337 Ugleenge
Ugleenge
Egele-fejden
Ugleenge har i sin tid været skrevet Igleenge, men oprindelsen skyldes naturnavnet Egleenge, der første gang forekommer som "Egilde og Egildt" i litteraturen i en landebog fra 1569, som i original kan beses i Landsarkivet i Lund.
I en præsteindberetning fra 1624 læses Egelle, og Ravn skrev i 1671 om et "Egle Gærde". Senere skriftlige vidnesbyrd om området har alle trænavnet "Eg", men i 1813 har Salchow for første gang "Ugle" i stednavnet, hvilket må bero på en lydbeskrivelse af en ældre bornholms udtale af Egle-enge". Og så var skaden sket, en gang for alle!
Slaget i Ugleenge - Egele-fejden.
I landprovst Jens Pedersens beskrivelse over Bornholm, som blev udarbejdet i 1625, findes der under beskrivelsen af Aaker Sogn følgende oplysninger:
"Syd for Aakirkeby, henved 3 Bøsseskud nedenfor Klinte, har der været og vokset i vore Forfædres Tid en skøn Egelund, som endnu kaldes på denne Dag Egele, endskønt der kun staar tre Ege, visne og halvraadne fra Toppen og midt ned paa Bullen.
Paa dette Sted har staaet en Fejde imellem Høvedsmanden Bernt Knop og landets Indbyggere. Aarsag til denne Fejde har været: Den Tid de Lybske havde Landet, har der været en Lensmand af de Lybske beskikket, Bernt Knop, som ville forurette Landsaatterne dér, hvorfor Landsdommeren, Hans Jenssøn i Nilausker Sogn drog til Kongen og klagede over samme Uret, fik og Beskeden, at de maatte forsvare sig imod Høvedsmanden, hvorfor de forsamlede alle Landets Indbyggere ved Egele og tænkte overvinde og fordrive Øvrigheden; men den tid, han kom dem imod, forfærdede han dem med Skyden, hvilken de ikke vidste i de Dage meget af. Det menes, at dette skete Aar 1536".
Også Lokalhistorikeren Peter Thorsen har gransket i denne episode, og efter at have forhørt sig hos den lokale befolkning i området om mulige overleveringer om denne begivenhed kom han i 1939 frem til, at slagmarken skulle findes omkring og syd for nutidens Ugleengevej.
Mod dette strider imidlertid oplysningen: "henved 3 Bøsseskud nedenfor Klinte"!
Idet et bøsseskud dengang næppe har været mere end 200 meter kan afstanden fra Klinten næppe have været over de 600 meter og derfor under ingen omstændigheder på sandstenshallerne syd for Ugleengevejen.
Kigger man nærmere på herredskortet fra 1860'erne finder man på skellet mellem 12. og 13. Selvejergårde, h.h.v. Lille og Store Klintegård en lund eller et krak med enkeltstående træer - som beskrevet af landprovsten.
Men, det er nok ikke hele sandheden!
Og mange andre indlæg om samme emne i tidens løb er taget under grundig behandling af H.E.Skårup i Bornholmske Samlinger 1996, Række 3, Bind 10 på siderne 147-158.
Ligesom andre af områdets "hallemarker" har der umiddelbart syd for Ugleengevej været brudt Balkesandsten til vejmaterialer.
I de forladte stenkuler samles der vand i løbet af vinter og forår, og man kan i flere finde både dyr og planter, der ikke er helt almindelige andre steder på øen, som f.eks. Løvfrøer og Vandportulak.
Desværre har huller i landskabet også haft en dragende kraft på kommunale tekniske forvaltninger, og bl.a. er der ved Ugleengevej i starten af 1980'erne smidt en del byggematerialer fra nedrivninger af overflødiggjorte bygninger. Og de tidligere så vigtige levesteder er dækket til med jord.
Så længe, der på gårdene har eksisteret ungkreaturer, har landskabet syd for Ugleengevej været græsset af, og på de sandstenshaller med et særdeles tyndt jorddække, hvor det har været umuligt at kultivere jorden, og hvor der ikke har været foretaget kemisk nedvisning af vegetationen, er der fortsat en plantesammensætning, der i dag er sjælden i det bornholmske landskab.
Især er det orkideen Salép-Gøgeurt, der har gjort sig bemærket ved her at have en af øens største bestande, hvorfor et større areal er blevet fredet mod opdyrkning.
Også fugle, der er knyttet til fortidens eng- og overdrevsarealer med græssende kreaturer holder til her, og de seneste fugleiagttagelser på stedet kan ses ved at trykke her.
Også en kulturhistorisk værdifuld såkaldt fægård ligger indenfor fredningen. Læs mere om fredningen ved at trykke her
Linier i landskabet
Linjer i landskabet er et stisystem, som forbinder Aakirkeby, Aa Kirke, NaturBornholm og Klintebakken med landskabet syd for byen.
Her kan man gå på opdagelse i historien om naturens udvikling gennem millioner af år og om de mennesker, som fra den tidligste oldtid har levet her og påvirket landskabet.
Projektet blev åbnet den 16. maj 2019 med en fest på Aakirkeby Torv. Tryk her og læs mere.
Ugleenges orkidemarker er lokalitet nr. 21, sandstensbruddet nr. 22 på dette system af stier og jernbanetraceet på Store Klintgårds marker samt Ugleenge Station nr. 23.
