælder Smålyngen, der først blev udstykket og udmatrikuleret midt i 1800-tallet og senere dyrket op til det landskab, man i dag kender til, når man ad Nybyvej kører ud af nutidens højtliggende Aakirkeby ovenpå granitten og bevæger sig ned i det flade landskab med sandstenen som det "bærende element".

Bjælkestenen

På hjørnet af Bjælkestensvej og Grammegårdsvej er der rejst en runesten - Bjælkestenen. Men, det er kun en del af den oprindelige sten, hvis indskrift skulle være:

"Thorsen, en velbyrdig thegn, lod hugge stenen efter Sven".

Stenen har i mange år været brækket i to stykker, og i 1624 var der en indberetning om, at den øverste del blev benyttet som dørtærskel uden for skriverens forstue.

Senere har ingen haft kendskab til dens eksistens, selv om så kompetente lokalhistorikere som Werner Hansen og Peter Thorsen i den grad har gjort sig deres overvejelser.

Bjælkestenens øverste halvdel, der i første halvdel af 1600-tallet skulle have ligget uden for skriverens forstue
Drivgaden Haregade "over Byens Grund"
Dams paa Bakken på "Byens Grund" 1946. Tilhører Det kongelige Bibliotek.
Kongens Mark inkl. Smaa Lyngen syd for Aakirkeby i 1750erne
Nye Bye 1750erne
Nye Bye i 1860'erne
Drivgaden ud i Lyngen
Drivgaden i 1860erne
Nordre Smålyngsvej
Smålyngsmatrikler
Strøbyejendom
Strøby i 1860erne
Bjælkestenen ved Grammegårdsvej
Skrivergaardens trappetrin anno 2017