Svartingedalen

Jættabujl

Fredninger - fuglereservat

Brogårdsstenen

"en fjerdingvej Nord for Brogaard aabner sig en smuk lille Klippedal, Svartingedalen, hvor Klippesiderne vel ikke er synderlig høie, men som dog indeslutter det Karakteristiske for Øen: de haarde Klipper, omgivne af frodige, grønne Træer".

"ind i det "Halsen" kaldede klippeparti, der fra Gaardens Have strækker sig omtrent ret mod Syd og gennemløbes af et privat Vandløb, samt til det Klippeparti, der fra "Halsen"s sydlige del strækker sig mod sydøst hen imod Svartingedalen, hvilket sidste Klippeparti ialt væsentligt er indhegnet dels ved et Stengærde, dels med et Traadhegn.

Ligeledes deklarerer jeg på samme Maade, at der hverken af "Halsen"s Klippevæg ind mod den dal, hvorigennem det omtalte Vandløb fører, eller paa den ovenomtalte indhegnede Klippeparti må brydes sten i Erhvervsøjemed, samt at Beplantningen på de ved denne Deklaration fredede Arealer i alt væsentligt skal bevares uforandret i dens nuværende Karakter og Omfang".

 

 

Bornholms Tidende, 30. marts 2017

Store bøder til skovejer og entreprenør

Af Helene Høm

SKOVHUGST

Skovejeren, der har været tiltalt for skovhugst i Svartingedalen, blev onsdag idømt 50.000 kroner i bøde eller fængsel i 20 dage.

Skovejeren får konfiskeret 165.000 kroner svarende til prisen på den flis, der er kommet ud af træfældningen. Det oplyste Retten på Bornholm til Bornholms Tidende onsdag efter domsafsigelsen.

Skoventreprenøren, som skovejeren har udført arbejdet med, har fået en bøde på 10.000 kroner. Selskabets direktør har ligeledes fået en bøde på 10.000 kroner eller ti dages fængsel.

Erstatningskravet på 50.000 kroner, som var fremsat på vegne af kommunen, blev bestridt på grund af mangelfuld dokumentation, oplyser retten.

Tiltalen gik på, at de tiltalte ved forsætlig eller grov uagtsomhed har voldt skade på de interesser, som loven tilsigter at beskytte. I perioden fra den 1. august 2016 til den 8. september 2016 har skovejer og skoventreprenør skovet et areal ”af ikke under 4,8 hektar”, fremgik det af anklageskriftet.

Der har været uenighed om arealets størrelse samt definitionen af begrebet ”skovhugst”.

Men retten har nu afgjort, blandt andet på baggrund af to vidneforklaringer og fotos, at det skovede areal, der er omfattet af fredningskendelsen, ikke var under 3,8 hektar, og at skovningen var i klar modstrid med bestemmelserne i fredningskendelsens § 5.

Tolkning af ”plukhugst”

I Natur- og Miljøklagenævnets fredning af Svartingedalen fremgår det af § 5 blandt andet, at skoven skal have et vedvarende skovdække, idet foryngelsen af skoven skal ske ved selvforyngelse, og skovdrift skal ske ved plukhugst.

Begrebet ”plukhugst” blev af de tiltalte ved retten i sidste uge fremhævet som værende uden nogen klar definition, hvorfor der ikke foreligger noget klart grundlag at dømme ud fra.

”Begrebet må fortolkes i overensstemmelse med de øvrige bestemmelser i fredningskendelsens § 5, hvoraf fremgår, at skoven skal have et vedvarende skovdække, samt tillige fredningskendelsens formålsbestemmelse, hvoraf fremgår, at fredningen har til formål blandt andet at sikre og udvikle det daværende urskovslignende skovbillede”, skriver Retten på Bornholm i den endelige domsafsigelse.

Kendte til fredningen

De tiltalte har forklaret, at de begge var bekendt med fredningskendelsens indhold og ordlyd, herunder bestemmelserne i kendelsens § 5.

Skovejeren har endvidere forklaret, at han var imod fredningen af området, og at han har fået udbetalt 127.400 kroner i erstatning i forbindelse med fredningen. På den baggrund, og set i lyset af, at den foretagne skovning var i klar modstrid med fredningskendelsens bestemmelser, fandt retten det bevist, at skovejer og skoventreprenør har handlet forsætligt.

Det var Foreningen Bornholm og Bornholms Regionskommune, sidstnævnte som tilsynsmyndighed for fredede arealer, der oprindelig anmeldte sagen til politiet. Fra Foreningen Bornholm, kommunen og Danmarks Naturfredningsforening har man omtalt sagen som usædvanlig, omfattende og grov.

Entreprenøren har ikke ønsket at kommentere dommen. Det er ikke lykkedes Bornholms Tidende at få en kommentar fra skovejeren.

 

 

Uagtet den ulovlige fældning har Askens Toptørre ganske godt fat i dalen, og fra år til år bukker flere og flere af dalens asketræer under for sygdommens hærgen.

 

Tryk her og læs mere om sygdomsforløbet.

Del af Svartingedalen købt af Fugleværnsfonden

Midt i al denne sorg over at have mistet naturværdier i det fredede område af Svartingedalen kunne man den 25. oktober 2017 læse den glædelige nyhed i Bornholms Tidende, at Fugleværnsfonden havde erhvervet sig 27 hektar af dalen som sit 22. reservat i Danmark.

Læs mere fra Bornholms Tidende om planerne for dette reservat ved at trykke her og her.

Læs mere om dette køb i Fugleværnsfondens pressemeddelelse den 25. oktober ved at trykke her.

Tryk her og læs Fugleværnsfondens folder over stedet.

 

Sommeren 2019 er store dele af arealet hegnet ind, og man har udsat både geder og køer for at pleje dalen - ligesom man gjorde, før i tiden.

Brogårdsstenen

I den sydligste del af Svartingedal-fredningen ligger den tidligere Svalhøj-købmandshandel omgivet af et parklignende anlæg med Bornholms største runesten - Brogårdsstenen.

Brogårdsstenen skulle i slutningen af 1700-tallet have været flyttet fra en mindre høj ved Store Hallegård i Rø til broen over Bagå, hvor den blev brugt som dæksten.

I 1868 blev den genfundet og rejst ved landevejen. Den blev fredet i 1886, og her stod den frem til 1965, da den blev flyttet til det anlæg, hvor den står i dag.

 

Teksten på stenen er:

"Svenger lod rejse denne sten efter sin fader Toste og efter sin broder Alvlak og efter sin moder og efter sin søster".