Ravnedalen lyder i dag sit navn. Godt nok kan man fortsat ikke finde ravnenes rede i selve dalens klipper, men de er i nærheden og afslører sig jævnligt med deres klangfulde "korrrp".
Geologisk er Ravnedalen en sprækkedal, der mod syd kan følges flere kilometer. Mod nord fortsætter den i Paradisdalen helt frem til Hammershus.
Ravnedalen skiller Borrelyngen fra området ved Knægten, og der har i lang tid været foretaget stenbrydning i dette højtliggende granitområde på begge sider af dalen.
I den sydlige del af Ravnedal umiddelbart vest for cykelvejen ligger endnu et af de i dag nærmest tilgroede stenbrud.
I dette Ravnedalsbrud bemærker man, at granitten ikke ligner den hammergranit, man finder andre steder i de nordbornholmske granitbrud - den er rødligere, hvilket bl.a. kan opleves på Kongens Nytorv i København.
De seks søjler, der omgiver hovedindgangen i Det Store Nordiske Telegraf-Selskabs bygning, er alle hugget i granit, hentet i Borrelyngen i 1890'erne. Tryk her og se deres placering på Store Nordiskes bygning.
Tryk her og læs mere om de seks granitsøjlers vej til Kongens Nytorv, som beskrevet i Bornholms Avis 5. februar 1892.
I bruddet kan man i øvrigt iagttage, at stenbruddet er fyldt med såkaldt "skriftgranit".
I granittens pegmatitgange er kvarts vokset sammen i en "stænglet" struktur, og det gør, at granitten alt afhængig af, hvordan den er blevet brudt, antager forskellige former for "tegn", der videre kan fortolkes som skrift.
Umiddelbart øst for Ravnedal oppe på fladen finder man "Knægten", en mere end mandshøj bautasten omgivet af en større mængde røser. Så her har der været en større begravelsesplads tilbage i tiden. Også mange mindre stenbrud finder man i området.
På grund af stedets kulturhistoriske og naturhistoriske værdier købte staten i 1973 Munkegård samt de andre arealer i den nordlige del af Ravnedalen og lagde arealet til Slotslyngen.
På den måde kom det administrativt til at ligge under Rø Plantage skovpart, og det blev inddelt i afdelingerne 685, 686, 687 og 688. En afdeling 689 kom der også ud af Munkegårds tidligere jordtilliggende, men den blev afhændet til en nabo som avlsjord. Tryk her og se afdelingskortet.
Munkegårds bygninger, der på Hammers Kort fra 1746 blev kaldt "Paa Hallene" på grund af deres høje placering i landskabet, blev revet ned, men havens træer og planter har overlevet, bl.a. nogle fine pæretræer!
Og gårdens kreaturvandingsdam, der i følge Hammers Kort også eksisterede i 1746, er blevet renset op til gavn for stedets hensygnende bestand af løvfrøer, der efter dette initiativ igen synes at have fået det bedre på Nordbornholm.
Umiddelbart efter erhvervelsen påbegyndte Statsskoven en naturpleje på arealerne med det sigte, at genskabe nogle af fortidens vegetationstyper, de åbne lyngarealer, der efter ophør med fåreafgræsning i begyndelsen af 1900-tallet var vokset til med skov.
Professor Valdemar Mikkelsen, der selv stammede fra Olsker sogn, fulgte denne naturpleje siden 1973 og foretog specielt i perioden 1979-1993 mange analyser af vegetationen i udvalgte prøvefelter.
Resultaterne af disse undersøgelser er publiceret i flere tidsskrifter, bl.a. to afhandlinger i serien Biologiske Skrifter fra Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, og lokalt her på øen kan man læse om undersøgelserne i Bornholmske Samlinger III. Række Bd. 3 fra 1989 samt i Fjælstaunijn 1994 og 1996.
Fugleedderkop
I et par andre artikler i Fjælstaunijn - Bornholms Natur fortalte først Sara Ketil Eriksson, Birgitta Eriksson og Per Ketil i 1997 om nogle oplevelser fra den 4. maj 1997, da de: "på en stejl klippebakke bevokset med ene, kirsebær, elm, ask og med solpåvirket undervegetation af lyng, revling og meget friskt og tørt græs løst og i tuer genfandt en bestand af Fugleedderkoppen, Atypus affinis".
Disse iagttagelser blev taget op i en ny artikel i Fjælstunijn i 2000, hvor Anders Aasberg gjorde sig nogle tanker om Fugleedderkoppens fremtid på Bornholm.
Konklusionen var, at
"chancerne for at bevare fugleedderkopperne på Bornholm er gode, hvis blot pleje sættes ind på de lokaliteter, hvor arten er udbredt. Der vil ofte være tale om strategisk fældning af de mest skyggende træer og krat på udvalgte sydskråninger.
Opfølges sådanne fældninger med moderat fåregræsning vil fugleedderkoppen fortsat kunne trives og måske endog spredes, og således forblive en del af den særegne bornholmske natur for eftertiden".
I et forsøg på at finde ud af, hvordan bestanden af Fugleedderkoppen havde det i Ravnedalen inviterede Naturhistorisk Forening for Bornholm og DNBornholm biologen Michael Stoltze til at lede en ekskursion i august 2017 med dette som tema.
Opvæksten af Enebær havde de seneste år været omfattende, men det var muligt at finde "et hul" i vegetationen, hvor sol og varme kunne fremme bestanden af edderkoppen, og hvor det også lykkedes at finde et "rør" af denne såkaldte "tapetseredderkop" til stor begejstring blandt de fremmødte deltagere.
Læs mere om den danske Fugleedderkop ved at trykke her.
Og som foreslået af Anders Aasbjerg i artiklen fra 2000 har naturplejen siden 1974 været foregået dels ved afgræsning med får og dels med års mellemrum ved rydning og afbrænding af opvækst, som det bl.a. skete i foråret 2019 på den vestlige side af Ravnedalen.
Efteråret 2019 fortsatte Naturstyrelsen rydningen af opvæksten af den skyggegivende Enebær samt Eg og Birk på Ravnedalens østskråning.
Alt sammen i et forsøg på at forbedre vilkårene for stedets flora og fauna, der har brug for lys og varme i almindelighed og Fugleedderkoppen i særdeleshed.
Borrelyngen
Borrelyngen er den sydlige del af den gamle udmark Vestermarken i Olsker sogn.
På Hammers kort fra 1746-58 er det højeste sted i Borrelyngen, Borre Hoy, anbragt mellem Borredal og Ravnedal.
I hele middelalderen har området på grund af afgræsning ligget åbent med afrundede klippeheller, som flere steder har været gjort til genstand for stenbrydning.
I november 1943 havde den daværende ejer afhændet arealet til Ernst Petersen fra Hasle, der gjorde Borrelyngsværket til en stor arbejdsplads, og midt i 1950'erne var der foruden det større brud øst for Borrelyngsvej flere små vest herfor.
Det var i disse vestlige brud, at der efter stenbrydningens ophør blev etableret en dyrepark midt i 1970'erne.
Afdeling 690 i Borrelyngen blev først erhvervet af Staten i 1977.
I 1978 blev det hegnet, og siden 1979 er det højtliggende område blevet gjort til genstand for naturpleje ved rydning af opvækst og fåregræsning.
I følge Statens Driftplan frem til 2030 skal arealet igen indhegnes og græsses af.
Siden efteråret 1985 har der i perioder været et mindre antal får på arealet for til sidst helt at blive taget af arealet. Og der er igen vokset birk og skovfyr ind på arealet.
Naturens udvikling er fulgt af Valdemar Mikkelsen siden 1978, og der er udarbejdet to fyldige videnskabelige afhandlinger over disse undersøgelser:
Borrelyngen on Bornholm, Denmark 1: A heath on rocky ground. Exploitation and vegetation from antquity to the present days og
Borrelyngen on Bornholm, Denmark 2: Developement of vegetation in an overgrown common before and after nature conservation.
Pension Skovbo og Skovbo-kilden
I den NV-lige del af Ravnedal har der eksisteret et pensionat, Pensionat Skovbo, siden slutningen af 1800-tallet. Således er det angivet på et målebordsblad fra 1886.
Pensionatet blev handlet i 1921, og allerede i 1923 skete der ting og sager omkring stedet.
Man konstaterede, at der i den kilde, hvorfra man hentede vand til husholdningen, var et stort indhold af Radium. Tryk her og læs artiklen i Bornholms Tidende den 4. august 1923.
Avisen "holdt gryden i kog" omkring dette radiumholdige vand, og i en ny artikel fra den 17. august 1923 blev fundet yderligere kommenteret. Tryk her og her læs mere.
Nyhedens interesse om det fantastiske kildevand, der gjorde nervøse pensionatsgæster mindre nervøse, svandt ind med en afsluttende artikel i Tidende den 20. august 1923, i hvilken der henvises til en artikel om emnet i det københavnske dagblad "Dagens Nyheder". Tryk her og læs mere.
Kilden blev omtalt som Sct. Thomas-kilde, men det må være en såkaldt "avisand", der først opstod ved Bornholms Tidendes omtale af stedet den 4. august 1923.
Det er ikke nogen helligkilde, og navnet må skyldes den mandsperson, der i 1700-tallet har været ejer af stedet, Thomas, hvis navn på bornholmsk udtales "Tomes" og som Tommese Løkke på matrikelkortet fra 1784 således er opkaldt efter.
Tryk her og se kortet med lokalitetsbenævnelserne. På Manzas kort fra 1851 hedder stedet "Tommase".
Retteligen bør kildevældet derfor blot skulle hedde "Skovbo-kilden"!
Læs mere om det radioaktive vand i andre kilder på Nordbornholm ved at trykke her.
Aalekistedammen
Da den lybske høvedsmand Schweder Ketting (1556-73) lod opføre en Vejrmølle på Møllebjerget øst for Slottet var behovet for vand fra bl.a. Aalekistedammen til en vandmølle i bunden af Mølledalen ikke mere til stede.
Gennem Paradisdalen var vandet blevet ledet til bunden af Mølledalen, hvor det blev forenet med vand fra Bryggerdammen for foden af Slots Ladegården inden det samlet løb til vandmøllen.
Ligeledes var tilledningen af vand gennem Ravnedalen fra et muligt vandreservoir ved Hallene ikke mere nødvendigt og vandet herfra er efterfølgende blevet ledet til Kampeløkkeåen.
En ålekiste er en fangstanordning i et vandløb, hvor man fisker de ål, der som regel om foråret svømmer højere op i vandsystemet for at gyde - i dette tilfælde Ålekistedammen.
I nyere tid har man registreret det dæmningsanlæg, der var bygget på tværs af det sydligste af Paradisdalen til opstemning af Ålekistedammen, og som sikrede den store mængde vand "til senere brug" i Slottets vandmølle. Tryk her og se mere.
Højlyngsstien
Højlyngsstien går gennem Borrelyngen ved Ravnedal. Tryk her og læs mere om Højlyngen og Højlyngsstien.
Bornholms dyrepark
5. september 1980 åbnede Anders Dam en "Bornholms dyrepark" i de nedlagte stenbrud på vestsiden af Borrelyngsværket.
Parken eksisterede i ganske få år og var i starten et tilløbsstykke for især pensionister på udflugt, hvor man kunne opleve den såkaldte "Æbra", en krydsning mellem et æsel og en zebra!