Vis menu Søg

22 Israndslinier

Israndslinier

Plantager

Bysamfund

Af de godt 8.000 ha. store Udmark, der efter 1842-loven tilfaldt de bornholmske landkommuner blev godt 2.200 ha efter en ny lov i 1866 udlagt til skovrejsning.
 
Denne tilplantning af landkommunernes skove startede i 1868 og har varet århundredet ud.
 
 
Ørningemosen i Vestermarie Plantage, tidlige en fritliggende højlyngsmose, nu omgivet af skov/plantage
Nyker Plantage blev udlagt som en enklave langt fra sognet umiddelbart nord for Almindingen, og i forlængelse af denne længere mod nord blev en del af Østerlars Plantage lagt i Stavsdal samt Klemensker Plantage.
 
I Nyker Plantage er landskabet særdeles kuperet med høje grusbakker og dybe dale med kær og moser.
 
Grusbakkerne er en del af det strøg, der går under benævnelsen "Splitsgårdslinien" og som markerer det område, hvor isranden holdt sig i ro i en relativ lang periode under afsmeltningen for 16.000 år siden.
 
Inden da havde isen allerede foretaget et mindre ophold på nogle tusinde år med "Simblegårdslinien" som resultat.
 
Syd og vest for Rytterknægten er det ike mere gruset, der former bakkerne, men grundfjeldet med den altdominerende Almindingen-granit, der flere steder træder frem som glat afslebne rundklipper.
 
I dette landskab vest for Almindingens Vestre Indlæg blev Vestermarie sogns del af Højlyngen udlagt til skovtilplantning, nutidens Vestermarie Plantage.
 
I dag er store dele af disse gamle højlyngsarealer god produktionsskov med både rødgran, fyr, birk og bøg.
 
Men efter stormfald og træfældning - samt sprøjtning med f.eks. round up - kan Hedelyngen igen indfinde sig og for nogle år dække større arealer skovbund.
 
Men, kampen er ulige, og meget hurtigt vokser der græsser ind i lyngen, og de lyslilla lyngflader afløses hurtigt af grønne tæpper med "frokostgræsset", Bølget Bunke.
 
De gamle gårde har siden tidlig middelalder ligget i regelmæssige mønstre i gårdrækker eller som små "gårdbyer" udenfor Højlyngen.
 
I slutningen af 1800-tallet skete der med andelsbevægelsens indtog det, at mindre samfund blev bygget op omkring de nybyggede andelsmejerier.
 
Nye skoler samt brugser og forsamlingshuse blev grundlaget for andre bysamfund omkring eller i nærheden af de gamle sognekirker.
 
Nogle af disse samfund blev understøttet af en jernbane, som Klemensker og Nyker andre uden som Rutsker, Aarsballe og Vestermarie.
Bakker og dale i Aarsballe
Mindre bevoksninger af Hedelyng i plantagerne
Grusgravning i Splitsgårdslinien
Vinter på Bjergegårdsbakken
Forår i Vestermarie Kirkeskov
Bobbestenen i Vestermarie Højlyng