335 Jættedal
Hundshale
Jættedal
Lykkesmark
Hundshale med Hundshalegård daterer sig skriftligt til en regnskabsopgørelse i 1607, da landskabet hed Hundtz Halle.
Hundtz efter en person med dette efternavn og Halle efter landskabets beskaffenhed: en højtliggende sandstensflade, der har dannet grundlag for en større brydning af sandsten til især vejmateriale.
Det er balkesandstenen, der ligesom i Strøby og Smålyngen har været grundlaget for brydning.
Kommunen har på sit website en facilitet, der viser i hvilke områder, man må frygte oversvømmelser ved kommende regnskyl.
Hundtz Hallen ligger som forventet som et højtliggende tørområde, med sandsten tæt under jordoverfladen.
Længere mod syd tæt på det vandløb, der har afvandet det tidligere store lavtliggende engområde syd for det højtliggende balkesandsten, ligger jættestuen Jættedal.
Beliggenheden ved et vandløb skulle være typisk for mange af de stenbyggede grave fra bondestenalderen - 5000-6000 år tilbage.
Jættestuens kammer er så højt, at man næsten kan stå oprejst. Det er bygget af 10 store bæresten.
Oprindelig har det været dækket af tre store dæksten, men kun de to nordlige ligger på deres pladser i dag.
En stor del af den jordhøj, som har dækket jættestuen, blev pløjet væk i 1800-tallet, og kun en lille rest er bevaret omkring kammeret.
Jættedal blev udgravet i 1883, og dengang var kammeret og gangen fyldt op med jord og sten.
PÅ bunden lå skeletdele, ravperler, pilespidser og økser af flint, som kunne dateres til ca. 5000 år før vor tid.
På toppen af den ene dæksten ses skålformede fordybninger. Det er helleristningstegn fra bronzealderen, og de tyder på, at her har der været et samfund, der har foretaget rituelle handlinger for mere end 3500 år siden.
Lykkesmark er en ældre betegnelse for nutidens lokalitet "på Løkker".
En løkke, bornholmsk: "Lykkja", er her på øen en indhegnet, "indgjerdet" mark.
Landskabet har som en "Kongens mark" ligget hen som våde enge og tørre overdrev til fælles afbenyttelse til sommergræsning for de nærliggende gårdes dyr, heste, køer og får.
Udmatrikuleringen og forudsætningen for at oprette disse løkker er sket i forbindelse med udskiftningen og samlingen af de enkelte gårdes jordtillæg i første halvdel af 1800-tallet.
Som angivet på vedstående matrikelkort er der både oprindelig kirkejord, matrikel 8-lodder og såkaldte udlodder, matrikel 27- og 41-lodder til gårdene Dalegård og Store Munkegård.
I anden halvdel af 1800-tallet kunne der så flytte nybyggere ind på disse lodder og skabe sig udkomme som husmænd på såkaldte "en-hestes-avl".
Tiden er løbet fra landbrug med jordtillæg i denne størrelse, og derfor bliver jorden i disse år købt af områdets større gårdejere, og de landskabeligt og biologisk værdifulde skel bliver fjernet og dyrket op
