Vis menu Søg

330 Kilder

Aakirkeby - Købstad

Kilder - Brønde - Damme

Den 7. december 1346 blev der sendt et brev til borgerne i Aakirkeby fra Ærkebiskopen i Lund, som på det tidspunkt hed Peder Jensen Galen, om at de kunne gøre brug af de retsregler, der gjaldt i de skånske købstæder.

 

En tidlig morgen i købstaden
Aakirkeby var blevet en købstad.
 
Siden den tid har byen været igennem en lang og spændende udvikling, en historie, som flere med historisk interesse har beskæftiget sig med.
 
I forbindelse med 600 års jubilæet forfattede G L Dam og H K Larsen et blændende skrift: Aakirkeby 1346-1946, i hvilket de to forfattere med stor grundighed diskuterer hændelser i byen disse 600 år.
 
Et vægtigt bidrag er en en biografisk oversigt over mennesker, der har medvirket til denne udvikling i byen de mange år.
 
50 år senere kunne Bornholms historiske Samfund i 1996 med et helt bind af Bornholmske Samlinger, Række III Bind 10, uddybe den historiske udvikling i og omkring Aakirkeby med 14 forskellige og særdeles interessante indlæg. 
Præstedammen med Th. Sørensens fuglekirsebær
Lokalhistorikeren Werner Hansen har i to vægtige publikationer: "Inde i Landet, 1969" samt "100 år - og snart glemt" med stor indleven og viden beskrevet byens og omegnens puls de seneste små to hundrede år.
 
"Inde i Landet" blev udgivet af Aakirkeby og Omegns Sparekasse i anledning af 100-års jubilæet i 1969 og "100 år - og snart glemt" af  Aakirkeby Sygekasse i anledning af 100 års junilæet 1. maj 1972.
 
Endelig er adskillige skribenter i tidens løb gået i dybden med enkelte temaer og skrevet større eller mindre indlæg i øens dagblade om dette eller hint fra købstaden inde i landet, senest Journalisten Svend Kramp om byens kilder og damme. 
 
I Bornholms Tidende har han i august 2009 skrevet to artikler, en om kilder i al almindelighed, tryk her og læs mere og en om helligkilder i særdeleshed, tryk her.
 
Kramp henviser til nogle arkæologiske udgravninger af oldtidens bopladser og argumenterer med, at disse er anlagt på steder, hvor der har været adgang til rent kildevand.
 
Flere af øens kildevæld har i nyere tid været antaget for at være hellige, og selv om Stednavnebogen fra 1951 kun medtager ni sådanne, mener Kramp, at der må have været langt flere, som har haft en slags religiøs betydning for bornholmerne fra den ældste oldtid næsten frem til vore dage.
 
Hvad det er, der har gjort nogle af øens kildevæld til at være religiøse  - ud over, at de har kunnet skaffe befolkningen helt rent vand til at drikke og vaske sig i, kan man ikke vide.
 
En kendsgerning er dog, at nogle har været specielt udvalgte, som man har navngivet, ofret til samt holdt ritualer og fester omkring.
 
Især ved midsommer, og det som regel i dagene omkring Sankt Hans, blev der afholdt store kildefester, idet man mente, at kildernes vand på det tidspunkt havde størst helbredende kraft.
 
Ved kristendommens ankomst til landet blev det forbudt at tro på kilderne som helbredende og hellige, men da det ikke var muligt for gejsteligheden at få afvænnet den almene befolkning fra troen på kildernes kraft og magt, fik de flere steder nye navne efter katolske helgener eller de fik ny kristen indfatning.
 
Og flere af øens kirker er enten opført ovenpå eller i hvert tilfælde meget tæt på et kildevæld!
 
På et kort, "Grundtegning af Aakirkeby...", som menes tegnet af Byskriver Philip Rasch Dam i 1763 til daværende Amtmand Urne, er byens kilder og vandsteder indtegnet og navngivet.
 
Det skal lige bemærkes, at kortet er orienteret Øst-Vest fra top til bund med Nord til venstre. 
Amtmand Urnes kort fra 1763
Med nummereringen fra det originale kort er de enkelte vandsteder:
5) Præste Dammen
6) Stokke Dam
7) Jens Mads Hull
8) Knarre Kilden
9) Gaase Hullet
10) Jens Lars Dam
11) Lappetre ell. Penge-Kilden
12) Stokke Kilde

I nyere tid har en af de store supermarkedskæder forsøgt sig med at få lov til at bygge på Kannikegårdsengen, men da et sådant byggeri ville stride mod bestemmelserne i:

Lokalplan nr. 7, Aakirkeby kommune 1979: Område ved Kannikegaard, Aakirkeby ,

hvor det hedder:

…. ”Kannikeskoven og arealet nord herfor, ud mod Rønnevej, udlægges til offentlige formål. Skoven, der er fredskov, fastholdes og arealet nord herfor udlægges til fælles grønning og må kun anvendes som græsningsareal……”.

har man fortsat muligheden for at nyde løvfrøernes kor fra dammene i engen i det tidlige forårs lune aftener.

De er kommet tilbage!

De havde været her i 1942, men var herefter forsvundet på grund af byudvikling og ødelæggelser af levesteder i almindelighed. Tryk her_Arne Larsen og læs hvordan.

Det er i særdelsehed et resultat af det arbejde, der blev gjort af Bornholms Amt i slutningen af 1900-tallet. Tryk her og læs mere.

 

GrønØ-projektet og natur i Aakirkeby

Løvfrøer, der kom fra to forskellige bestande, en nord for byen og en syd for Aakirkeby, mødtes i de sidste rester af Kannikegårdsdammen - Brugsedammen, og sikrede, at den fortsat kan eksistere som et levested for områdets dyre- og planteliv.

Tryk her og læs mere om hvorledes løvfrøerne blev hjulpet på vej for at kunne nå tilbage til Kannikegårdsdammen. 

Og tryk her og oplev stemningen en lun sommeraften den 2. juni 2019.

Tøbrud i Kannikegårdsengen - det, der er tilbage efter tidligere tiders omfattende vådområder

Ny Kannikegårdsdam i skovrejsningsområde

Bornholms Regionskommune har taget initiativ til, at der kan rejses en bynær skov umiddelbart vest for den eksisterende Kannikegårdsskov. Tryk her og læs mere om disse initiativer.

I den forbindelse har man taget borgerne med på råd, og det har resulteret i, at der foruden træer i al almindelighed også skal indrettes arealer med buske og urter, der kan fremme og understøtte et rigt insektliv. 

Ligeledes skal der etableres en ny dam i et tidligere engareal - en ny Kannikegårdsdam til gavn for padderne i området i  almindelighed og Løvfrøen i særdeleshed.

 

Kommunens oplæg til skovrejsning vest for eksisterende Kannikegårdsskov
Nye anlæg med damme i skovrejsningsområdet set fra luften 11. juni 2023

Etableringen af denne nye dam blev foretaget kort før jul 2021 således, at den i løbet af vinteren og foråret 2022 kan udvikle sig til et nyt levested for områdets padder og insekter.

En kærkommen erstatning for middelalderens Kannikegårdsdam, der i sin tid blev "ofret" til fordel for udbygningen af Aakirkeby mod vest.

 

Nye damme 22. april 2024
Torvet i Aakirkeby er punkt nr. 1 i "Linjer i landskabet"
Stokkekildedammen nordligt i købstaden
Kildebrønd på kirkegården
Brøndpumpe ved Lappetresen
Bjælkestenspumpen
Strøbypumpen på Klintebakken
Enge syd for Aakirkeby i 1860'erne
Kannikegårdsdammen i 1860 på Matrikel 2-kortet
Kannikegårdsdammen - Brugsedammen - den sidste rest af Kannikegårdsdammen
Brugsedammen med et andehus i maj 2006. Det er i strid med bestemmelserne i Naturbeskyttelsesloven af holde ænder i naturlige søere
Brugsedammen tørret ind i august 2006
Skovdammen i sydvestlige hjørne af Kannikegårdsskov 22. april 2024 - med springfrø-ægklumper
Kannikegårdsengen hegnes ind
Kannikegårdsengen græsses af og kildedammen er drikkested for kalvene
Sommerstemning i Kannikegårdsengen
Kortbord ved Ny Kannikeskov
Skovrejsningsområde vest for Kannikegårdsskov
Gamle Kannikegårdsdam og plan for en ny på Matrikelkort fra 1817 - dog omtegnet i 1852
Situatonsplan for etableringen af en ny Kannikegårdsdam 2021
Lille Lillejuleaftensdag 2021 - gravemaskinen gør sig færdig efter etableringen af en ny Kannikegårdsdam
Nye Kannikegårdsdam ved at blive fyldt med vand Lille Lillejuleaftensdag 2021