41 Finnedalen - Pissebæk
Finnedalen
Pissebækken
Pissebækken - dette noget vulgære udsagnsord til en bæk har ikke så meget med bækken som sådan at gøre, som det frie fald på godt 8 meter, vandet skal styrte sig ud og ned over på dets sidste tur inden det i fred og ro kan løbe ud i havet.
Navnet er gammelt og allerede i brug i middelalderen, som det kan læses på Hammers Kort fra 1746-50.
Man får uvilkårligt associationer til en lille mand på et gadehjørne i den belgiske hovedstad: Manneken-Pis. Tryk her og se ham.
Selve bækken er ikke særlig lang. Den afvander den sydvestlige del af Slotslyngen, og da den ikke er belastet af større udledninger af spildevand, har den noget af øens reneste vand med dertil hørende rentvandsorganismer.
Tryk her og besøg øens øvrige tretten pittoreske vandfald.
Også klippesiden, som danner Danmarks tredjehøjeste vandfald, er spændende ud fra et botanisk synspunkt ved at huse en større samling af Sort Radeløv samt Tarmvrid Røn på klippekanten.
I det gryende forår er det "tæppet" af den Blå Anemone, der påkalder sig bornholmernes interesse.
I det milde vejr vinteren 2019 kunne man allerede se de første blå blomster den 19. februar. Tryk her og se nærmere.
I øvrigt bærer området ved Finnedalshus præg af, at der må have været større aktivitet i området i fordums dage. Og det er rigtigt.
I begyndelsen af 1900-tallet strømmede turisterne til Bornholm for at opleve øens seværdigheder, og det fik en driftig handelsmand til at bygge et hotel netop her.
I Bornholmske Samlinger III Rk. Bd 19 har Frank Nielsen fortalt denne historie om en Holger Colberg, der i begyndelsen af århundredet var en særdeles virksom mand i Vang og som foruden mange andre gode gerninger tog initiativ til et hotel på en matrikel ved Finnedalshuset.
Stedet skulle være "en bred terrasse mellem Slotslyngen og Vang, hvor klippen veg noget tilbage og hvis yderste grænse mod havet gik meget stejlt ned". Tryk her og læs mere.
Hotel Finnedalen blev imidlertid ramt af tidens ugunst for hoteldrift efter 1914 og kom aldrig rigtig til kræfter igen og brændte, vistnok godt hjulpet på vej, til grunden først i marts 1979.
I dag er der blot nogle anderledes, nærmest eksotiske træer og buske tilbage på den tidligere terrasse som et minde om stedets hoteldrift i godt 60 år i 1900-tallet.
Store Rams og Lille Rams er et par store såkaldte vandreblokke, der af isen er droppet her ud for kysten.
Store Rams rager et godt stykke op over vandet, hvorimod Lille Rams nærmest ligner et skær i vandoverfladen.
I 1746-50 havde de navnene Rambse Steen og Rambse Barn, men hvad dette "rambse" betyder står indtil videre hen i det uvisse!
Dog kan det med en relation til navnet på planten Ramsløg tænkes, at Rams, som er et nordisk folkenavn, kunne have en hentydning til stenenes størrelse som en/to bjørn(e)!
Ramsløgs latinske navn er nemlig "Bjørneløg".
