Østerlarsker er et noget gammeldags navn for bebyggelsen ved kirken og Østerlarskersen en sammentrækning af Øster Larskirke Sogn, senere Østerlars.
Nabosognet Østermarkersen er tilsvarende en sammentrækning af Øster Mariekirke Sogn.
Jernbanen kom til Østerlarsker i 1916, og der blev bygget en station med tilhørende pakhusfaciliteter. Indtil da havde bysamfundet heddet Nybro efter områdets eneste passable bro over Præstebækken, der drænede det store skovområde Risen.
Her ved broen lå en gård med en købmandsforretning, og her blev sognets post afleveret af postdilligencen på turen mellem Rønne og Svaneke!
Endnu en diligence udgik fra Nybro med post til Gudhjem, og de "vandrende" postbude fordelte posten i sognet.
Den driftige gårdejer og købmand Laurits Kofoed gik og tænkte tanker om at samle de enkelte gårdes aktiviteter med mælken på et sted, og i foråret 1886 blev andelsbevægelsen introduceret på Bornholm.
Der blev bygget et andelsmejeri ved Dybdal på vej mod Højagre Mølle, men det blev hurtigt for lille, og i 1911 blev det flyttet til nye bygninger ved landevejen mellem Rønne og Svaneke.
Og herefter gik det hurtigt for det lille samfund. I 1916 kom "banen" fra Gudhjem til Østermarie og videre over Almindingen til Aakirkeby og i "slipstrømmen" til den mange forskellige service-erhverv som endnu en købmand, 2 smedjer, 2 slagtere, brugsen, en bager, m.m.
I 1952 nedlagde DBJ efter 36 års drift jernbanen igen.
Østerlars Pakhusforening byggede først en silo i 1949-1950 ved Gamlevældevej og i 1961 en endnu større ved Brugsens kullegård. Læs mere om dette byggeri, som det er beskrevet i Bornholms Tidende den 25. april 1961 ved at trykke her.
Men, siden er det støt "gået tilbage" for det lille samfund. I dag er kun brugsen tilbage! Dagli Brugsen, vel at mærke.
Det var imidlertid ikke ved Præstebækken, de første indbyggere i området holdt til, men på Rytterbakken 1 km. længere mod Østermarie. Nyere udgravninger her har afsløret en stor beboelse i yngre germansk jernalder og vikingetid.
Og ved Bækkegård allerøverst på højdedraget har man fundet Bornholms største gravfelt med mere end 220 grave fra tiden 525-850 efter Kristus.
Flere af gravene har været markeret med små bautasten. Her lå altså datidens kirkegård inden folket blev kristnet og "følte behov" for at bygge kirken og en ny kirkegård.
Sognets første skole lå i Degnegården ved kirken, men blev i 1908 flyttet til en ny bygning ved landevejen mellem Nybro og Aarsballe, også kaldet Hovedskolen.
Omkring århundredeskiftet 1800/1900 blev der etableret tre nye forskoler, Nordre forskole ved Toft og Højager forskole på vej mod Gamlevælde samt den stråtækte Vestre forskole på vej mod Rønne.
Forskolerne er for længst nedlagt til fordel for en udbygning af Hovedskolen, i dag kaldet Hans Rømer Skolen - Mosaik. Men også den er i fare for at blive nedlagt på grund af det generelt faldende børnetal på øen - og det blev den rent faktisk i 2016!
Også øens nationalfugl, rågen, er gået stærkt tilbage på Bornholm, ja en nyere undersøgelse har vist, at der kun er en tredjedel tilbage i forhold til antallet for 50 år siden!
Årsagen skulle ligge i de ændrede dyrkningsforhold i det åbne land. Rågens mad er slet og ret sprøjtet bort, men i byerne kan fuglen fortsat finde et og andet at leve af.
Også Østerlars er blevet beriget med en mindre koloni af denne eksotiske fugl, hvis familieliv kan studeres på tæt hold ved byens benzinanlæg.
Præstebæk
Da man godt ind i 1900-tallet skulle anlægge tracéet til jernbanen mod Gudhjem forbi Østerlars Kirke, havde man visse problemer med Præstebækkens åbne forløb.
Den fulgte de lavninger i landskabet, som den havde skabt sig siden isens afsmeltning omkring en højtliggende ås i Præsteskoven.
Det var nødvendigt at rette løbet af således, at det kom væk fra jernbanetraceet, og det fik man gjort ved sprængning af granit og i Præsteskovens sydlige ende at etablere en efter datidens forhold stor og kraftigt bygget bro med sprængte sten som overliggere.
Præstebæk var tidligere benævnt Præsteaa, således af Amtmand Urne i nogle skriftlige kilder fra 1762. På Generalstabens Topografiske Kort 1883-1887 forekommer Præstebæk første gang på skrift.
Det videre forløb gennem Præsteskoven og omkring Præstens Aas blev ligeledes udsprængt i klippen med et mindre vandfald som resultat, inden vandet kunne løbe ned i og gennem Præsteengen.
Her fik den et tilløb fra vest gennem Præstedalen, og i en rørgennemføring blev vandet ledt ind under banedæmningen på dets videre forøb mod tilløbet til Kobbeåen ved "Klævstrømma".
Før Bofa
Området ved banedæmningen i Præsteskoven op ad Præstebækken lider fortsat af de næsten lovløse tilstande, der herskede før dannelsen af BOrnholms Fælleskommunale Affaldsbortsaffelse BOFA i 1986.
Her kunne folk fra Østerlars, ja nærmest fra hele øen komme og smide deres bygningsaffald og andet affald i en landskabeligt smukt formet smeltevandskløft med videre forurening af Præstebækken!
Lortet ligger der stadigvæk frit synligt for øens måbende gæster, og et appropos til stedet er, at en jernrist ved at blive indkapslet i en ask. Tryk her og se nærmere.
Risten er sikkert kommet til at ligge på skrå op ad denne ask, og så har træet åbenbart set sig nødsaget til at skjule denne uordentlighed!
Her kan man med egne øjne se, at naturen i sidste ende overvinder menneskets uhensigtsmæssige handlinger!
Og det er gjort lettere ved, at arbejdsgruppen bag "Projektet Mulighedernes Land", også har haft sin bevågenhed over denne del af "det gamle Østerlars" og frilagt de gamle, men tilgroede vandrestier gennem Præsteskoven.