Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 22. Israndslinier
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
Kort
300. Nyker Plantage
301. Bolsterbjerg
302. Segen Kær
303. Stavsdal-Nygård
304. Årsballe
305. Klemensker Plt.
306. Skindermyre
307. Skarpeskade
308. Nyker
309. Hallemarken
310. Kongstubbe
311. Tingsted
312. Vestermarie Plt.
313. Ørninge Bakke
314. Galgebakken
315. Feldspatbrud
316. Sortebjerg
317. Skibssætninger
318. Bobbestenen
319. Præsteskoven
320. Vestermarie
321. Kirkevej-gårde
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Aarsballe-hoejder
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Hedelyng i bakerne i Vestermarie Plantage
 
Holmegaardsgrusbakken syd for Aarsballe
 
Koefoedsgaardsgrusbakke - oens eneste aas
 
Bautasten paa Store Bjergegaards Bakke
 
Vestermarie Kirkeskov
 
Bobbestenen
 
Ny Kirke i sne

Israndslinier - plantager og byer

Vinter ved Lyngkaer

 
Af de godt 8.000 ha. store Udmark, der efter 1842-loven tilfaldt de bornholmske landkommuner blev godt 2.200 ha efter en ny lov i 1866 udlagt til skovrejsning.
 
Denne tilplantning af landkommunernes skove startede i 1868 og har varet århundredet ud.
 
Nyker Plantage blev udlagt som en enklave langt fra sognet umiddelbart nord for Almindingen, og i forlængelse af denne længere mod nord blev en del af Østerlars Plantage lagt i Stavsdal samt Klemensker Plantage.
 
I Nyker Plantage er landskabet særdeles kuperet med høje grusbakker og dybe dale med kær og moser.
 
Grusbakkerne er en del af det strøg, der går under benævnelsen "Splitsgårdslinien" og som markerer det område, hvor isranden holdt sig i ro i en relativ lang periode under afsmeltningen for 16.000 år siden.
 
Inden da havde isen allerede foretaget et mindre ophold på nogle tusinde år med "Simblegårdslinien" som resultat.
 
Syd og vest for Rytterknægten er det ike mere gruset, der former bakkerne, men grundfjeldet med den altdominerende Almindingen-granit, der flere steder træder frem som glat afslebne rundklipper.
 
I dette landskab vest for Almindingens Vestre Indlæg blev Vestermarie sogns del af Højlyngen udlagt til skovtilplantning, nutidens Vestermarie Plantage.
 
I dag er store dele af disse gamle højlyngsarealer god produktionsskov med både rødgran, fyr, birk og bøg.
 
Men efter stormfald og træfældning - samt sprøjtning med f.eks. round up - kan Hedelyngen igen indfinde sig og for nogle år dække større arealer skovbund.
 
Men, kampen er ulige, og meget hurtigt vokser der græsser ind i lyngen, og de lyslilla lyngflader afløses hurtigt af grønne tæpper med "frokostgræsset", Bølget Bunke.
 
De gamle gårde har siden tidlig middelalder ligget i regelmæssige mønstre i gårdrækker eller som små "gårdbyer" udenfor Højlyngen.
 
I slutningen af 1800-tallet skete der med andelsbevægelsens indtog det, at mindre samfund blev bygget op omkring de nybyggede andelsmejerier.
 
Nye skoler samt brugser og forsamlingshuse blev grundlaget for andre bysamfund omkring eller i nærheden af de gamle sognekirker.
 
Nogle af disse samfund blev understøttet af en jernbane, som Klemensker og Nyker andre uden som Rutsker, Aarsballe og Vestermarie.
 
Et kort til besøgssteder i Israndslinierne kan ses ved at trykke her.
 

Siderne er bygget i en WEB123