Vis menu Søg

24 Middelalderbyen

Middelalderbyen - Aakirkeby

 
Kommer man til Aakirkeby fra alle vedenshjørner, nord, øst, syd eller vest skal man mere eller mindre op ad bakke for at nå til centrum i middelalderbyen med øens hovedkirke.
 

For, på en horst af granit omgivet af nexøsandsten og balkesandsten ligger Aakirkeby og kirken højt hævet i landskabet.

 

Grundfjeldet højt i undergrunden under brostenene i byens torv - UDEN fraløb af regnvand
- med afvandingsrist...

 

En horst er et geologisk fænomen, som manifesterer sig som et brudstykke af jordskorpen, der fremstår som et højtliggende område efter at det ved forkastninger er hævet i forhold til omgivelserne.

 

Tryk her og læs mere om kirken. 

 

Udgravning til fjernvarmerør gennem Kirkepladsen med granitten højt - til lige under asfalten

 

I forbindelse med arbejdet med at lægge fjernvarmerør ned i byens gader blev man overrasket over hvor højt grundfjeldet lå - lige under asfalten over det meste af byen!

 

Kannikegårdsengen - et kildespring med damme
Aakirkeby med omegn i 1860'erne
Aakirkeby var øens vigtigste by i middelalderen og sæde for Bornholms kirkelige styrelse.
 
Øens landsting havde sit sæde her frem til 1776, da det blev flyttet til Rønne.
Siden er byen overfløjet af de opvoksende havnebyer, selvom den i tiden 1900-1968 var øens jernbaneknudepunkt med togforbindelser til Nexø og Rønne og indtil 1952 også Gudhjem.
 
Kirken, Aa Kirke, ligger i den vestlige del af byen, men grunden, den er bygget på, hører til det store omgivende Aaker sogn.
 
Som en kile skyder sognegrænsen sig ind i byområdet og følger det østre og søndre kirkegårdsdige.
 
Kirken er bygget i flere tempi efter 1150, og byggematerialet er lokalt, grønsandsten og orthoceratitkalk fra åbne brud syd for byen.
 
Sandstensdøbefonten er et gotlandsk arbejde fra tiden 1150-1200 med øens længste runeindskrift.

Linjer i landskabet

Linjer i landskabet er et stisystem, som forbinder Aakirkeby, Aa Kirke, NaturBornholm og Klintebakken med landskabet syd for byen.

Her kan man gå på opdagelse i historien om naturens udvikling gennem millioner af år og om de mennesker, som fra den tidligste oldtid har levet her og påvirket landskabet.

Projektet blev åbnet den 16. maj 2019 med en fest på Aakirkeby Torv. Tryk her og læs mere.

Besøgssted nr. 1 i turen rundt i landskabet er netop her i centrum af Aakirkeby.

Linjerne i landskabet syd for Aakirkeby
Torvedag i Middelalderbyen
Op, op, op til kirken på toppen af horsten, ad Hans Rømersvej fra nordvest
Hullet i torvet - grundfjeldet ligger i overfladen - og de fem gæs
Gæssene på torvet er skænket af Aakirkeby Borgerforening
Aakirkeby oven på granit, gråt, der er markeret ved forkastningslinier og omgivet af nexøsandsten, orange, og balkesandsten, gult
Højdekurver i Aakirkeby med toppunktet på Kirketorvet ved kirken
Fjernvarmeudgravning i Jernbanegade med granit lige under asfalten
Jernbanegade fra togstationen i lavlandet mod nord med et mod syd og op, op til byens kirkeplads
Fjernvarmeudgravning på Doktorbakken med granit lige under asfalten
Markedsdag på torvet i Aakirkeby
Cykelvej 21 i retning mod Nexø passerer bageren i Østergade
Helleristningsstenen Fandens Keglebane
Magnolie i præstegårdshaven
Vinterdag ved kirkens brønd
Besøgsteder, hvor der fortælles om linjerne i landskabet