Osandet
Klinten

Hjortebjerg

Gasterenden - Rosenkilden

Højlyngsstien

 

 Osand Bugt og Sandvig er to sider af samme sag.

Osand hed tilbage i tiden Oasandet og refererer til den handling, de gamle fiskere foretog sig for at sikre sig agn til deres kroge, nemlig at trække "o" på sandbund i det lave vand ud for kysten. "O" er det bornholmske udtryk for vod!

I slutningen af 1700-tallet herskede kraftig sandflugt på Hammeren, og meget af sandet fandt sig til rette i sprækkedalen mellem Hammersøen og havet.

I få meters dybde afslører tørvelag, at Hammersøen tidligere har været noget større mod NØ end i dag!

Østsiden af Hammeren fremviser talrige eksempler på, hvor smukt rundslebne, ja nærmest spejlglatte klipperne kan være.

 

Isen kom under sidste istid som store frembrusende gletschere direkte ind på kysten fra Ø og NØ og masede sig videre ind over Hammeren og sleb og polerede grundfjeldet af med den 48 meter høje "Klinten" som det smukkeste eksempel på en såkaldt "rundklippe".

Spadserestien mod Salomons Kapel går op gennem Hammer Gabet med højdepunkterne Tingbakken og Bavnebakken på højre hånd og Klinten samt den lille sprækkedal Gasterenden med Rosenkilden på venstre.

Naturstyrelsens arbejde med at rydde den generende opvækst på voksepladsen for Hylde-Gøgeurt og Almindelig Månerude har medført, at Jan Seerups  Hammershuslam og kreaturer efterfølgende har kunnet holde opvæksten nede.

Men, yderligere opvækst har fortsat været generende udenfor det ryddede areal.

I efteråret 2019 fortsatte Naturstyrelsen den målrettede indsats med at skære opvæksten omkring Klinten ned, og ved Vintersolhverv 2019, kunne man brænde flere store bål af med kvas fra et ca. 1 ha. stort ryddet areal.

 

Tryk her og se hvorledes arbejdet med at sikre voksepladsen for Klintens Hylde-Gøgeurt er foregået de seneste 15 år.

Højt på klipperne over Osandet bemærkes et GI-punkt. En markering, Geodætisk Institut har foretaget i opmålingen af Hammerknuden. Et andet GI-punkt finder man på klipperne ved Hammerens Fyr.

Læs mere om GI-punkter ved at trykke her.

Hjortebjerg

Fugletrækket over Hammeren følges fra to lokaliteter, Hammerodde ved Lille Fyr, tryk her og læs mere, og fra Hjortebjerg midt mellem Ørnebjerg og Gasterenden.

 

Det er især rovfuglene, der med fordel kan spottes fra dette høje punkt. Tryk her og læs mere om fuglefolket observationer de seneste ti dage

Gasterenden

Navnet Gasterenden har en lidt uklar betydning og oprindelse, idet "Gast" på bornholmsk står for noget uvirkeligt eller et genfærd.

Forklaringen kan med den udlægning være, at renden fra tid til anden har ligget hen i dis eller tåge, der først er forsvundet, når solen er kommet så højt på himlen, at den kunne blive brændt af.

Rosenkilden - Radioaktivt vand

Da der i foråret 1923 var blevet konstateret radium i vandet fra flere af de bornholmske kildevæld, tryk her og læs mere om bl.a. Rødbjerg-kilden, kunne man i en artikel i Berlingske Tidende læse, at man på Bornholm var stærkt optaget af begivenheden.

Det ville kunne være en virkningsfuld reklame for den skønne klippeø, og der var overvejelser fremme om at oprette et dansk Wiesbaden på Bornholm.

I Wiesbaden i Tyskland havde man nemlig radiumholdige kilder, der havde udviklet byen til et kursted og årligt lokket tusinder af fremmede til.

Bornholm syntes ifølge artiklen, at hvis de nærmere undersøgelser holdt, kunne blive om ikke et Wiesbaden, så ihvertfald et dansk valfartssted for alle, der ved nydelsen af det sundhedsbringende vand søgte at vinde deres mistede helbred tilbage.

Ifølge en anden artikel i Bornholms Tidende fra august 1924, tryk her og læs mere, havde sodavandsfabrikken "Bornholm" i Sandvig efter konstateringen af radium i det vand, som fabrikken benyttede, været i betydelig fremgang.

Journalisten havde lejlighed til at se fabrikken, der gjorde et stort indtryk, selv om den naturligvis ikke blev drevet i større stil.

Man så indretningen, hvor flaskerne blev renset, børstet og skyllet, apparatet, hvor radiumvandet, der tages gennem en rørledning fra den radiumholdige kilde, ved eget tryk automatisk blev blandet med kulsyre dels til apollinaris, dels til citronvand.

Både apollinaris og citronvand blev forsynet med meget fikse etiketter, hvorpå man kunne se radiumsaltet udstråle sine helsebringende stråler.

Alle fandt, at fabrikkens citronvand smagte udmærket som det var, hvorimod mange nok ville mene, at apollinaris ville vinde ved tilsætning af whisky eller andre stærke sager!

Hvorom alting var, fabrikken havde haft en rivende afsætning til hoteller og private på Nordbornholm og havde vundet en sådan anerkendelse, at man uden vanskeligheder havde kunnet afsætte alt, hvad fabrikken var i stand til at fremstille.

Den daglige produktion var på ca. 1000 flasker, men efterhånden som produktion og afsætning ville blive tilstrækkeligt forøget, var det hensigten at anskaffe større maskiner, der var mere ydedygtige og arbejdsbesparende.

Tiden var imidlertid ikke for helse og rejser, og fabrikken fandt ikke tilstrækkelig afsætning for sine produkter og måtte lukke i starten af 1930’erne.

 

 

På grund af stedets særegne karakter og geologiske oprindelse - der findes intet tilsvarende i den sydlige del af rigsfællesskabet - har stedet også en helt speciel flora med Vår-Spergel som det mest eksotiske element.

 

I begyndelsen af 1970'erne samledes lokale turistfolk og idrætsudøvere sig om et projekt, der gik ud på, at fremskaffe en helt ny form for svømmehal - en hal med bølger, og den skulle graves ned midt på stranden!

Mange turister og lokale har haft stor fornøjelse af at kaste sig i de "vilde vover", men projektet viste sig at være økonomisk ikke bæredygtigt, og det såkaldte Bølgebad er i dag historie - ligesom stenbrydningen på Hammeren.

Stenhuggerstien er en 5,5 km. lang rundtur, der forbinder Osandbugten med Hammerhavnen og går gennem små og større stenbrud på sydsiden af Hammeren. Tryk her og læs mere.

 

Flaget. Øverst på klipperne er der malet et Dannebrog, men hvem der har gjort det og hvornår det er gjort har man været noget uenige om. 

 

I et læserbrev i Bornholms Tidende den 23. maj 2017 er det imidlertid af et øjenvidne, Rigmor Nielsen, godtgjort, at det var en tjener på Strandhotellet, der som protest mod tyskernes besættelse af Danmark malede Dannebrog i 1940.

 

Højlyngsstien

Sommeren 2020 etablerede Bornholms regionskommune og Naturstyrelsen i fællesskab med midler fra regeringens aftale "Sommer i naturen 2020" en sammenhængende  vandrerute hen over det centrale Bornholm, kaldet Højlyngsstien.

Ialt 67 km. sti er afmærket mellem Sandlinien på Hammeren gennem den centrale del af øen, deraf navnet, til Aarsdale.

Læs mere om Bornholms regionskommunes omtale af stien ved at trykke her eller/og Naturstyrelsens omtale af stien ved at trykke her . 

Højlyngsstien er første del af det større projekt "Bornholms Grønne Bølge", som skal skabe rekreativ og naturmæssig sammenhæng i det bornholmske indland.

 

Stiens forløb er af praktiske grunde delt op i mindre kortudsnit. Tryk her og hent de enkelte detailkort for hele stien samt en generel beskrivelse af fænomenet "Højlyngen". Og her for den del, der omhandler første del af turen på Hammeren og i Slotslyngen.

Stien blev åbnet af landets Miljøminister og Bornholms Borgmester den 4. september 2020. Tryk her og læs mere om denne begivenhed - som en efterdønning ovenpå sommerens "coronakrise".