Hammershus er Bornholms mest besøgte attraktion, idet mere end 400.000 mennesker kommer her i løbet af et år.
Her går øens naturhistorie og kulturhistorie fint hånd i hånd med store oplevelser til følge for den besøgende.
Således vokser f.eks. bregnen Sort Radeløv i en vinduesniche i murværket, og det er en af de planter, der her i landet kun vokser på Bornholm.
Staten ejer området, og et nyt besøgscenter blev taget i brug den 22. marts 2018.
En skoletjeneste arrangerer guidede ture på Hammershus, og mere end 10.000 danske skolebørn kommer på denne måde hvert år til at opleve de barske betingelser for et middelalderliv på Slottet.
Området er veludstyret med informationstavler om dette og hint, og man skal afsætte mindst en time til på egen hånd at gå en tur på Slotsbanken.
Mange forestiller sig, at Hammershus ligger på øens nordspids, men det gør Slottet rent faktisk ikke. I alle sine dage fra omkring 1250 har det ligget her, og stedet er skabt til at forsvare. Byggeriet har stået på i århundreder. Slottet blev ombygget og tilbygget i en uendelighed.
Hammershus blev opgivet som forsvarsanlæg i 1683 og helt forladt i 1743. Herefter blev det brugt som en "genbrugsforretning". Fra det firkantede Manteltårn fjernede man f.eks. på ét år 50.000 munkesten og 6.000 teglsten!
Der er ikke noget at sige til, at der kun blev en ruin tilbage - en ruin, der i 1822 blev fredet. Siden slutningen af 1800-tallet er der herefter gjort en stor indsats for at restaurere de tilbageværende mure.
På grund af områdets beboelse i flere hundrede år i middelalderen findes læge- og krydderurter, de såkaldte levende fortidsminder, i stort tal ved Slottet, bl.a. Hjertespand.
I forbindelse med restaurering og udgravninger kan f.eks. Bulmeurt vrimle op af den endevendte jord.
På Slottets sydskråninger vokser desuden sjældne tørbundsplanter som Svalerod, der tiltrækker de farvestrålende Soldatertæger, Topspirende Rapgræs, Glat Rottehale, Enblomstret Fladbælg, Liden Sneglebælg, Aksblomstret Ærenpris samt flere arter sjældne, endog meget sjældne Tormentiler, heraf en form af Bakke-Potentil (Potentilla leucopolitana), der må antages for at være endemisk og endnu ikke har fået noget videnskabeligt navn.
Da disse planter netop forekommer på steder med passende substrat, høj temperatur og stort lysindfald er det nødvendigt at fastholde en vegetation uden al for megen skyggevirkning.
Det kan gøres ved aktiv nedskæring og afbrænding af opvoksende busk- og trævækst samt afgræsning ved kreaturer og får.
Hermed vil man kunne opnå en win-win-situation: godt kød og en flora med sjældne blomster. Det er fårehyrden Jan Seerup, der står for afgræsningen med sine omkring 600 hammershusfår og lam.
I 2012 modtog Naturstyrelsen et større beløb til i 2013 og 2014 at foretage en grundigere nedskæring af opvæksten på hovedsagelig sydskråningen, og det er en forudsætning for, at fårene bedre kan komme ned i bundvegetationen og lysne for de sjældne planter.
Ved Slotsbroen har en taknemmelig eftertid sat en stenstøtte - en mindeobelisk - til ære for de bornholmere, der med livet som indsats i 1658 sørgede for, at Bornholm efter svensk belejring igen kom ind under dansk overherredømme.
Skolelæreren og forfatteren Karl Magnus Kofods beskrivelse af situationen er ristet ind i hammergranit og kan læses ved at trykke her.
For dem, der kan huske stedet fra midt i 1960'erne og før, kan det oplyses, at Hotel Hammershus blev revet ned i slutningen af 1960'erne.
I et indlæg i Bornholms Tidende den 28. maj 1968 blev planerne for området omkring Hammershus Slotsruin således lagt i faste rammer efter først at være overtaget af Kulturministeriet. Tryk her og læs mere.
Løvehovederne, Kamelhovederne, eller hvad?
Man strides i flere guidebøger og blandt formidlere, om det er løvehoveder eller kamelhoveder, man ser i havet for foden af Hammershus.
Svaret må være: både og samt lidt mere til!
Se blot på disse motiver ved solnedgang:
Og så er der lige grotterne eller som de lokaldt kaldes ovne i klipperne under slottet.
Professor Axel Schou beskæftigede sig for snart 75 år siden en hel del med disse forhold og anskueliggjorde det ved sit store talent til at tegne forholdene på en livagtigt måde.
Disse ovne er i sin tid opstået ved, at bølgerne lokalt har udvasket stærkt opsprækkede granitpartier til de for øen så karakteristiske brændingshuler.
De findes både ved Jons Kapel, Helligdommen, Hammeren og så her i Slotsbanken.
Den våde Ovn skulle efter Schous udsagn kunne følges 50 meter ind i klippen og dens loft er på det højeste sted 12 meter over hulens bund.
Den tørre Ovn ligger i dag over havoverfladen og minder om de forhold, der herskede ved disse kyster kort efter isens afsmeltning for små 15.000 år siden, da havoverfladen på dette sted lå 20 meter højere end i dag!
Et malerisk motiv, der bl.a. blev foreviget af Kieldrup i 1848.
Undergrunden - Granittens egen verden!
Endelig er der granittens struktur på denne kyststrækning. Det er slet ikke den normale hammergranit, som man oplever i en blankpoleret form oppe i Slottets indre gård.
F.eks. viser strandpillen med Kamel- og Hundehovedet samt plateauet over Løvehovedet sig at være "knudret og grubet med talrige hulheder og fremstående smårygge".
Det har Geologen Jørgen Butzbach gjort rede for i en artikel i tidsskriftet "Natur på Bornholm, 2004", siderne 13-15.
Butzbach opstiller tre hypoteser til forklaring af disse specielle strukturers dannelse og hælder mest til, at det skyldes hændelser i forbindelse med op- og nedgående bevægelser i jordskorpen. De bevægelser, der i sin tid formede øen som en firkantet horst.
En pegmatitgang på stejlvæggen ved Løvehovedet anskueliggør disse voldsomme bevægelser, idet den flere steder er revet over langs brudplaner, og den er blevet forskubbet flere meter i vandret plan.
Butzbach ser frem til, at der en dag kommer en geologisk interesseret og studerer disse strukturer for at afdække oprindelsen.
Ny udstillingsbygning - en ny Slotsgård
I 2013 fik Naturstyrelsen en større donation til både at restaurere ruinen og etablere et nyt servicecenter. Planen har været at fjerne Slotsgården, det tidligere Møllers Pensionat, således, at der er et uhindret indkig til ruinen fra øst.
Læs mere om Møllers Pensionat og dets betydning for at bevare hammershusområdet åbent ved at trykke her.
Som erstatning for det hidtidige besøgscenter og kro har man fundet et 50 år gammelt projekt frem af skuffen. Et projekt, den kendte danske arkitekt Jørn Utzon har lagt streger til.
Det blev udarbejdet i forlængelse af Hammershusudvalgets arbejder med en helhedsplan for området efter nedrivningen af Hotel Hammershus i 1967. Tryk her og se projektet.
Hammershus' nye besøgscenter åbnede for offentligheden 22. marts 2018.
Højlyngsstien
I sommeren 2020 blev der etableret et sammenhængende stisystem over Bornholm med navnet Højlyngsstien. Tryk her og læs mere.
Stien starter på Hammeren men slår et knæk ved Hammershus for derefter at fortsætte op gennem Slotslyngen. Efter 67 kilometers vandring gennem de bornholmske højlyngsområder ender den i Aarsdale.
En dag på Slottet sommer 2018 - gennem den ny udstillingsbygning