Vis menu Søg

320 Vestermarie

Vestermarie

- Vor Frues Sogn vestre

Vestermarie sogn har navn efter kirken, der var indviet til Jomfru Maria, Vor Frue. Første gang kirken er nævnt daterer sig til 29. marts 1335, da der i det svenske rigsarkiv henvises til "Ecclesie occidentalis beate marie", på godt dansk "Vor Frues Sogn vestre" for ikke at forveksle det med det "Vor Frues sogn østre", som lå på den anden side af Højlyngen - som Østermarie.
 
Vestermarie er øens største sogn - arealmæssigt med ialt 6.977 ha., og det skyldes i første række, at Skovrider Hans Rømer sørgede for, at hele Almindingen blev indlemmet i dette sogn. Det skete i 1823.
 
Det hidtil største sogn, Østermarie, har et areal på "kun" 5378 ha.
 
Formen er derfor blevet særdeles uregelmæssig, og forbindelsen til havet går gennem en mindre "navlestreng" på blot 200 meters bredde i Bodelyngen.
 
 
 
Navlestrengen i Bodelyngen, hvor Vestermarie Sogn kiler sig gennem Nylars og Aaker Sogne
Det giver mulighed for, at sognet har kunnet have en mindre kyststrækning på begge sider af Sose Odde - ialt omkring 1,9 km.
 
Vestermarie nye Kirke er opført 1883-85 efter tegninger af arkitekten Mathias Bidstrup, der også har været indblandet i Klemensker, Rø og Østermarie nye kirker.
 
Den middelalderlige kirke bestod af romansk kor og skib, et allerede i ældre romansk tid tilføjet vesttårn samt et våbenhus af ubestemmelig alder.
 
På kirkegården er opstillet seks runestene, og på en af disse kan man læse:
"Thorsten og Sven reiste efter deres fader Alvin og efter deres broder Thorlak. Gud og Guds moder hjælpe deres ånd".
Vestermarie er som samfund bygget op omkring kirken, idet der hverken er adgang til havnefaciliteter og jernbanen nåede heller ikke til denne del af øen.
 
Præstegården blev opført 1 km. SV for kirken, og i 1833 har Vestermarie Kirkemølle allerede markeret sig på et mindre højdepunkt i landskabet.
 
Det var ihvertfald det år, mordet på Kirkemølleren Albert Dich fandt sted og som er så levende beskrevet i Palle Rosenkrantz's "Mordet i Vestermarie". Læs mere ved at trykke her.
 
Andelsbevægelsen nåede også til Vestermarie. I sognet fandtes 68 selvejergårde og 18 vornedegårde samt en del nybyggede landbrugsejendomme på den tidligere Kongens Mark, og i 1894 blev Andelsmejeriet Central opført 1 km NV for kirken ved Kursebro på vej mod Ringeby Bro.
 
1897 byggede man et forsamlingshus umiddelbart vest for kirken, og Vestermarie Brugsforening kom til i 1902.
 
Kirkeskolen opførtes ligeledes i 1902, og med en ombygning og udvidelse af forsamlingshuset i 1937 med sognerådssal, sognebibliotek og gymnastiksal var grunden lagt til en større udvidelse af bysamfundet til det Vestermarie, vi kender i dag.
 
Den nye skole kom til i 1964, men allerede nu små 50 år senere snakker politikerne om at få den afviklet!
Kurlændergårdsdammen/Præstemosen
Vestermarie Kirke på et mindre højdedrag i landskabet
Vester Mariekirke i 1880erne
Vestermarie i 1930erne
Vestermarie i 1970erne
Runesten på kirkegården
Fem runestene oprejst foran Vestermarie Kirke
En af runestenene
En af de fem runesten