Sorte Muld

Guldgubber

Soltempel

Hallebrøndshøj

Sorte Muld i Ibsker har fået sit navn, fordi jorden her er sort. Det er den blevet af den menneskelig aktivitet, der er foregået sammen med en større mængde husdyr i Jernalderen (500-800 e.Kr.)

Man har dyrket markerne, handlet og drevet håndværk. Talrige fund af glas, smykker, våben, guld og sølvmynter antyder, at Sorte Muld godt kan have været hjemsted for en høvding eller Kongen over Bornholm i århundrederne efter Kristi fødsel frem til vikingetiden omkring 750 år efter vor tidsregnings start.

I Middelalderen blev stedet kaldt "guldageren", idet der kom guld op af jorden. Det var små guldstykker, meget tynde og forsynet med forskellige figurer.

1) Vigehavn, 2) Krøblingevej, 3) Sorte Muld

 

Ved starten på en vandretur ad den såkaldte Krøblingevej er der ved Svanegård placeret en informationstavle, hvor man kan læse:

 

Krøblingevejen er en oldtidsvej, der fra naturhavnen Vigen i Svaneke gennem klippepartiet Stenkullen og engdraget Biskopsenge, fører til Sorte Muld.

I tilknytning til det religiøse og administrative center på selve Sorte Muld var pladsen omgivet af en hel by af gårde, der tilsammen dækkede et over 1 kvadratkilometer stort område.

Sorte Muld er særlig kendt for fundene af 2500 små guldgubber fra perioden omkring 550 til 650 efter vor tidsregnings start.

Talrige andre fund vidner om, at Sorte Muld i kraft af en række naturhavne omkring Svaneke har været en betydningsfuld og rig handelsby indtil den formentlig blev ødelagt i begyndelsen af vikingetiden omkring 800 år efter vor tidsregning.

Omkring Sorte Muld findes en række helleristninger og en række markante gravhøje samt jættestuen Hallebrøndshøj.

Efter 25 års intense studier i området barslede Bornholms Museum, Kulturarvsstyrelsen og Forlaget Wormianum i 2008 med bogen Sorte Muld, hvor 30 artikler endevender hver en kvadratmeter af dette spændende kulturområde "ovenover" Svaneke.

Derudover har Slots- og Kulturstyrelsen offentliggjort alle fund på Sorte Muld i "Museernes Samlinger". Tryk her og læs mere.

På sporet af et soltempel

Sorte Muld har været øens administrative og økonomiske center i over 1000 år. Bebyggelsen er et af de tre største bebyggelses- og rigdomscentre, man kender fra jernalderen i Nordeuropa. De to andre ligger ved Gudme på Fyn og ved Uppåkra i Skåne.

Arealmæssigt dækker Sorte Muld over et én kvadratkilometer stort område centreret omkring et højdedrag med et formodet kulthus/tempelområde.

Tempelområdet, der er kortlagt både ved hjælp af geomagnetisme og georadar, viser en bygning omgivet af et hegn ca. 24x36 m med åbning i øst.

Foråret 2019 var alle sejl igen sat til for at finde dette soltempel på Sorte Muld. 13. maj 2019 gik "jagten" officielt ind. Tryk her og læs mere.

30 arkæologstuderende fra Aarhus under ledelse af Professor Jens Bjørn  Riis Andresen brugte 4 uger på at fritlægge det formodede soltempel. Og sammen med dem arbejdede et større korps bornholmske amatørarkæologer.

Årets udgravninger på Sorte Muld blev i september afsluttet med en tre ugers intensiv udgravning og kortlægning af det formodede tempel eller kulthus med deltagelse af polske arkæologistuderende.

På årets sidste dag blev der gjort et enestående fund af et smykke som en lille bronzehest samt endnu en guldgubbe. Læs mere om dette i Bornholms Tidende fra den 19. september 2019 ved at trykke her.

Højene

Sorte Muld er hele vejen rundt omgivet af Høje. En af disse er gravet ud, jættestuen Hallebrøndshøj.

 

Den er som de andre bornholmske jættestuer fra Bondestenalderen, Yngre Stenalder, 4.000 - 1.800 før Kristi fødsel.

I tidens løb er der udgravet 14 jættestuer på Bornholm, hvoraf de 11 fortsat er at finde i landskabet, beskyttet af dansk lovgivning.

Den største af øens jættestuer er Lundestenen ved Nylars. Tryk her og se en beskrivelse af den i Finn Ole Nielsens: Forhistoriske interesser.