Vis menu Søg

319 Vestermarie Præsteskov

Vestermarie Præsteskov

Længe før der var tænkt på plantning af Vestermarie Plantage havde Vestermarie sogn en del skov langs med det vandløb, der drænede de flade engarealer nord for kirken. Og skoven tilhørte Vestermarie Præstegård - og hermed præsten - matrikel nr. 1.
 
På Hammers Kort fra midten af 1700-tallet finder man 18. Vornedegård Engegård midt mellem Højlyngsgærdet i øst og Vestermarie Præstegårdsskov i vest.
 
Og engene syd for gården afvandes i følge kortet i et system af mindre vandløb, der løber mod vest ind i Præsteskoven.
 
Spro 1760erne
Denne Engegård, som også kaldtes Havrebrødgård, fik i 1779 af daværende Amtmand Urne det skudsmål, at det var "Een ringe Gaard, skal derfore kaldes iblant "Havre Brød Gaarden".
 
Gården har imidlertid en "tvillinggård" med samme gårdnummer, 18. Vdg., på kanten af Bodelyngen "sønder i sognet".
 
Måske har der været foretaget en skrivefejl på kortet. Ihvertfald figurerede den ikke på Matrikel 1-kortet fra 1820.
 
Således skete der det, at gården omkring år 1800 var forsvundet fra jordens overflade, som beboelse for mennesker, og jorden omkring dens tidligere placering blev under udmatrikuleringen i første halvdel af 1800-tallet delt mellem 67. Slg. Pindeløkkegård i matrikel 73 og 8. Vdg. Vestergaards matrikel 82.
 
På ruinerne af Engegårds-arealerne blev der i det flade landskab med enkelte mindre forhøjninger videreudviklet et mindre samfund, kaldet Spro med Sprotorp og Sproehuus, hvor forstavelsen "Spro" skulle skyldes en mandsperson.
 
Engarealerne synes i postglacial tid at have været en såkaldt isdæmmet og særdeles fladvandet sø. Dog er der ikke udvundet issøler her i området, og i dag som dengang er engarealerne vandskellet for Læsåen, der flyder mod sydøst og Blykobbeåen mod vest.
 
Spro, kurveforløbet angiver et fladt landskab, en sandsynlig isdæmmet sø
De flade engarealer kommer i særdeleshed frem ved kurveforløbet på Generalstabens kort fra 1883, hvor man bl.a. også fornemmer, hvorledes Vestermarie Kirke er bygget på et højdepunkt, højt over de flade enge.
 
Umiddelbart nord for nutidens Vestermarie Ridecenter kommer de i 1800-tallet rørlagte bække frem i Præstegårdsskoven vest for Skovgårdsvej, hvor de fortsat antager det forløb, de havde midt i 1700-tallet.
 
De dræner Spro, og de samles længere nedstrøms i den endnu større bæk, der er de sidste rester efter tidligere tiders voldsomme flodløb under isens afsmeltning. Dybe raviner i skoven afslører den voldsomhed, floden i sin tid havde.
 
Vand gennem en afløbsrende efter isens afsmeltning
Nutidens mindre bæk mæandrerer naturligt i bunden af dette flodleje videre gennem skoven for til sidst at støde til Tingsted Å nedstrøms den såkaldte Kursebro.
 
Denne lokalitet har også haft betegnelsen Korsbro og Kørsebro.
 
Navnets oprindelse må skyldes "Kirse", den bornholmske betegnelse for kirsebær, hvorfor lokaliteten må have været domineret af dette karakteristiske bornholmske landskabstræk.
 
Omlægningen af vejen udenom den "besværlige Bjergegårdsbakke" mellem Ringeby og Søholm ved Hakkeled Myr blev afsluttet i efteråret 1944 og gjorde et større indhug i skoven, der blev delt i to.
 
Laurids de Thurah nævnte i sin "Omstændelig og tilforladelig Beskrivelse af den i Østersøen liggende under Det Kongelige Danske Herredømme Blomstrende navnkundige Øe, Bornholm" fra 1756, at der var en del skove, men af mindre betydning end før i tiden.
 
Vestermarie Præsteskov eksisterede også i 1756, og bevoksningen var domineret af Avnbøg, Hassel, Skovelm og Kirsebær.
 
Denne lysåbne skov gav muligheder for en rig bundflora, og mange rønneboere har haft tradition for en søndag i maj at tage til denne skov for at plukke en buket Hvide Anemoner.
 
Først omkring århundredeskiftet 1800/1900 blev der plantet Rødgran ind i skoven til erstatning for fældet løvtræ, nok mest Avnbøg.
Avnbøg - Hvidbøg fældet
Præsteskoven i Vestermarie - et større parkanlæg
Bøgetræer og Hvide Anemoner i april
Gamle Landevej med udsigt ned til Skovgård og den nye landevej
Landevejens forløb i 1930erne - udenom Præsteskoven
Landevejens forløb i 1970rne - lige igennem Præsteskoven
Den nye landevej har været et stort indhug i Præsteskoven
En dyb afløbsrende gennem Præsteskoven
En håndkløvet vandreblok i Præsteskoven
Avnbøg tv. og Rødbøg th., side om side i Præsteskoven
Avnbøg blomstrer
Avnbøg i udspring
Avnbøg-frugter
Hasselrakler