47 Moseløkken

Moseløkken
Pileløkken

Stenbrudsmuseum

Stenbane

Sovjetrussisk begravelsesplads

Moseløkken er det sidste aktive brud i hammergranittens udbredelsesområde. Men, det er ganske få mennesker, der har deres beskæftigelse her idag - og så ikke engang fuldtids. For det firma, der i dag arbejder her, har også andre stenbrud på øen.

For at gøre opmærksom på en vigtige epoke i det bornholmske erhvervsliv har en gruppe interesserede dannet "Stenbrudsmuseet Moseløkkens Støtteforening".

Foruden at drive Stenbrudsmuseet i den tidligere direktørbolig i sommerhalvåret har foreningen udgivet skriftet "Hårdt som sten", skrevet af Poul Ellehøj.

Og her kan man få lov til at "hugge" sin egen brosten! Og få den med sig hjem som en souvenir fra et aktivt ophold på Bornholm!

Tidligere blev der boret huller i klippen ved at en mand holdt en borestang og to til tre mænd på skift slog med store tunge hamre. Det klares i dag af en mand på hans store boremaskine, og arbejdet kræver blot at kunne styre et joy-stick.

Og sådan er det hele vejen igennem med bjergværksdrift i dag. Før i tiden, og det var for ca. 100 år siden, var mere end 1000 mennesker beskæftiget i den bornholmske stenindustri, idag er tallet under 50.

Moseløkken stenbrud blev påbegyndt af Købmand Grønbech og Købmand Kurdts i 1860'erne.

Stenhuggervirksomheden Hans & Jørgen Larsen fra København overtog i 1885 lejemålet af Moseløkken Stenbrud.

I 1899 frasolgte propietæren på Hammersholm arealet til stenhuggerfirmaet H & J Larsen, hvorefter Møller og Handberg overtog det i 1941 for at drive det i fællesskab med Hammerens Granitværk.

Fra Stenbrudsmuseet er der en enestående udsigt over Østbornholm til Bokulbjerget i det fjerne samt Erholmene.

Isen kom i sin tid ind over øen fra øst og nordøst, og overalt hvor klippen kommer frem i overfladen kan man på dens form se isens afhøvlende virke - det kalder man "rundklipper" - en let faldende østside og en stejl vestside

Stenbanen i Pileløkken

Allinges "nye kirkegård" blev anlagt i Pileløkken i 1864 og udvidet i 1883 og 1904.

Umiddelbart øst for kirkegårdsdiget blev der efter 1885 anlagt en "stenbane", hvor granit fra Moseløkkens stenbrud kunne bearbejdes til monumenter.

Stenbanen i Pileløkken. Billedet tilhører Bornholms Museum

Nationalmuseets meget flotte kolonnade ud mod Stormgade er hugget i Hammer-granit på denne stenbane efter at de rå blokke var blevet transporteret fra bruddet på hestevogne! Tryk her og se hvordan.

Det var også i Hammer-granit fra Moseløkken, at elefanterne til Carlsbergs porttårn blev hugget omkring 1900!

I 1977 var det hele slut, og grunden blev solgt på tvangsauktion! I dag er den bebygget.

Sovjetrussisk begravelsesplads

I en artikel i Jul på Bornholm 1985 har lokalhistorikeren H V Jørgensen skrevet om mindesmærker fra 2. Verdenskrig, herunder "den sovjetrussiske begravelsesplads vest for Allinge kirkegård".

På foranledning af øens Amtslæge udlagde Allinge-Sandvigs borgmesterkontor allerede den 2. juni 1945 en begravelsesplads mellem kirkegården og det daværende jernbanetracee, og den blev straks taget i anvendelse!

Ved russernes afrejse i april 1946 skulle 29 eller 30 personer være stedt til hvile på denne plads, hvor der midt på pladsen efterfølgende blev rejst en mindeobelisk i poleret rønnegranit.

Man er ikke helt sikker på, om alle 30 navngivne personer i en opgørelse fra den russiske ambassade reelt er begravet her. Politimesteren og præsten har noteret sig, at "kun" 29 personer er "stedt til hvile" på pladsen, og kigger man efter, omkranses begravelsespladsen af netop 29 lindetræer!

Sovjetrussiske begravelsesplads 10. maj 2012

På obeliskens sokkel er indgraveret en tekst på dansk og russisk:

"Evig Berømmelse / for de russiske Helte / som ofrede Livet i Kampen / mod tyske Okkupanter / Fædrelandet".

Monumentet for 30 begravede russere NV for Allinge kirkegård i Pileløkken

I endnu en artikel i Jul på Bornholm 1990 fortæller H V Jørgensen historien om, hvorledes han havde medvirket til, at der kunne rejses en "mindemur" over "30 sjæle", med navn og grad.

Afsløringen af monumentet fandt sted den 9. maj 1986, og det består af nogle blokke af en rødlig, storkornet granit, ført hertil fra Sovjetunionen - fra et sted "I næheden af Moskva".